DFF: 5 veje til forskningsimpact

DEBAT: Der skal skabes rum for forskere til at forfølge idéer, der kan forbedre vores liv. Et grundigere indblik i samfundseffekterne af forskningen er højt prioriteret, men der er behov for at præcisere formålet, skriver Peter Munk Christiansen fra Det Frie Forskningsråd.

Placeholder image
Foto: Det Frie Forskningsråd
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Munk Christiansen
Bestyrelsesformand, Det Frie Forskningsråd

Det Frie Forskningsråd har netop igangsat en analyse, der skal kortlægge internationale erfaringer med vurderinger af forskningens effekter. Initiativet skal ses i lyset af behov for mere viden på feltet og ikke mindst behov for at nuancere billedet – blandt andet fordi der efterspørges viden om forskningens samfundsnytte og økonomiske effekter fra forskningspolitisk side.

Senest har Novo Nordisk Fonden peget på behovet for viden om, hvilke regnemodeller der med rimelighed kan anvendes til at måle effekterne af de offentlige forskningsinvesteringer.

Hvis vi skal sætte en national kurs for effektmålinger af forskningsinvesteringerne, bør vi først og fremmest udstyres med kompasset til at kunne navigere mellem forskningsområder og de indikatorer, vi finder væsentlige at forfølge. Der er fortsat for mange uklarheder og halvtomme paroler om, hvad forskningen skal.

Offentlige forskningsinvesteringer skal være løftestang for innovation, vækst og beskæftigelse, ja. Men forskningen skal naturligvis også mere end det. Det er i virkeligheden i den manglende kurs i diskussionen, den største udfordring ligger, næppe i forskernes og universiteternes evne til at knytte an til samfundsperspektivet eller til muligheder for kommercialisering.

Hvis vi vil identificere forskningens værdi for samfundet, bør vores forståelse hvile på et bredt perspektiv. Det Frie Forskningsråd har fem bud på forskningens centrale veje til effekter på samfundet, de økonomiske effekter inklusive.

1. Via forskningsbaseret undervisning og uddannelse sikres det, at den nyeste viden kommer ud at virke i samfundets sektorer gennem de kandidater, der uddannes fra de videregående uddannelser. Samfundseffekten af forskningsbaseret uddannelse skal selvfølgelig anerkendes også som en økonomisk vækstfaktor. For forskerne er det i sig selv et must at få forskningen ind i undervisningen. I en spørgerunde for nylig angav 77 procent af forskerne, finansieret af Det Frie Forskningsråd, at deres forskningsaktivitet har styrket undervisningen.

2. Den frie forskning er resultatgivende for erhvervslivet. Det gælder små og mellemstore virksomheder med afsæt i kommercialiseringseffekter som patenter og spin off-virksomheder, og særligt er den frie forskning central for forskningstunge og globalt markedsledende koncerner inden for eksempelvis medicinal- og fødevareindustri og inden for videns- og teknologibaseret produktion, fordi den leverer grundlæggende nybrud.

Fakta
Effekter af Det Frie Forskningsråds investeringer

• 70 % af forskerne mener, at deres forskning har bidraget til forståelsen af nye sammenhænge med betydning for at håndtere konkrete samfundsudfordringer
• 51 % af forskerne mener, at deres forskningsaktivitet har bidraget til direkte løsning af konkrete samfundsudfordringer
• 77 % af forskerne mener, at deres forskningsaktivitet har styrket deres undervisning
• 23 % af forskerne svarer, at deres forskning har medført rådgivning af beslutningstagere
• 44 % af forskerne svarer, at deres forskning har involveret aktører, for hvem forskningen har direkte betydning
• 1/3 af projekterne foregår i samarbejde med virksomheder
• 97 % af forskerne svarer, at deres forskning har ført til helt nye forskningsidéer

Respondenter: 641 bevillingshavere fra 2005 til 2011

Kilde: Effektanalyse 2015 TNS Gallup for Det Frie Forskningsråd

 Det er i virkeligheden i den manglende kurs i diskussionen, den største udfordring ligger.

Peter Munk Christiansen, bestyrelsesformand i Det Frie Forskningsråd

Patenter inden for sundhedsforskningen alene skaber et tydeligt afsæt for selskabsdannelser i industrien. Hertil kommer, at 55 procent af de rådsfinansierede projekter opnår yderligere finansiering gennem private fonde, som oplagt har interesse i at pleje egne markeder og koblede forskningsområder.

I 2015/16 har aktører fra alle kanter understreget det afgørende i at værne om den langsigtede offentlige forskning. For nylig fik det nye erhvervseventyr, Qubiz, der skal bidrage til at udvikle morgendagens supercomputere, tilført investeringer på 80 mio. kr. fra Innovationsfonden. Derudover har 18 virksomheder tilkendegivet investeringer for 200 millioner kroner.

Men før vi var kommet frem til det kommercialiserbare, havde forskerne bag eventyret i perioden 2006–2016 opnået finansiering gennem Det Frie Forskningsråd for 70 mio. kr. Eksemplet tjener til at vise, at fødekæden virker. Vi kan altid blive bedre til at indrette systemet, så det i højere grad stimulerer forskerne til at stifte virksomheder eller indgå virksomhedssamarbejde, faktisk sker det i 1/3 af rådsprojekterne, men vi kan aldrig vide, hvilke nye spørgsmål forskningen stiller, og hvor langsigtet processen bliver.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

3. Forskningens betydning for den offentlige sektors opgavevaretagelse er enorm, men nok ofte underkendt. Eksempelvis skyldes effektiviseringen inden for det offentlige sundhedsvæsen ofte forskning i bedre diagnostik, nye metoder og teknologi, der letter processer og sygdomsbehandling. Fornylig viste fri forskning, at blodpropdiagnostik kan foretages i ambulancen. Projektet medfører øget effektivisering af sygehusdriften.

4. Den frie forsknings betydning for lovgivning og regulering er væsentlig i forhold til rådgivning af beslutningstagere og baggrundsanalyser af samfundsprocesser forud for politiske beslutninger. Det gælder eksempelvis migrationsområdet, social- og arbejdsmarkedspolitikken, estimering af beskatningsområder, registerforskning osv.

5. Og endelig har forskningen betydning for kulturel udvikling. I en global verden tilvejebringer forskningen analyser af forandringsprocesser og bidrager til den offentlige debat med klarhed og relevans. Forskningen er med til at gøre os klogere på vores samfund.

Der bør alt i alt være et øget fokus på den forskning, der ikke blot omsætter i økonomisk forstand 1:1, men har bred samfundseffekt. I tråd med de seneste anbefalinger fra DFIR (Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd) bør vi sikre mereffekt af forskningen ved at prioritere langsigtet forskning og risikovillig kapital til forskernes idéer fordelt på flere mindre investeringer.

Omtalte personer

Peter Munk Christiansen

Professor, leder, Institut for Statskundskab, Aarhus Uni.
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 1983), ph.d. i statskundskab (Aarhus Uni. 1988)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser