Regionsrådsformand: Vi skal styrke lægeuddannelsen i Køge, hvis flere læger skal arbejde uden for København

Lægeuddannelsen i Køge er vigtig i arbejdet med at sikre en mere ligelig fordeling af lægerne i landet. Men det er kun seks ud af 18 bachelorfag, der læses fysisk i Køge, svarende til 25 procent af undervisningen.
Resten foregår stadig i København, over 50 kilometer væk. Det betyder i praksis, at de studerende kun opholder sig 109 dage i Køge i løbet af de tre år.
Det underminerer hele formålet med at placere uddannelsen i Region Sjælland: at sikre flere læger dér, hvor behovet er størst.
Vi ved nemlig, at geografisk forankring under studiet har stor betydning for, hvor læger senere vælger at arbejde. Så hvis vi for alvor skal lykkes med at få flere læger til at slå sig ned i regionen, er det afgørende at udvide uddannelsen i Køge, så de studerende i højere grad får deres undervisning her.
En populær uddannelse – med for svage rødder
Vi er stolte over at have en lægeuddannelse i regionen, og vi er glade for, at der med sundhedsreformen kommer flere studiepladser. Uddannelsen er populær og tiltrækker mange kvalificerede ansøgere – over 2.000 unge har i år søgt om optagelse.
Så længe langt hovedparten af undervisningen ligger i København, vil de studerende naturligt have deres hverdag dér.
Trine Birk Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Sjælland
Det er et klart signal om, at der er potentiale for en stærk lægeuddannelse i Region Sjælland. Men hvis vi skal høste alle frugterne, skal langt mere af den teoretiske undervisning forankres lokalt, ligesom den kliniske del af undervisning er det.
Op mod 90 procent af de 54 studerende, der begynder i Køge den 1. september, bor i Hovedstaden. Uden stærkere rødder i regionen vil langt de fleste blive i København og slår sig dermed aldrig ned for at arbejde dér, hvor de er mest savnet. Desuden ødelægger det studiemiljøet og samhørigheden mellem årgangene.
Erfaringerne fra Aalborg taler sit tydelige sprog: Otte ud af ti dimittender bliver i området efter deres eksamen. Det samme potentiale findes hos os. Men så længe langt hovedparten af undervisningen ligger i København, vil de studerende naturligt have deres hverdag, studiemiljø og netværk dér.
Næste naturlige skridt
Siden opstarten er der ikke fulgt nye midler med til specifikt at udvide uddannelsen i Køge. Vi ved, at fire fem fag uden videre kan flyttes til Køge.
Giv os muligheden for at styrke lægeuddannelsen i Køge.
Trine Birk Andersen (S)
Regionsrådsformand, Region Sjælland
Det gælder blandt andet medicinsk dataforståelse, farmakologi og sundhedsjura. Vi har kapaciteten, viljen og de faglige miljøer. Vi er klar.
I 2022 sagde den daværende minister, at lægeuddannelsen i Køge var "første skridt", og at man håbede på en fuld uddannelse i fremtiden. Med sundhedsreformen i hånden er det på høje tid at tage det næste naturlige skridt.
Men det kræver, at regeringen bakker op – med vilje og med midler, så mere af undervisningen fremover kan foregå i Køge. Giv os muligheden for at styrke, udvide og forankre lægeuddannelsen i Køge.
Det er en afgørende brik, hvis vi skal tiltrække og fastholde læger i vores del af landet – og sikre et sundhedsvæsen, hvor alle borgere har lige adgang.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov
- Øget krav om forsvarsforskning giver forskere umulige dilemmaer
- Fra snyd til transparens: AU forbereder paradigmeskifte for brugen af AI
























