DM: EU må ikke blive afhængige af andres landes forskning og innovation

Den 9. juni skal vi til stemmeurne og vælge 15 danske parlamentarikere til Europa-Parlamentet.

Det er et vigtigt valg. En opgørelse fra Tænketanken Europa viser nemlig, at mellem 12 og 54 procent af al dansk lovgivning udspringer fra EU.

Derfor er valget til Europa-Parlamentet en oplagt anledning til at sætte fokus på de udfordringer, vi oplever i Europa i dag, og dem vi kan skimte i horisonten. Det gælder ikke mindst, når det kommer til europæisk forskning og innovation eller nærmere manglen på samme.

Kina og USA trykker på speederen

På sigt er konsekvensen, at vi i Europa bliver afhængige af andres landes forskning og innovation.

Mads Flyvholm
Teamchef, DM

Faktum er nemlig, at vi i Europa hænger gevaldigt i bremsen i forhold til Kina og USA, når det kommer til forskning og innovation. Og jo længere vi bliver hængende, jo mere sakker vi bagud.

Den kinesiske regering annoncerede i marts i år, at landets offentlige investeringer i forskning og innovation steg med 8,1 procent alene i 2023. Et år, hvor Kina investerede over 3.100 milliarder kroner i områderne.

Også USA har skruet op for de offentlige investeringer i forskning og innovation. De seneste tal, som stammer fra OECD og dækker 2021, viser, at staterne investerede 3,5 procent af deres BNP i fremtiden. Det svarer til 5.100 milliarder kroner.

EU kan stå tilbage som taber

Helt modsat forholder det sig i EU. Vi hænger i den grad i bremsen. De nyeste tal, som er fra 2022, viser, at vi i EU kun anvendte 2,2 procent af vores BNP til forskning og innovation. Det svarede til cirka 2.500 milliarder kroner. Altså væsentligt mindre end Kina og USA.

Det duer ikke. På sigt er konsekvensen, at vi i Europa bliver afhængige af andres landes forskning og innovation. Det er nu, at vi skal flytte foden fra bremsen, geare op og trykke på speederen. Modsat risikerer vi, at EU stå tilbage som taber i den fremtidige globale kamp om viden og innovation.

Konkret skal vi løfte ambitionerne og styrke investeringerne, når EU’s rammeprogram for forskning og innovation i den kommende periode skal genforhandles. Det bør blive en kerneopgave for de 15 ny- og genvalgte danske parlamentarikere i Plenarsalen.