Niels Brock-direktør: Vores internationale studerende skal ikke bruges som udlændingepolitiske syndebukke

Politisk symbolpolitik skader uskyldige studerende

Regeringens seneste stramning af studieopholdsbekendtgørelsen har gjort internationale studerende fra Niels Brock til syndebukke, selvom presset på velfærden og sammenhængskraften næppe kan tilskrives Niels Brocks internationale studerende.

Stramningen rammer uskyldige studerende, og gør vores uddannelsessystem fattigere. 

Som direktør for Niels Brock finder jeg det nødvendigt at tage til genmæle, når vores uddannelser og studerende igen og igen bliver fremhævet som et problem. 

Vores internationale studerende er ikke kommet for at udnytte det danske velfærdssystem, men for at studere og bidrage til samfundet, og derigennem skabe et bedre liv for sig selv. 

Vores internationale studerende slider ikke på velfærden. Tværtimod. De bidrager til den.

Anya Eskildsen

De studerende hos os forlader landet igen efter endt uddannelse, medmindre de vælger at fortsætte med at studere på et universitet eller finder et godt job her i landet – til gavn for os alle.

Lad mig starte med lidt fakta. Vores studerende er typisk 21 eller 22 år. De betaler over 100.000 kroner om året for at få adgang til en uddannelse i Danmark. De klarer sig selv. Møder op i skole hver dag. Tager et deltidsjob, ofte i brancher med arbejdskraftmangel, for at betale huslejen og for de daglige fornødenheder. Hos os er der mødepligt og enhver form for fravær noteres.

Deltager den studerende ikke i undervisningen og passer sin skole, bliver den studerende udmeldt, og så ryger opholdstilladelsen.

Fremmøderegistrering var måske noget, man kunne kræve af alle, der udbyder uddannelsesforløb for internationale studerende?

Vi benchmarker løbende med vores partnerinstitution, De Montfort University, Storbritanien, for at sikre, at det akademiske niveau for vores studerende er godt nok.  

Vores studerendes børn presser ikke modtageklasserne, fordi de qua deres alder kun i meget begrænset omfang har børn. Vi har registreret tre børn i fem til otte-årsalderen blandt vores studerende. Vores internationale studerende slider ikke på velfærden. Tværtimod. De bidrager til den.

Grundlaget er simpelthen for spinkelt

Gennem aktindsigt i materialet, der har ligget til grund for regeringens beslutning, har vi kunnet konstatere, at beslutningsgrundlaget er ganske tyndt.

Grundlaget for ændringen er blandt andet 12 sager, hvor studerende på Niels Brock mistænkes for at have overtrådt reglerne for deres arbejdstilladelse.

Det er 12 for mange, men holdt op imod vores 3000 studerende, virker det som en noget voldsom konsekvens for de resterende 2988, der følger reglerne.

Jeg forstår de bekymringer, der optager politikerne: At et studieophold ikke skal bruges som en bagdør til det danske arbejdsmarked, og at kommuner, især på Vestegnen, oplever et pres på skoler, daginstitutioner og boligmarkedet, som følge af særligt indbyggere, der ikke taler sproget.

Det er alvorlige og vigtige problemstillinger. Men ændringen i studieopholdsbekendtgørelsen løser ikke de problemstillinger. 

Jeg kan ikke undgå at føle en dyb uretfærdighed overfor den måde, som regeringen agerede på.

Anya Eskildsen

De unge, der studerer på Niels Brock, og som den nuværende stramning rammer, matcher ikke den type migranter, der beskrives i de bekymringsartikler, som de seneste måneder har fundet vej til spalterne i diverse medier.

Vores studerende er ikke en byrde

2. maj 2025 mistede internationale studerende på Niels Brock og IBA Kolding retten til at arbejde ved siden af studiet, blive i Danmark efter endt uddannelse og tage familien med.

Vi har selv foreslået integrationsministeren at lukke for medfølgende ægtefæller/familie. Men at fratage de studerende retten til en indkomst er urimeligt – man kan ikke leve af viden alene. Vores studerende er ikke en byrde. 

En analyse foretaget af analysefirmaet cphfacilitation viser, at de internationale studerende på Niels Brock bidrager med 240 millioner kroner årligt i nettoplus til statskassen og genererer 2,4 milliarder kroner i økonomisk aktivitet. De fylder ikke i integrationsindsatserne og tærer ikke på velfærdskassen. 

Og så kan jeg desuden ikke undgå at føle en dyb uretfærdighed overfor den måde, som regeringen agerede på i første omgang, da man uden de store overvejelser strammede reglerne for Niels Brocks studerende, sammenlignet med den måde, som regeringen agerer på nu i forhold til de internationale studerende på universiteterne.

I Niels Brocks tilfælde strammede regeringen reglerne blot ved mistanken. Nu er mistanken rettet mod universiteterne, og så er der andre toner. Nu skal mistanken undersøges, analyseres og tygges på.

Forstå mig ret; Jeg er bestemt tilhænger af at beslutninger tages på et oplyst grundlag.

Det er en grundsten i et retssamfund. Men det skal helst være ens for alle, uanset institutionsform. Uddannelsesministeren har på et nyligt samråd oplyst, at man blandt andet vil se på prisstrukturer, prisniveau samt adgangskravene for universiteternes internationale studerende.

Ting som vi hos Niels Brock løbende har skruet på for netop at sikre, at vi får studerende ind, der gerne vil – og kan klarer – vores uddannelser. Vores tuition ligger højt, 100.000 kroner og bliver betalt forud for studiestart.

Vores adgangskrav er høje. Alligevel er det Niels Brocks studerende, der har været syndebukken og dem, man har gået hårdest og hurtigst efter.  

Vi risikerer at afskære Danmark

De seneste måneder har der særligt i medierne været et fokus på rekrutteringsagenter i udlandet og deres markedsføring på sociale medier af danske uddannelser.

Dette har senest kastet en række samrådsspørgsmål af sig. Brug af agenter er almindelig praksis i international uddannelsesrekruttering – i Danmark og udlandet.

Vi følger naturligvis både nationale og internationale regler for samarbejdet med rekrutteringspartnere. 

Ja, der er udfordringer med international arbejdskraft og pressede kommuner. Men internationale studerende på Niels Brock er ikke en del af det problem.

Anya Eskildsen

Vi stiller klare krav til vores agenter, og alle ansøgere gennemgår en individuel optagelsesproces med sprogtest, motivationsbrev og informationsmøder om studielivet og reglerne i Danmark.

Vores optag sker via en reguleret adgangsvej i udlændingeloven – ikke via et hul i lovgivningen.

Hvis vi mistænker, at der er ugler i mosen, reagerer vi på det. Og hvis der er behov for politisk handling på området, deltager vi gerne i en saglig og ensartet dialog om eventuel skærpelse af krav og tilsyn.

Stramningen af studieopholdsbekendtgørelsen og den medfølgende pegen fingre af Niels Brocks internationale studerende er ikke en løsning. Det er en hovedløs markering.

En måde at vise, at man handler. Men konsekvenserne er virkelige og langsigtede.

Vi risikerer at afskære Danmark fra en vigtig kilde til talent, internationalisering og vækst. Vi skal kunne skelne og holde to tanker i hovedet på én gang.

Ja, der er udfordringer med international arbejdskraft og pressede kommuner. Men internationale studerende på Niels Brock er ikke en del af det problem.