Lektorer: Danskerne skal blive bedre til tysk. Styrk undervisningen og samarbejdet mellem universitetet, gymnasiet og folkeskolen

Mange kender forskellene mellem øst og vest, men hvad med Sydtyskland, som er en innovationshub for grøn omstilling, farmaci, teknologi – og elektronisk musik?

Landet i Europas midte har grænser mod blandt andet Polen, Italien, Frankrig og Danmark. I alle andre nabolande har man en aktiv sprogpolitik med elevudveksling og skolepartnerskaber, men det findes kun i meget begrænset omfang herhjemme.

Hvor tit går studieturen egentlig til Tyskland? Der er et væld af byer at opdage: Hamburg, Leipzig, München – alle kun en togrejse væk.

Snart får vi et nyt supertog direkte til Berlin, og om nogle år en Femern-forbindelse, som vil skære endnu mere af rejsetiden væk og samtidig åbne et nyt, større arbejdsmarked på tværs af grænsen.

Hvorfor udnytter vi ikke potentialet i det spændende naboskab?

Vi har brug for dansktalende eksperter, der kan forstå tysk samfundsliv og indgå naturligt i tyske miljøer og arbejdskulturer. Men det er ikke kun eksperterne, der skal kunne tysk: også danskere i almindelighed har brug for bedre tyskkompetencer, hvis vi vil færdes frit i vores naboland, forstå tyskerne, tyske medier eller få glæde af kultur, rejser og handel.

For tysk handler ikke kun om ord og grammatik, men om at forstå nuancer, koder og kulturelle kontekster, som man ikke nødvendigvis fanger på engelsk.

Engelsk er ikke nok

Ofte hører vi, at "alle taler jo engelsk". Det er kun delvist sandt.

I internationale koncerner og akademiske miljøer bruges engelsk som arbejdssprog, ja. Men i mange sammenhænge er det utilstrækkeligt, hvis man vil forhandle, sælge, opbygge relationer eller forstå lokale beslutningsgange i Tyskland.

Humor, ironi, sociale koder og små signaler går tabt, hvis man kun taler engelsk. Man risikerer at miste tillid, partnerskaber – og i sidste ende ordrer.

At kunne tale med tyskerne på deres eget sprog giver ikke bare sproglige færdigheder, men adgang til viden, kultur og samfundsforståelse, som man ikke kan læse sig til på engelsk. 

Der skal handles nu, hvis ikke kommende generationer skal blive sprogløse i Europa – og hvis ikke Danmark skal stå tilbage på perronen, mens det europæiske tog kører.

Jens Erik Mogensen & Anna Sandberg

Det gælder både erhvervsliv, diplomati og kulturudveksling.

Samtidig handler tysk om vores egen historie. I århundreder var Danmark og Tyskland forbundet i en helstat, og indtil 1864 var tosprogethed normen for mange danskere. Tysk har præget dansk kultur, litteratur og videnskab i århundreder.

At kunne tysk er derfor ikke kun en praktisk færdighed, men en del af vores kulturelle dannelse og identitet.

Efter 1945 udviklede Vesttyskland et stærkt demokrati, som stadig i dag diskuterer, udforsker og kritisk forholder sig til Anden Verdenskrig. Den kritiske historiske hukommelse er en grundpille i det moderne Europa. Da den tyske kansler Friedrich Merz besøgte Trump i Det Ovale Værelse, faldt talen på D-dag, dagen for invasionen i 1944.

Trump kaldte det "not a great day" for tyskerne. Den tyske kansler måtte pædagogisk forklare, at Tyskland i dag er taknemmelig over befrielsen fra nazismen.

Det er netop denne forståelse for historien – og evnen til at forklare den – der er vigtig, når vi skal navigere i Europas fremtid.

Europas sikkerhed, klimaomstilling og økonomi kræver samarbejde. Det kræver også et sprogligt beredskab.

Sprogløftet har gjort en forskel

På Københavns Universitet har vi netop udviklet en ny bacheloruddannelse i tysk sprog og kultur, der træder i kraft i 2025.

Uddannelsen er skabt i tæt dialog med gymnasieskoler, aftagerpaneler og de studerende. Et af vores vigtigste mål er at fastholde flere studerende gennem en stærk sammenhæng og klar sprogprogression.

En vigtig del af vores arbejde har kunnet lade sig gøre takket være Sprogløftet – en særbevilling, som siden 2021 har gjort det muligt at tilbyde flere timer i mundtlig og skriftlig sprogpraksis.

Det har givet plads til nye tiltag som et intensivt to-ugers sprogbad i samarbejde med universiteter i Frankfurt og Göttingen. Mange studerende fortæller, hvordan netop dette tidlige møde med tysk sprog og kultur har styrket deres mod til at bruge sproget aktivt.

Men bevillingen udløber allerede i 2025. Hvis vi ikke skal miste de resultater, vi har opnået, og hvis vi vil sikre, at Danmark også i fremtiden har lærere og medarbejdere med solide tyskkompetencer, er det helt afgørende, at politikerne forlænger Sprogløftet.

Vi vil derfor gerne appellere direkte til Folketinget om at sikre en fortsat bevilling.

Uddannelseskæden skal smøres

Problemerne kan ikke løses alene på universiteterne.

Der skal samarbejde hele vejen gennem uddannelseskæden. Vi ser et stort potentiale i at styrke samarbejdet med gymnasier og folkeskoler – og i at skabe en fælles indsats sammen med professionshøjskolerne om læreruddannelse, både til gymnasiet og folkeskolen.

Tysk kan blive et endnu mere spændende og relevant fag – hvis vi sammen tager sprogindlæringen alvorligt. Samtidig skal vi tænke i dobbeltkompetencer, så tysk integreres i andre videregående uddannelser, hvor det giver mening – for eksempel i erhverv, handel, teknologi eller ingeniøruddannelser.

Men der skal handles nu, hvis ikke kommende generationer skal blive sprogløse i Europa – og hvis ikke Danmark skal stå tilbage på perronen, mens det europæiske tog kører.

For få måneder siden efterlyste SMVdanmark en ny dansk tysklandsstrategi. Den seneste er fra 2016.

Det er på tide med en opdateret strategi for det dansk-tyske samarbejde. Vi vil gerne – sammen med erhvervsliv, ledere og andre stemmer fra uddannelsessystemet – appellere til politikerne om at sætte handling bag ordene.

Som der stod i Uddannelsesmonitor den 10. juli: Tysk er ikke bare et fag. Det er en nøgle til Danmarks fremtid i Europa.

Den nøgle må vi ikke miste.