Det Unge Akademi: Her er vores fire ønsker til årets forskningsreserve

Vores andet store ønske er, at reserven fremover forhandles for flere år ad gangen for på den måde at sikre stabilitet, og, som det tredje ønske, at en langt større del af den samlede forskningsreserve udmøntes via reelt frie midler under Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) frem for som resultat af politiske studehandler eller specifikke særinteresser.

I udformningen af forskningsreserven for i år argumenterede aftalepartierne ellers for, at denne prioriterede både "kontinuitet og nyskabelse" i den danske forskningsindsats.

Dette blev dog opnået ved endnu en gang fra politisk hold at fokusere på nogle konkrete samfundsudfordringer, som for eksempel grøn omstilling, udvikling af nye kritiske teknologier, sundhedsområdet samt forskning i trivsel, læring og sammenhængskraft, på bekostning af en langsigtet ambition for, hvordan fremtidens forskningslandskab skal se ud her til lands.

Vi skal have flere frie midler

Som forskere selv ved vi, at fremtidens gennembrud sjældent kan forudses eller dikteres gennem en politisk aftaletekst. 

Vores ønsker er enkle at omsætte, og de vil med sikkerhed komme hele samfundet til gode.

Medlemmer af forskningspolitisk udvalg i Det Unge Akademi

Nybrud sker som oftest dér, hvor ingen havde forventet det, og hvor forskningen i stedet har haft mulighed for at vokse sig fri, uforudsigelig og i mange tilfælde tværfaglig.

Når stadig færre dele af landets forskningsreserve udmøntes som egentlig frie midler, undermineres netop det fundament, der skal bære dansk forskning og innovation ind i fremtiden.

Kun 23 procent af sidste års forskningsreserve blev fordelt under DFF som såkaldt frie midler til dansk forskning. Paradoksalt nok er en stor del af disse midler ikke reelt frie.

Blandt DFF's tre overordnede puljer – frie midler, politiske virkemidler og tematiske virkemidler – er de frie midler siden 2019 gået fra at udgøre knap 90 procent til blot 60 procent af denne totale pulje.

Samtidig er de tematiske midler gået fra at udgøre omkring ti procent til godt 35 procent af midlerne, mens de politiske midler, som opstod i 2020, allerede i dag udgør knap fem procent.

I praksis betyder dette, at en stigende andel af forskningen fastlåses til snævert definerede temaer, som fra år til år ændres efter, hvilke temaer de enkelte politiske partier mener, de kan vinde flest stemmer på at støtte – eller som følge af andre politiske aftaler, for eksempel om en styrket indsats mod antisemitisme. 

Mere videnskabelig rådgivning til Folketinget

Vores sidste ønske er, at I på Slotsholmen bliver klædt bedre på til de forhandlinger, I står overfor. Vi foreslår således at styrke den videnskabelige rådgivning af Folketinget.

Resultatet af den nuværende model for forhandlingen af forskningsreserven er en kortsigtet styring, hvor forskningen bruges til at tilfredsstille partipolitiske behov snarere end samfundets langsigtede interesser.

En øget videnskabelig rådgivning af Folketinget ville blandt andet klæde politikerne bedre på til at fordele midlerne i forskningsreserven ud fra langsigtede mål for udviklingen af samfundet. Som inspiration kan man skue mod de andre skandinaviske lande.

I forbindelse med præsentationen af et nyligt forskningsudspil afholdt Sveriges Riksdag eksempelvis en hel dag, hvor forskellige forskere fra hele vores broderland var inviteret ind for at tale for de folkevalgte.

Sådan rådgivning sikrer, at videnskabelig indsigt faktisk spiller en rolle i politiske beslutninger. Vi står klar ved telefonen i Det Unge Akademi.

Vores ønsker er enkle at omsætte, og de vil med sikkerhed komme hele samfundet til gode. Den frie forskning er en investering, som ikke blot sikrer økonomisk vækst, men som også skaber og udfordrer viden, værdier, innovation og løsninger, vi endnu ikke kender eller kan gøre os begreb om.

Hvis I, som vores folkevalgte politikere i Folketinget, vil værne om Danmarks fremtidige styrkeposition, må I give forskerne mere frihed – ikke mindre.