Dimensionering må ikke tromle mobiliteten og fleksibiliteten

Af Annette Vilhelmsen (SF)
Uddannelses- og forskningsordfører

Uddannelses- og forskningsministeriets plan for dimensionering på de videregående uddannelser har startet den nødvendige debat, vi indtil nu ikke har drøftet ret meget - nemlig debatten om, hvad vi vil med forskningen i Danmark. Som situationen er i dag, taler vi meget, i de politiske kredse og i erhvervslivet, om nødvendigheden af at effektivisere velfærdsområderne. Udfordringer banker på døren. For det første står vi som samfund over for økonomiske, miljømæssige, demografiske og sociale udfordringer, der kræver, at vi i fællesskab handler hurtigt. Omstrukturering og smartere løsninger må højere op på dagsordenen, hvis vi vil fortsætte med at nyde godt af det unikke velfærdssamfund, vi bryster os af i Danmark. Landets forskningsmiljøer har ressourcerne til at hjælpe med at finde smartere løsninger på fremtidens udfordringer. Men politiske rammer er forudsætningen for, at forskningsmiljøerne kan levere de resultater, vi som samfund behøver.

Forskningsgrundlaget alfa omega
I SF mener vi, at strategisk forskning inden for uddannelses-, sundheds- og socialområdet har stort potentiale til at kunne finde holdbare løsninger på udfordringer, der presser vores velfærdssystem. Det er blandt andet inden for strategisk forskning, at vi i SF er bekymrede for konsekvenserne af regeringens dimensioneringsmodel, der skærer ned på udvalgte områder, blandt andet inden for humaniora, biovidenskabelige uddannelser, IT og samfundsvidenskab. Vi har i lang tid, sammen med regeringen, ønsket en generation, hvor 25 procent får en lang videregående uddannelse.

I SF mener vi, at de 25 procent af unge mennesker med en akademisk uddannelse skal favne bredt, både geografisk og socialt. Som et videnssamfund, hvor Danmarks fremtid afhænger af de unge mennesker, vi uddanner til at være kreative og innovative, er forskningsgrundlaget alfa omega for, at vi i Danmark rent faktisk kan leve af at vidensproducere inden for et bredt spektrum af områder.

Både i SF og i regeringen har vi igennem en lang periode ønsket, at vores uddannelsessystem skulle være fleksibelt, sikre effektiv mobilisering af de studerende og have et internationalt perspektiv.

Nødvendigt at forske i velfærdsområder
Mobiliseringen er vigtig, fordi den blandt andet fungerer som bindeled mellem praksisorienterede uddannelser inden for vigtige velfærdsområder, som professionsuddannelserne, og de forskningsbaserede kandidatuddannelser på universiteterne. Mobiliseringen kan sørge for, at studerende, der er uddannet til at varetage en opgave i social-, undervisnings- eller socialsektoren, kan supplere deres erfaringsbaserede viden med en introduktion til en videnskabelig tilgang til det specifikke arbejdsområde, de allerede har opbygget stort kendskab til. Ser man med de store samfundsmæssige briller på sundhedssektoren eller socialområdet, har vi behov for at forske i, hvordan velfærdsområderne tilpasses udfordringerne.

Mobilisering og fleksibilitet må ikke sættes over styr af dimensionering på uddannelserne.

Annette Vilhelmsen
Forskningsordfører, SF

Det er udfordringer som, at danskerne i gennemsnittet lever længere, eller at næste generation vil være sammensat af færre arbejdsdygtige og flere ældre. Det giver da rigtig god mening, synes vi i SF, at de personer, der er dedikerede i deres felt, eksempelvis i sygeplejefaget, får muligheden for at uddanne sig til at være de personer, der potentielt kunne bidrage med at finde på nye og smartere løsninger inden for sundhedssektoren. Mobiliseringen i uddannelsessystemet skal sørge for, at studerende med en gennemført professionsbachelor ikke ekskluderes fra universiteternes kandidatuddannelser, da disse studerende allerede har en stor portion erfaring med det område, de vil uddanne sig i på kandidatniveau.

Den samme problematik gør sig gældende for studerende inden for IT-branchen, som Danmark skal satse på at styrke. Vi lever i en digital tidsalder. Det er nødvendigt med dygtige personer inden for informationsteknologi, hvis Danmark vil rankes højt som videnssamfund i den internationale konkurrence. Mobilisering og fleksibilitet må ikke sættes over styr af dimensionering på uddannelserne. Det er en gevinst for arbejdsmarkedet og forskningsniveauet, at studerende på kortere videregående uddannelser inden for informationsteknologi har frihed til at supplere med kandidatoverbygninger for at specialisere sig.

Mobilisering i de videregående uddannelser bidrager til, at vi uddanner kreative og innovative voksne med flere forskellige kompetencer til gavn for hele samfundet.