Transportens Arbejdsgivere og DI: Hver eneste chauffør, der kan tiltrækkes, udgør en vigtig brik

Henrik Tofteng
Direktør, Henrik Tofteng, formand, Transportens Arbejdsgivere (ATL), oldermand, Vognmandslauget i København, formand, TEC, bestyrelsesmedlem, DA, DI og Håndværkerforeningen i København
Lars William Wesch
Branchedirektør, Transportens Arbejdsgivere, DI
Rune Noack
Transportpolitisk chef, DI Transport, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
Tidligere var det et krav, at vordende bus- og godschauffører skulle gennem en fire uger lang kvalifikationsuddannelse for at få fingre i et EU-kvalifikationsbevis. Helt uden hensyn til den enkeltes viden og erfaring.
Et enkelt initiativ løser sjældent hele problemet.
Henrik Tofteng, Lars William Wesch og Rune Noack
Men fra 1. oktober kan kommende chauffører i stedet vælge at gå op til en udvidet kvalifikationsprøve.
Dermed fjerner transportministeren et unødigt benspænd for nye chauffører i en tid, hvor branchen har hårdt brug for alle dygtige hænder samt hoveder og fjerner samtidig et eksempel på dansk overimplementering af et EU-direktiv.
At udfordringen er reel ses af, at der i øjeblikket er omkring 426.000 ubesatte chaufførstillinger i Europa. Og med udsigten til at situationen kun forværres i de kommende år, er det afgørende, at alle mulige tiltag sættes i spil.
Hver eneste chauffør tæller
Hver eneste nye chauffør, der kan tiltrækkes til branchen, udgør en vigtig brik. Det handler ikke blot om at dække et akut behov, men også om at skabe mere bæredygtige rammer, så flere både kan og har lyst til at vælge chaufførfaget som karrierevej.
Vi skal udnytte momentum og fjerne så mange sten på vejen som muligt for vores transportvirksomheder.
Henrik Tofteng, Lars William Wesch og Rune Noack
Et enkelt initiativ løser sjældent hele problemet, men hvert skridt bidrager til at gøre branchen mere attraktiv og tilgængelig. Netop den samlede indsats kan på sigt være med til at vende udviklingen.
Parallelt med den nye kvalifikationsprøve ændres reglerne også for, hvordan chauffører fornyer deres kvalifikationsbevis.
Fremover kan de fem dages obligatoriske undervisning strækkes ud over fem år i stedet for at skulle afholdes inden for et enkelt år. Det tiltag hilser vi også velkomment, da det gavner fleksibiliteten for virksomheder og chauffører.
Fra andre sider i debatten er den nye kvalifikationsprøve blevet mødt med bekymringer over trafiksikkerheden og kvaliteten af de kommende generationer af chauffører. De bekymringer deler vi ikke i Dansk Industri og Transportens Arbejdsgivere (ATL).
Grund til optimisme
Først og fremmest fordi den nye prøve ikke kan klares af Gud og hvermand, der lige føler for det. Sværhedsgraden af prøven er nemlig planlagt til langt at overstige de prøver, som kursister på kvalifikationsuddannelserne hidtil er blevet mødt med.
Samtidig må vi formode, at det store flertal fortsat vil foretrække at få et EU-kvalifikationsbevis gennem en uddannelse.
Det nye tiltag er med til at øge fleksibiliteten for chauffører og virksomheder. Virksomhederne får en ny mulighed for at sidemandsoplære medarbejdere i stedet for at sende dem på kursus, mens folk, der vil ind i branchen, også kan vælge selv at læse op til kvalifikationsprøven.
Kritikerne af den nye prøve har ret i, at de nødvendige vejledninger til prøven har været for længe undervejs. Men modsat kritikerne mener vi ikke, at det er nødvendigt at udskyde ordningen i halve eller hele år.
I stedet skal vi udnytte momentum og fjerne så mange sten på vejen som muligt for vores transportvirksomheder.
Og lad os så aftale, at vi evaluerer ordningen i fællesskab, når den har fået lov at blive rullet i gang.
Artiklen var skrevet af

Henrik Tofteng
Direktør, Henrik Tofteng, formand, Transportens Arbejdsgivere (ATL), oldermand, Vognmandslauget i København, formand, TEC, bestyrelsesmedlem, DA, DI og Håndværkerforeningen i København

Lars William Wesch
Branchedirektør, Transportens Arbejdsgivere, DI

Rune Noack
Transportpolitisk chef, DI Transport, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
Omtalte personer

Henrik Tofteng
Direktør, Henrik Tofteng, formand, Transportens Arbejdsgivere (ATL), oldermand, Vognmandslauget i København, formand, TEC, bestyrelsesmedlem, DA, DI og Håndværkerforeningen i København

Lars William Wesch
Branchedirektør, Transportens Arbejdsgivere, DI

Rune Noack
Transportpolitisk chef, DI Transport, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- DTU-rektor: AI-spareplaner på universiteterne vil føre til dårligere forskning
- Søren Gade savner 24 timers ekspertrådgivning fra EU: ”Det vil jeg ønske, vi også havde i Folketinget”
- Det er problematisk, når politikere skaber indtryk af, at forskningen viser noget andet, end den faktisk gør
- Folketingsmedlemmernes adgang til videnskabelig rådgivning halter bagefter deres udenlandske kolleger

























