Lektor: Universiteterne skal forsvare dannelsens bøvlede, analoge processer

Når man læser udtalelserne i Altinget, ser det ud, som om universiteterne med AI's indtog har glemt dette ideal. De studerende skal ikke længere bøvle med at forstå et fænomen eller formulere en sætning præcist.

Den slags er kun lappeløsninger, som snart kan erstattes af effektive uddannelser, hvor AI-baserede, kognitive aflastningsteknologier helt kan eliminere vekselvirkningens modstand.

Universiteterne risikerer at tabe kampen mod nytte-ideologien, hvis de ikke er tilstrækkeligt bevidste om deres eget formål, men primært orienterer sig mod teknologiens muligheder og erhvervslivets umiddelbare behov.

At danne tænkende mennesker

Aftagerfeltet for vores uddannelser er ikke kun virksomheder og arbejdspladser, der skal have løst en opgave så gnidningsfrit og billigt som muligt. Universiteterne uddanner også til et demokratisk og oplyst samfund, der har brug for mennesker, som kan tænke selv.

Mennesker, der kan udholde det bøvl og den modstand, som er forbundet med vekselvirkningen med verden og med det at leve godt sammen med andre.

Universiteterne uddanner også til et demokratisk og oplyst samfund, der har brug for mennesker, som kan tænke selv.

Niels Jacob Pasgaard
Pædagogisk filosof og lektor, Via University College

Mennesker, der kan skabe bøvl og modstand i de systemer og kulturer, som vi nogle gange tager for givet, så de kan udvikles til det bedre. Det kræver, at disse mennesker kan tænke og tale selv, på menneskelige måder, fremfor blot at recitere sikre, konforme svar, produceret af en AI.

Og jo, vi ønsker os naturligvis alle sammen dygtige læger, jurister og psykologer. De må også gerne kunne bruge en AI, men det er endnu vigtigere, at de kan forholde sig selvstændigt til det, en AI leverer, og at de også kan løse deres opgaver, den dag nettet går ned.

De skal også helst kunne lide deres arbejde – at behandle patienterne og at tale med klienterne – ja, med andre mennesker i det hele taget – fremfor primært at kommunikere med en maskine.

Dannelsesprocessen er analog

Uddannelser og prøver uden AI – men med bøvl, modstand, og krav om selvstændig tænkning – er ikke en lappeløsning. De er selve kernen i dét, der udgør universitetets eksistensberettigelse.

I stedet for at digitalisere og effektivisere mere, bør man på universiteterne skabe rum, hvor teknologien og erhvervslivets mest kortsigtede behov er sat på pause. Ikke kun prøverne, men også undervisningen, gruppediskussionerne og forberedelsen bør i perioder foregå analogt, så fordybelsen, nærværet og tænkningen – vekselvirkningen med verden – kan udfolde sig uforstyrret.

Helt konkret: Print teksterne ud og pak computerne væk. Bare en gang imellem.

Sådan kan universiteterne bringe sig selv tilbage i forsvaret for dannelsens bøvlede, analoge processer, og det vil komme både erhvervslivet og samfundet som helhed til gode: Også i en AI-tid har vi først og fremmest brug for selvstændigt tænkende mennesker, der kan udholde og skabe det nødvendige bøvl.