Uddannelsesaktører: Ændringer i chaufføruddannelsen gambler med trafiksikkerheden

Peter Thomsen, Camilla Kaare Nielsen m.fl.
Se faktaboksen i bunden af indlægget for alle afsendere
I bestræbelserne på at øge trafiksikkerheden og gøre lastbil- og buschaufførerne dygtigere, er transportministeren i færd med at opnå det stik modsatte.
Når ændringer på chaufføruddannelserne hastes igennem, risikerer vi i stedet flere ulykker på de danske veje.
Fra 1. oktober afskaffes det hidtidige krav om kvalifikationsuddannelse for bus- og godschauffører. I stedet indføres en prøve, som chaufføren skal bestå for at få adgang til branchen.
Der er altså tale om en regelforenkling, som i virkeligheden er en forringelse og er et angreb på kvaliteten, trafiksikkerheden og branchens mulighed for at uddanne nye chauffører.
Det paradoksale er, at den nye kvalifikationsprøve er ministeriets forsøg på at implementere et EU-direktiv, som har til hensigt at styrke trafiksikkerheden og chaufførernes kompetencer.
Med den danske model risikerer vi det modsatte: en forhastet prøve uden undervisningsforløb, uden tid til praktisk træning og dermed med et svækket sikkerhedsniveau.
En prøve kan måske teste, om en chauffør kender reglerne om hviletid. Men den kan ikke opbygge den sikkerhedskultur, der får chaufføren til at holde ind, når trætheden melder sig.
En prøve kan ikke skabe rutiner for lastsikring eller give erfaring med bremselængder, højresvingsrisici eller evakuering af passagerer.
Netop den praktiske træning er altafgørende, når der er tale om tunge køretøjer, hvor selv små fejl kan få fatale konsekvenser.
Andre EU-lande har forstået dette og fastholder uddannelsesforløbet kombineret med prøver. Danmark går derimod den modsatte vej og reducerer alt til en prøve. Det er ikke bare unødvendigt – det er direkte risikabelt.
Vi har ikke råd til hastværk
Samtidig gennemføres ændringen i et uacceptabelt forhastet tempo.
Den nye prøve skal erstatte uddannelsen om få uger, men endnu er intet på plads.
Færdselsstyrelsen lovede ansøgningsskemaer og vejledninger i august – men intet er sendt ud. Uddannelsesinstitutioner og kursister står derfor uden klare rammer og muligheder for at forberede sig.
Vi anerkender ønsket om regelforenkling. Men dette handler ikke om forenkling – det handler om forhastelse. Og når tusindvis af chauffører hver dag bærer ansvaret for passagerer, gods og medtrafikanter, så har vi ganske enkelt ikke råd til hastværk.
Derfor bør transportministeren og Folketinget trække i nødbremsen.
Implementeringen må som minimum udskydes og for eksempel samordnes med kørekortbekendtgørelsen i sommeren 2026.
Det vil give tid til at risikovurdere, inddrage branchen og sikre, at trafiksikkerheden ikke bliver prisen for politisk tempo.
Indlægget er skrevet af:
- Peter Thomsen, direktør, AMU Nordjylland
- Camilla Kaare Nielsen, Afdelingsdirektør for EUD og AMU, UC plus
- Benny Plesner, Direktør, DEKRA
- Jesper Juul, Direktør, AMU Juul
- Lars Michael Madsen, Forperson for VEU-udvalget, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
- Erik Østergaard, Administrerende direktør, DTL Danske Vognmænd
Artiklen var skrevet af
Peter Thomsen, Camilla Kaare Nielsen m.fl.
Se faktaboksen i bunden af indlægget for alle afsendere
Omtalte personer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























