Dekaner: Humaniora kan løse fremtidens udfordringer

DEBAT: Humanister har fokus på mennesket og dets betydning, og den type forskning er ikke til at komme udenom, hvis fremtidens udfordringer skal løses, skriver dekanerne fra de humanistiske fakulteter på AU, AAU, KU og SDU.  

Af Henrik Halkier, Ulf Hedetoft, Johnny Laursen og Simon Møberg Torp,
Henholdsvis dekan for Humanistisk Fakultet på AAU, KU, AU og SDU.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nylig offentliggjort et katalog med 19 forslag på fremtidens vigtigste forskningsområder, det såkaldte Forsk2025-katalog.

I den forbindelse har uddannelses- og forskningsminister Søren Pind understreget, at han ser kataloget som en inspiration til fremtidige politiske prioriteringer på forskningsområdet.

Det glæder os. Vi mener nemlig, at humaniora bidrager med vigtig forskning inden for flere af disse områder, og at humaniora derfor ikke er til at komme udenom, hvis fremtidens udfordringer skal løses.

Fremtidens produktion og smarte virksomheder
Hvis vi ser på de traditionelle produktionsvirksomheder, som har været rygraden i dansk industri i mange år, er spørgsmålet, hvordan virksomhederne skal overleve, vokse og skabe vækst i en stadig hårdere konkurrence med lande, som har lavere lønomkostninger.

Her har mantraet i mange år lydt, at intet andet land kan konkurrere med den danske knowhow. Men vi bliver nødt til at se i øjnene, at skal dette udsagn holde stik i årene fremover, skal vi være helt fremme i forhold til produktudvikling. Og her er humanisternes styrke, at de har fokus på mennesket og dets betydning, og de er derfor i stand til at tænke brugerne og deres behov ind i både design og udvikling af nye produkter.

Det har både erhvervslivet og de fonde, der støtter videnskabelig forskning, heldigvis fået øjnene op for. Industriens Fond har for eksempel netop støttet forskningsprojektet Humanimpact på Københavns Universitet, hvor humanisters styrker i både innovationsprocesser og produktudvikling er omdrejningspunktet.

På Aarhus Universitet har humanistiske IT-forskere gennem de sidste ti år arbejdet tæt sammen med blandt andre den globale designvirksomhed Designit, som i dag ikke lancerer nye produkter, uden det bygger på en forståelse af, hvordan digitale produkter og services kan blive meningsfulde og anvendelige for brugerne.

Klimaforandringer og -tilpasning
Et andet område, som i de kommende år ikke bare vil udfordre det danske samfund, men hele verden, er klimaet.

Ifølge FN’s seneste klimarapport vil vi som følge af den globale opvarmning i fremtiden opleve ekstremt vejr, som blandt andet vil få indflydelse på vores sundhed og boligforhold samt på virksomhedernes produktion, hele transportsektoren og i sidste ende verdens økonomi, ligesom det vil presse dyre- og plantelivet alvorligt.

På den baggrund er der allerede en lang række initiativer i gang herhjemme, men erfaringer fra blandt andet Frederikshavn, der er en af landets klimakommuner, viser, at mens det i en kort periode kan være nemt at engagere borgere og virksomheder i grønne initiativer, er det sværere at fastholde deres interesse på lang sigt og dermed for alvor gøre en forskel.

Her kan humanister bidrage til at skabe den dialog og involvering, der er nødvendig, hvis processen skal lykkes, ligesom de kan medvirke til at skabe bevidsthed og synlighed om de valg, der træffes.

Danmark og fremtidens globale strømninger
Vi må heller ikke glemme, at Danmark som en lille nation på globalt plan også i fremtiden har brug for medarbejdere, der er i stand til at tale og interagere med mennesker med andre kulturbaggrunde end den danske.

Ellers vil vi på sigt sakke bagud i forhold til de lande, vi sammenligner os med. Vi er simpelthen nødt til at kunne begå os på globalt plan. Det understregede en analyse fra Dansk Industri i november sidste år, hvor internationalt orienterede virksomheder gav udtryk for, at manglende sprogkompetencer havde givet dem problemer i forhandlingssituationer og havde betydet tab af ordrer.

Digitale løsninger og fremtidens uddannelse
Derudover stiller teknologien i dag krav, vi som mennesker er nødt til at forholde os til, men teknologien giver os også en række muligheder. Det ser vi blandt andet i forhold til nye undervisnings- og læringsredskaber, hvor humanistiske forskere spiller en afgørende rolle.  

I et aktuelt forskningsprojekt på Aalborg Universitet kan skoleelever ved hjælp af digitale medier således skabe læring for deres klassekammerater eller få interessen for matematik vakt gennem spilprogrammering. Begge dele med gode resultater til følge.

Samtidig kan humanisterne tage teten i de etiske overvejelser, som i stigende grad bliver aktuelle i takt med, at teknologien træder ind på nye områder i vores hverdag. Hvordan kan robotter for eksempel interagere mest hensigtsmæssigt med os mennesker?

Netop det spørgsmål beskæftiger forskere i human robot-interaktion på SDU sig med, og det bliver blandt andet gennem deres resultater, vi kan lave retningslinjer for fremtiden. Nøjagtigt som forskere fra SDU også har rådgivet myndighederne om de bedst mulige regler for privat droneflyvning.

På baggrund af disse eksempler er vi ikke i tvivl; Ønsker vi i Danmark, at vores forskningsprioriteringer får størst muligt gennemslag, skal de humanistiske videnskaber sættes i spil – og gerne i samspil med andre videnskaber.

Forrige artikel KADK: Kina kan også lære noget af os KADK: Kina kan også lære noget af os Næste artikel Innovationsfonden: Giv erhvervsforskerne medvind Innovationsfonden: Giv erhvervsforskerne medvind
  • Anmeld

    Charlotte Rønhof · Underdirektør

    Fake news

    FORSK 2025-kataloget er endnu ikke offentliggjort. Vi noterer os her derfor først og fremmest Humanioras bidrag til fake news ;-)

  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Stil de store spørgsmål omkring samfundsudviklingen

    Humaniora skal ikke underordne sig markedets dagsorden. Vi har brug for forskere der kan stille grundlæggende problemstillinger op som ikke er bundet af eksisterende økonomiske strukturer og magtforhold. Der er en stærkt stigende tendens til forskeres selvcensur i en stadig mere kommercialiseret og topstyret universitetsverden. Vi har brug for uafhængige universiteter der tør udføre politisk grænseoverskridende grundforskning

  • Anmeld

    Christian X

    "Humanister"

    Har lige så meget på samvittigheden som den katolske kirke.

  • Anmeld

    Ida · Riber

    Rettelse: udkast til FORSK2025 katalog

    Et udkast til FORSK2025 kataloget er udgivet - Det burde da kunne give et retvisende billede Charlotte.
    Du kan læse det her:
    http://ufm.dk/forskning-og-innovation/indsatsomrader/forsk2025/forste-udkast-til-forsk2025-katalog/forste-udkast-til-forsk2025-katalog-01-02-2017.pdf

  • Anmeld

    Thomas Rasmussen

    Pudsigt

    Ulf Hedetoft, hvorfor nedlægger du så det ene fag efter det andet på Det humanistiske fakultet i København?

    Christian X: Hvad er en "humanist"?

  • Anmeld

    Charlotte Rønhof · Underdirektør

    Fake news

    Kære Ida,
    Af indlægget fremgår: "Uddannelses- og Forskningsministeriet har for nylig offentliggjort et katalog med 19 forslag på fremtidens vigtigste forskningsområder, det såkaldte Forsk2025-katalog". Det nævnes ikke, at der er tale om et udkast. Fake news ;-)
    Det ville være pænt med en præcisering fra forfatterne.

  • Anmeld

    Ulf Hedetoft · Dekan

    Næppe så pudsigt!

    Thomas Rasmussen: blandt andet fordi de seks uddannelser, det her drejer sig om, stort set ikke trækker studerende til og frafaldet blandt de få, der kommer, er stort. Det forhindrer ikke, at der stadig kan både undervises og forskes inden for fagområderne, fx på tilvalgsniveau. Der er I øvrigt ingen sammenhæng mellem artiklens pointer og lukningen af små uddannelser.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Humanistiske kandidater stjæler HK-jobbene

    Et af de kedelige resultater af de alt for mange humanistiske kandidater fra Universiteterne er, at de har overtaget de kontoruddannedes arbejde i administrationerne i den offentlige sektor.
    Det har de fordi "Rip.Rap & Rup-princippet virker, humanistisk uddannede chefer ansætter helst nogle af samme slags, også selv om det betyder at stillingerne bemandes med helt forkerte kvalifikationer.
    Derudover betyder det at lønudgiften stiger uden saglig begrundelse, men så klages der bare over manglende bevillinger - og så går det igen.
    Resultatet er dårligt arbejde i administrationerne til en alt for høj lønudgift.
    Eksempel: I gamle dage på KU fik dimittenderne deres eksamenspapirer når de dimitterede. Efter at administrationen er blevet akademiseret med humanister er det blevet en kamp for mange at få beviserne i bare nogenlunde rimelig tid til jobsøgning.
    Så overproduktionen af humanister er et reelt problem, ikke mindst fordi de på arbejdsmarkedet "sparker nedad" i jobkonkurrencen, og samtidig ødelægger den offentlige sektor med deres helt forkerte uddannelse til jobbene.

  • Anmeld

    Henrik Halkier · Dekan, Humaniora, Aalborg Universitet

    En mindre præcisering

    Beklager fejlen på vegne af forfatterne, der skulle naturligvis have stået, at det er et udkast til FORSK 2025 kataloget, som er blevet offentliggjort. Det glædelige er, at artiklens pointe om nødvendigheden af at sætte humaniora i spil i forhold til de store samfundsudfordringer, vil indgå i den fortsatte diskussion af forskningsprioriteringerne i Danmark.