Lektorer: Danske universiteter underviser i kritisk tænkning – men vælger tavshed om folkemord

Laura Horn og Fernando Racimo
Lektor ved hhv. Roskilde og Københavns Universitet
Tusindvis af nye studerende har modtaget deres optagelsesbreve, andre gør sig klar til at fortsætte deres studier.
Som undervisere forbereder vi os på det nye semester: syllabi skrives, pensumlister sammensættes, forelæsninger planlægges. Administrationen træder tilbage i tjeneste efter sommerferien.
Der er en magi ved semesterstart, som Hermann Hesse skrev: ‘Allem Anfang wohnt ein Zauber inne’; der er magi i enhver begyndelse. Det årlige ritual af akademisk fornyelse udspiller sig med al sin optimisme og intellektuelle potentiale.
Hvordan forbereder vi studerende på at handle i en verden i krise, mens vi selv vælger passivitet?
Lektor ved hhv. Roskilde og Københavns Universitet
Netop denne magi gør det så meget mere presserende at stille de spørgsmål, vi helst ville undgå. Mens vi taler om nye begyndelser, befinder vi os inde i det, som forskere på tværs af discipliner anerkender som folkemord.
Den danske regerings holdning spejles i vores akademiske institutioner - ingen handling, ingen ansvarlighed. For en institution med privilegeret adgang til viden ser ‘neutralitet’ ud til i virkelighed at være en velvidende tavshed.
Som underviser stiller vi os selv nogle tunge spørgsmål ved semesterstart: Hvilken slags magi kan så virkelig bo i begyndelser bygget på vidende tavshed? Hvordan forbereder vi studerende på at handle i en verden i krise, mens vi selv vælger passivitet?
Vi underviser studerende i at stille spørgsmålstegn ved magtstrukturer, men vores institutioner praktiserer vidende tavshed. Vi kræver stringent kildeevaluering af studerende, mens vores regering ignorerer overvældende beviser fra FN-rapportører, menneskerettighedsorganisationer og forskere. Kan vi tale om akademisk integritet, mens vi forbliver i medvirken med scholasticide, den systematiske ødelæggelse af universiteter, biblioteker og skoler i Gaza?
Tavshed er en politisk handling
Det er nødvendigt at tænke over disse spørgsmål; de afslører, hvordan vidende tavshed fungerer som politisk handling.
Der er andre kriser, der kræver opmærksomhed, ja, men vores moralske kapacitet er jo ikke begrænset. Analysen viser netop, at folkemordet i Gaza ikke er adskilt fra andre spørgsmål; det forbinder klima, migration, autoritarisme og økonomisk ulighed.
Der er andre kriser, der kræver opmærksomhed, ja, men vores moralske kapacitet er jo ikke begrænset.
Lektor ved hhv. Roskilde og Københavns Universitet
Whataboutisme er en retorisk strategi: hvornår blev ‘andre uretfærdigheder eksisterer’ til et argument for at ignorere den foran os? Denne logik ville paralysere al moralsk handling.
Jødiske studerende og ansattes sikkerhed er afgørende vigtig. Men når kritik af israelske regeringshandlinger automatisk stemples som antisemitisme, bliver debatten umulig.
Det ignorerer også de mange jødiske organisationer og enkeltpersoner, der selv kræver våbenhvile og kritiserer besættelsen. Antisemitisme skal bekæmpes; men ikke ved at lukke munden på legitim kritik af statshandlinger.
Ansvar betyder at anerkende, når faglig konsensus eksisterer på tværs af discipliner. At bruge vores platforme og ekspertise til at engagere os med krisen. At vise vores studerende, at intellektuel integritet kræver mod. At turde opfordre vores institutioner til at tage konkret handling:
- Gennemsigtighed på alle universitetsinvesteringer og partnerskaber
- Divestering fra virksomheder, der profiterer på besættelse, våbeneksport og krænkelser af international ret
- Ophør af akademiske partnerskaber med israelske universiteter, der er medvirkende til besættelsen og undertrykkelsen af palæstinensisk folk gennem jura, kultur og magt
- Direkte støtte til palæstinensiske forskere, studerende og universiteter gennem stipendier, udveksling og genopbygning
- Institutionel fordømmelse af systematiske krænkelser af international ret
I modsætning til danske institutioner har mange universiteter taget principielle holdninger mod folkedrabet gennem akademiske boykot og divestering.
Et spørgsmål om moralsk integritet
Vores ansvar som undervisere er ikke at løse alle verdensproblemer samtidigt, ej heller at vælge mellem forskellige gruppers sikkerhed. Det handler om at anvende vores kritiske kompetencer på de kriser, vi kan analysere og forstå.
Det handler om, at vi og vores institutioner lever op til vores egne påstande om kritisk tænkning, akademisk mod og moralsk integritet.
Lektor ved hhv. Roskilde og Københavns Universitet
Vi har behov for ærlig intellektuel engagement og åben akademisk dialog; at skabe rum for vanskelige samtaler på tværs af discipliner og institutioner. At vise, hvordan akademiske institutioner kan tage principielle positioner baseret på dokumenterede fakta og etik.
Ikke den hule magi af ‘neutralitet’, men den transformative magi af institutioner, der tilpasser deres handlinger til deres værdier.
Hvor længe kan vi opretholde akademisk optimisme, mens billeder af sultende børn fylder vores medier? Hvad siger det om os og vores institutioner, at vi bliver bedt om at tie stille og fortsætte som sædvanligt?
Ved denne semesterstart kan vi stadig vælge at være et universitet, hvor 'allem Anfang wohnt ein Zauber inne' betyder noget virkeligt. Hvor begyndelsens magi ligger i at leve op til den intellektuelle ærlighed, vi forventer af vores studerende.
Der er ingen lette løsninger. Men tavshed er heller ikke en løsning. Det handler om, at vi og vores institutioner lever op til vores egne påstande om kritisk tænkning, akademisk mod og moralsk integritet.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Prodekan og direktør: Myndighedsrådgivningen er voldsomt presset. Det går ikke at skære mere
- Folkemødet får ny scene med fokus på uddannelse
- Årets vinder af Dataetikprisen er fundet
- Regeringen mangler videnskabelig rådgivning, mener ATV




















