Debat

Direktør: Iværksættere savner folkelige business angels, ikke statslig mastodont

DEBAT: I Sverige er det blevet en folkekultur at investere sine sparepenge i startups. I Danmark mangler vi den kultur, og kombineret med de få offentlige finansieringssaktører betyder det, at det finansielle økosystem for danske startups lider af iltmangel, skriver Finn Ketler. 

Vi risikerer et statsligt finansieringsmonopol, hvis innovationsmiljøerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet lægges under Vækstfonden, som regeringens Forenklingsudvalg foreslår, skriver Finn Ketler.
Vi risikerer et statsligt finansieringsmonopol, hvis innovationsmiljøerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet lægges under Vækstfonden, som regeringens Forenklingsudvalg foreslår, skriver Finn Ketler.Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Finn Ketler
Direktør, Ketler Invest ApS.

I Danmark bryster vi os ofte af, at vi er et kreativ folkeslag.

Idérigdommen er stor, vi er gode til samarbejde og udnytter derved hinandens kompetencer i en dynamisk pingpong. Det kan meget vel være rigtigt, og den danske kultur er på den måde et stort aktiv.

Men hvorfor skal den idérigdom mødes med et finansieringsmonopol, som vil opstå, hvis innovationsmiljøerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet alle lægges ind under Vækstfonden, som regeringens Forenklingsudvalg foreslår?  

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

De kan givetvis optimeres, men nej, diversiteten og dynamikken i de innovative startup-virksomheder skal mødes med dynamik og alsidighed på finansieringssiden.

Min egen baggrund er 10 år i startup-miljøet på begge sider af sundet, hvor jeg har deltaget i kapitalrejsning og en notering på Nasdaq i Stockholm. En erfaring, der har givet indsigt i de store forskelle de to lande imellem.

Risikoen for, at vi skaber en elite af nogle få oplyste med en stor magt og ret til at fordele finansieringen til deres favoritprojekter, er lidt skræmmende.

Finn Ketler
Direktør

Innovationsmiljøet skal ikke være en mur
I dag har vi et dansk innovationsmiljø med i forvejen meget få finansieringsaktører: Vækstfonden, de fire innovationsmiljøer, der har hver deres specialer, InnoBooster og lignende "soft funding"-støttearrangementer samt et meget begrænset business angel-miljø.

Det kan udefra synes som en fin buket, men når man som iværksætter møder den, er der på grund af specialiseringen i hver af de fire miljøer kun få steder at henvende sig.

Fejler man her, eller løber man ind i en fagperson, der ikke lige kan se det fantastiske i ens idé (måske på grund af manglende tid eller indsigt), er man på spanden. Så kan innovationsmiljøet, som det er i dag, virke som en uoverkommelig mur.

Så hvordan mon det går, hvis iværksættere fremover kun skal have én institution at henvende sig til – et kompetencecenter, hvor de rigtige brancher, fænomener, teknologier og idéer sorteres og udvælges?

Innovation og iværksætteri er langt mere uforudsigeligt end det og bygger på, at mange forsøger, søger råd, og nogle få dygtige og heldige lykkes.

Det er dynamik!

Og ingen i én enkelt institution vil kunne magte at styre den udvikling – til gavn for Danmark. Risikoen for, at vi skaber en elite af nogle få oplyste med en stor magt og ret til at fordele finansieringen til deres favoritprojekter, er lidt skræmmende.

Planøkonomi har aldrig virket, men vælges den vej, bør den som i få andre lande følges op af en regel om, at ansøgere kan bede om en anden sagsbehandler og et andet hold af fagpersoner for at undgå de værste bivirkninger af modellen.

Uden flow dør aktierne
I Sverige findes ligeledes et system med et offentligt finansieret innovationsmiljø, hvor man kan søge om penge og finansiering til diverse idéer, omend den danske synes at være bedre.

Men her er skoven af business angels og almindelige borgere, der investerer deres sparepenge, enorm i forhold til Danmark, hvor vi slet ikke dyrker den kultur – ja, ikke synes at kunne se fornuften eller rimeligheden af den.

Man må dog spørge sig selv, hvorfor der er så mange noteringer af små virksomheder på Nasdaq First North i Stockholm, og ja, så godt som ingen i Danmark (dog nogle få i 2018). Lad mig prøve med en forklaring:

En tommelfingerregel er, at et nynoteret firma skal have 5.000 aktionærer for at holde en aktie flydende, for at sikre, at der konstant er nogen, der både ønsker at købe og sælge.

Hvis ikke, kan kursen ikke fastsættes korrekt, og risikoen for, at den simpelthen går i stå, er stor. Uden flow i en aktie vil få køb eller salg give gigantiske udsving, og dermed undermineres den grundlæggende børsfilosofi om en korrekt fastsat kurs.

Aktierne "dør", og firmaerne bag bliver børsmæssigt irrelevante, hvorved en vigtig finansieringskilde for fremadstormende, små og mellemstore virksomheder forsvinder.

I Danmark er der sammenlagt næppe 5.000 investorer, der er interesserede i at sætte deres spareskillinger i nystartede eller små virksomheder, de ikke har en familiemæssig relation til – de kender dem ofte slet ikke.

Svenskerne får pengene i arbejde
Hvis det er bare i nærheden af at være sandt, har vi et enormt problem i Danmark.

Vi har ikke en organisation som Aktiespararna i Sverige, der konstant turnerer Sverige rundt med store og små investorkongresser og har en web-platform med 260.000 unikke besøgende om måneden og cirka 100.000 læsere af deres trykte magasin.

Vi har ikke et aktieforum som Avanza eller Redeye og Remium, der konstant følger og rapporterer om blandt andet top 100 nyopstartede og små virksomheder.

Og vi har få banker eller andre finansielle spillere, der arrangerer lignende, iværksætter-støtte-events, som de gør det i Sverige.

I Danmark har vi innovationsmiljøerne, 140 seriøse business angels i DanBan-netværket, 232 i Keystones og nogle få andre. Det batter alt for lidt. Vi mangler en folkekultur, og der er ikke udsigt til, at vi selv på den lange bane får den.

I Sverige har man kulturen med et hav af nye noteringer til følge, og regeringer, der gennem en lang årrække har set mulighederne, ja nødvendigheden af den kultur.

De har en bedre aktiebeskatning end os, og – hvad man ofte glemmer – også en arvelov, der bygger på at få de personer og familier, der har pengene, til at investere – få kapitalen til at flyde.

Man kan bedre give og modtage finansiering, når arveafgiften er nul, og man kan tage lidt større chancer, når tab (som helt sikkert følger) nemmere kan vindes ind igen. De fremmer lysten til at få pengene ud at arbejde og opbygger derved den store pulje af småsparere, der er helt nødvendige i et sådant økosystem.

Nej tak til finansieringsmastodont
At den nuværende model kan forbedres og administrativt slankes er sikkert rigtigt.

Ser man på antallet af medarbejdere i innovationsmiljøet og de funktioner, de varetager, kunne man sikkert trække skarpere linjer for, hvad innovationsmiljøerne bør beskæftige sig med, og om man bør bekoste hel eller delvis gratis forretningsmæssig rådgivning, når der både findes væksthusene, branchespecialiserede private aktører, interesserede private mentorer og netværk som Keystones, der er gode til det.

Optimering ja, men ikke en begrænsning af de forskelligartede kontaktpunkter og finansieringsmuligheder, iværksættere har.

Lad os få mere finansieringsdynamik, støtte og villighed til at skabe en ny aktionærkultur til støtte for mindre virksomheder samt mere dynamik og alsidighed i innovationsmiljøet.

Gerne bakket op af en digital finansieringsplatform, der kan gøre det nemmere for iværksættere – men ikke én enkelt finansieringsmastodont, hvor de "rigtige" projekter udvælges.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00