Debat

DI og Lederne: Taxameterløftet er vigtigt for samfundets fremtid

DEBAT: Det er en dårlig idé at afskaffe taxameterløftet. Vi har brug for samfundsvidenskabere og humanister til at forstå vores verden og hjælpe med grøn omstilling, skriver DI og Lederne.

Vi har brug for humanister og samfundsvidenskabere til at håndtere fremtidens udviklinger, skriver DI og Lederne.
Vi har brug for humanister og samfundsvidenskabere til at håndtere fremtidens udviklinger, skriver DI og Lederne.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Fjord Sørensen og Thomas Christensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri, og uddannelseschef, Lederne

De humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser står til at miste tæt på 300 millioner kroner, hvis regeringen med sit finanslovsudspil for 2020 holder fast i at fjerne taxameterløftet fra 2010, hvor en rapport konkluderede, at både humaniora og samfundsvidenskab var underfinansierede i forhold til andre uddannelser.

Det er uden tvivl svært at få kassen til at stemme, men at droppe taxameterløftet vil få alvorlige konsekvenser for kvaliteten på uddannelserne.

Det er en høj pris at betale for de studerende, som vil opleve et fald i kvaliteten, i adgangen til ny viden og i udviklingen af disse uddannelser.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er også en høj pris at betale for virksomhederne. For selvom mange danske virksomheder i dag akut står og mangler medarbejdere med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer, er det ikke ensbetydende med, at vi kan undvære de samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer.

Brug for alle fagligheder
I dag er der ansat 60.000 samfundsvidenskabelige kandidater og 30.000 humanister i private virksomheder.

Et højtudviklet samfund kan på ingen måde bestå og udvikle sig uden dygtige humanister og samfundsvidenskabere.

Mette Fjord Sørensen og Thomas Christensen
Chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, Dansk Industri, og uddannelseschef, Lederne

De samfundsmæssige forandringer, som vi står over for med stigende digitalisering, et akut behov for bæredygtighed og grøn omstilling samt den teknologiske udvikling, kan vi kun imødegå, hvis vi får alle kompetencer og fagligheder i spil.

Danmark har fortsat og vil også i fremtiden have brug for samfundsvidenskabere og humanister, der kan lave komplicerede beregninger, analysere, udvikle nye forretninger drevet af den teknologiske udvikling og ny viden, kommunikere på andre sprog end dansk samt forstå og forklare den komplekse verden, som vi lever i.

Et højtudviklet samfund kan på ingen måde bestå og udvikle sig uden dygtige humanister og samfundsvidenskabere. Finder man ikke pengene til et taxameterløft, vil det betyde, at hver eneste studerende på blandt andet jura, erhvervsøkonomi, historie og tysk vil skulle skæres med 5.000 kroner årligt.

Det betyder, at der skal skæres ind til benet i forhold til timer, feedback og interaktioner med forskere og omverdenen, for det er svært at investere, hvis pengene knapt slår til.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Fjord Sørensen

Afdelingschef for politik og presse, DM, fhv. stabschef, Radikale Venstre
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006), journalistisk tillægsuddannelse (DJH 2008)

Thomas Christensen

Ledercoach og stresscoach
cand.techn.soc. (Roskilde Uni. 1987), master of education and learning (Roskilde Uni. 2011)

0:000:00