Bliv abonnent
Annonce
Om  
Henrik Lund-Andersen

Diabetes-professor hædres med medalje for 40 års tjeneste

29. november 2017 kl. 14.15

Professor Henrik Lund-Andersen modtager hæder fra Dansk Oftalmologisk Selskab i form af Bjerrum-medaljen, der tildeles professoren for hans indsats for at forebygge og behandle diabetisk øjensygdom. 

Det skriver Steno Diabetes Center Copenhagen i en pressemeddelelse.

Henrik Lund-Andersen er konsulent på diabetescenteret, overlæge på Glostrup Hospitals øjenafdeling og professor ved Københavns Universitet.

"Henrik Lund-Andersen er en pioner inden for screening og behandling af diabetisk øjensygdom, hvor hans forskning i mekanismerne bag hævelse på nethinden (makulaødem) hos personer med diabetes har været banebrydende,” siger centerdirektør Allan Flyvbjerg om professorens arbejde. 

Diabetes-pioneren blev uddannet læge i 1970, fik en doktorgrad i 1978 og blev i 1984 speciallæge i øjensygdomme. 

Bjerrum-medaljen er opkaldt efter Jannik Peterson Bjerrum (1851-1920), der var øjenlæge og professor på Rigshospitalet. Han var mest kendt for sin forskning i grøn stær.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026