Debat

Dekaner: Færre basismidler harmonerer dårligt med ønsket om flere natur- og sundhedsvidenskabelige studerende

DEBAT: Skal vi fortsat tiltrække talenter og give flere unge en uddannelse, der kræver særlige faciliteter, skal forskningsmidlerne som minimum fastholdes, skriver Katrine Krogh Andersen og Ulla Wewer.

Vedligeholdelse
og opgradering af vores universiteters basale infrastruktur er en konstant
udfordring, skriver Ulla Wewer og
Katrine Krogh Andersen.
Vedligeholdelse og opgradering af vores universiteters basale infrastruktur er en konstant udfordring, skriver Ulla Wewer og Katrine Krogh Andersen.Foto: Tyrone Siu/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katrine Krogh Andersen og Ulla Wewer
Hhv. dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Stærk forskningsinfrastruktur tiltrækker stærke forskere.

Stærke forskere skaber løsninger ud fra dyb indsigt til gavn for hele samfundet.

Up-to-date undervisnings- og forskningsinfrastruktur er en forudsætning for, at vi kan tiltrække engagerede studerende og give dem den uddannelse, aftagerne efterspørger.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor er vedligeholdelse og opgradering af vores universiteters basale infrastruktur også en konstant udfordring og et tilbagevendende og omkostningstungt punkt på vores dagsorden.

Det er nemlig en absolut nødvendighed at opretholde vores stærke infrastruktur, hvis vi fortsat skal være et universitet, der evner at tiltrække, udvikle og fastholde videnskabelige talenter.

Vi har brug for, at de mange videnskabelige talenter, der findes herhjemme og i udlandet, fortsat finder vores forsknings- og undervisningsfaciliteter attraktive og finder vej til vores universiteter.

Ulla Wewer og Katrine Krogh Andersen
Hhv. Dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet

Fald i midler til faciliteter
En betydelige del af den basale infrastruktur til forskning og undervisning – herunder laboratoriefaciliteter – finansieres af de statslige basismidler, vi som universiteter modtager på finansloven.

Disse midler er i deres udvikling uforandrede eller svagt faldende. Det viser en nylig undersøgelse foretaget af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Og det er bekymrende, for en vigende basisfinansiering harmonerer dårligt med ønsket om at øge optaget af studerende inden for de infrastrukturkrævende sundhedsfaglige fag og inden for STEM-fagene (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og samtidig give dem en ”state-of-the-art” uddannelse, så de kan bidrage til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, som verden i dag står overfor.

Og det står ej heller mål med forventningen til, at vi fortsat og ud i fremtiden skal levere forskning af højeste kvalitet.

Udefrakommende midler er ikke tilstrækkeligt
Undersøgelsen viser også, at dansk forskning i stærk stigende grad tilføres forskningsmidler fra eksterne kilder, og det er vi dybt taknemmelige for.

Men disse midler er til nye tiltag og kan ikke løse det stigende behov for vedligeholdelse af basal infrastruktur til laboratorieundervisning og forskning.

På Københavns Universitet tager vi på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i disse år nogle fantastiske og meget avancerede bygninger i brug, men de løser desværre kun en del af behovet for opgradering af vores infrastruktur.

Der er fortsat en betydelig del, der er forældet, og som vi har svært ved løbende at opgradere med de basismidler, vi modtager. Det er langt fra tilfredsstillende og efterlader os med en stor udfordring.

En udfordring, der kun vil vokse sig større med tiden.

Læs også

Uden opdateret infrastruktur kan vi fra universiteternes side ikke ’levere’ det helt nødvendige bidrag, der er afgørende for, at Danmark kan bevæge sig højere op mod toppen af verdens vidensregioner – en position, der er en forudsætning for den velfærd og velstand, vi alle ønsker for det danske samfund.

Danmark sakker bagud
Og vi har brug for at bevæge os højere op. En ny rapport foretaget af Akademiet for de Tekniske Videnskaber kaster lys over global forsknings- og patentaktivitet inden for de teknologiområder, vi i dag betragter som erklærede, danske styrkepositioner.

Rapporten konkluderer, at Danmark falder bagud på flere områder – blandt andet inden for medicinsk teknologi, farmaceutisk teknologi og klimateknologi.

Rapporten viser også, at Danmark inden for digitale og datatransmitterede teknologier på samme vis sakker bagud. Rapportens tankevækkende konklusion er bekymrende, fordi den omfatter vidensområder, der i dag er fuldstændig afgørende ingredienser i snart sagt alle teknologiske løsninger.

Akademiet for De Tekniske Videnskabers budskab er klart; en opstramning af Danmarks strategi for teknologi og globalisering er strengt nødvendig – for stopper vi med at være attraktive for globale investeringer og talenter inden for vores strategiske teknologiområder, vil det på sigt få indflydelse på vores økonomi, velfærd og for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne.

Øg de langsigtede investeringer
Vores budskab har samme ordlyd. Vi må og skal allerede nu have et skarpt blik på de samfundsmæssige konsekvenser, som ændringerne i forskningsfinansieringen på sigt kan få.

Vi har brug for, at de mange videnskabelige talenter, der findes herhjemme og i udlandet, fortsat finder vores forsknings- og undervisningsfaciliteter attraktive og finder vej til vores universiteter.

Derfor er det afgørende, at der er politisk opbakning til at fastholde – og allerhelst øge – de langsigtede samfundsinvesteringer i universiteternes basismidler, når Folketingets forhandlinger om det statslige forskningsbudget på finansloven for 2021 om lidt går i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katrine Krogh Andersen

Dekan, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
fysiker, ph.d. (Københavns Uni. 1998), diplom i ledelse (DTU 2015)

Ulla Margrethe Wewer

Professor, fhv. dekan, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, adjungeret professor, Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet
cand.med. (Københavns Uni. 1980), dr.med. (Københavns Uni. 1985)

0:000:00