Professor i modsvar: Det er på sin ret at bruge begrebet "naturlig" adfærd om ulve, der undgår mennesker

Ulven er ikke farlig, men heller ikke ufarlig

Når spørgsmålet kommer til ulves farlighed, bliver det ofte stillet op som: “Er ulven farlig, eller er den ikke farlig?”

Her er det faglige svar, som jeg altid har givet; at ulve ikke er ufarlige, da ulve fra tid til anden har angrebet og dræbt mennesker.

I samme åndedrag må man så adressere proportionerne i den risiko, som ulve udgør for mennesker i Danmark og den øvrige vestlige verden.

Den “naturlig” eller “normale” adfærd for ulve er, at de ikke udviser interesse for mennesker, konsekvent undgår os og trækker sig fra situationer, hvor de møder os.

Peter Sunde
Professor, Institut for Ecoscience

Her er svaret, at al viden og statistik peger på, at ulve generelt – det vil sige dem, som udviser det, vi af formidlingsmæssige årsager kalder “normaladfærd” altså medfødt agtpågivenhed og manglende interesse for mennesker – angriber mennesker så sjældent, at risikoen ikke lader sig beregne.

Sidste gang et dødeligt, uprovokeret angreb på et menneske i den vestlige verden af en ulv, som ikke havde udvist påviselig afvigende adfærd på forhånd, fandt sted i 2010 i Alaska.

Risikoen er altså ikke nul, men så tæt på nul, at man ud fra enhver rationel proportionsbetragtning ikke burde beskæftige sig med den.

Fagkundskaben har derimod længe været opmærksom på – og advaret myndigheder og borgere om – at ulve, som tilvænnes mennesker (det vil sige mister skyhed i udpræget grad og/eller begynder at opsøge mennesker aktivt, typisk fordi de i en tidlig alder har lært at forbinde mennesker med mad) udgør en mulig sikkerhedsrisiko.

Dette faktum, samt hvordan tilvænnede ulve forebygges og håndteres, er også blevet kommunikeret i pressen, i populærvidenskabelig formidling og i Aarhus Universitets myndighedsrådgivning siden det første år med ulv i Danmark.

Angreb på mennesker er sjældne 

Det væsentligste kritikpunkt i indlægget er brugen af ordet “naturlig” adfærd som fagligt begreb for ulve, der undgår mennesker i stort set alle situationer. Jeg vil argumentere for, at termen er velbegrundet i formidlingsmæssig sammenhæng.

Da betegnelsen “naturlig” har et strøg af normativitet over sig, foretrækker jeg selv at benytte udtrykket “normaladfærd” for ulves normale og ønskede adfærd i dagens Europa.

Med “normaladfærd” skal dels forstås, at dette er den adfærd, som langt de fleste ulve udviser, dels at afvigelser fra denne norm næsten altid er tilegnet gennem individuelle læringsforløb.

Den “naturlige” eller “normale” adfærd for ulve er, at de ikke udviser interesse for mennesker, konsekvent undgår os og trækker sig fra situationer, hvor de møder os. Dette gælder alle ulve, som vi indtil nu har haft i Danmark, som udtalt i en artikel i Nordjyske.

Der lever omkring 19.000 ulve i EU. Kun en lille håndfuld ulve tiltrækker sig opmærksomhed hvert år ved at udvise manglende skyhed, som giver anledning til indgreb fra myndighedernes side.

Den hollandske ulv “Bram” bag angrebet på den seksårige dreng i sommer var en af disse, og fagfolk advarede allerede i august 2024 i et åbent brev de hollandske myndigheder om, at denne ulv var farlig og burde aflives hurtigst muligt. “Bram” var altså alt andet end en “normalulv”.

Ulveangreb på hunde er naturlig adfærd 

Det er det samme, når en kronhjort pludselig opsøger mennesker for at blive fodret i Blåvand, selv om alle andre krondyr i Vestjylland holder sig på lang afstand af mennesker.

På den baggrund må betegnelsen “naturlig” eller “normal” adfærd skønnes at være berettiget i en formidlingsmæssig kontekst.

Inden for politisk polariserede emner er der altid en tendens til, at faglige indlæg bliver læst eller opfattet skævt i forhold til den tiltænkte faglige kontekst.

Peter Sunde
Professor, Institut for Ecoscience

I forhold til at relativisere ulves naturlige eller normale adfærd, så kan ulve – eller andre dyr – som måtte være smittet af rabies eller bide i selvforsvar, hvis de bliver angrebet af mennesker, hvor de ikke kan komme væk, ikke betegnes som værende udtryk for normale situationer.

Enhver ræv ville opføre sig ligedan i en tilsvarende situation. I forhold til at ulve tiltrækkes af hunde og kan angribe hunde, så er dette også at betragte som naturlig adfærd – alle ulve gør det – fordi ulve betragter hunde som artsfæller.

At ulve angriber hunde har for øvrigt intet med sikkerhed for mennesker at gøre. Alt dette foreligger der videnskabelig konsensus omkring.

Inden for politisk polariserede emner er der altid en tendens til, at faglige indlæg bliver læst eller opfattet skævt i forhold til den tiltænkte faglige kontekst.

Løsningen på dette er ikke, at lakmustesten på om et tilstræbt fagligt oplæg kan betragtes som faglig og politisk neutral information. Det må være, at de fremførte argumenter kan genbesøges og redegøres for efterfølgende.