DTU-rektor: Politikere skal sætte en tydeligere retning for klimaforskningen

Forskning bliver en afgørende nøgle til at nå målet om at reducere drivhusgasserne med 70 procent inden årtiets udgang.

Et bredt flertal af Folketinget har nemlig lagt sig fast på et så ambitiøst reduktionsmål, at særligt de sidste ti procent bliver vanskelige at række ud efter.

Faktisk ved ingen nøjagtig, hvad der skal til. For de klimapolitiske redskaber er endnu ikke blevet opfundet.

”Vi kan godt nå målsætningen, men det bliver lige til øllet. Og uden et ambitiøst mål, så rykker vi ikke på det her,” siger rektor ved DTU, Anders Bjarklev.

Flankeret af Socialdemokratiets klimaordførører, Anne Paulin, og Radikales forskningsordfører, Stinus Lindgreen, slår han ved Altingets sommermøde til lyd for, at politikerne sætter en klarere retning for forskningsverdenen.

Forskningen skal sikre afgørende skridt
For det er et langt stykke henad vejen forskningen, der skal indfri politikernes målsætninger.

Og der har været for lidt fokus på at udnytte universiteternes kloge hoveder, mener rektoren.

"Det er som om, at man har ansat en stjernekok, men man bruger ham som opvasker," siger han.

Det ærgrer Radikales Stinus Lindgreen, som anerkender, at realiseringen af klimalovens målsætninger i høj grad kommer til at afhænge af resultater på landets universiteter.

”Jeg er ked af, hvis forskning ikke italesættes nok. Det er helt afgørende. For vi når ikke i mål med de teknologier, vi kender i dag,” siger han.

Også Socialdemokratiets klimaordfører er ganske klar i mælet om forskningens rolle.

”Uden universiteterne kan vi ikke lykkes med 70-procentsmålet,” siger Anne Paulin og tilføjer:

”Vi har brug for, at I fortsætter jeres fantastiske arbejde og får uddannet de dygtige hoveder.”

Klare prioriteter
DTU-rektor Anders Bjarklev efterspørger dog stadig, at politikerne i stigende grad sætter en retning for universiteternes forskningsområder.

”Folketinget skal sige, at der er noget vi skal løse – og at der er noget, vi skal løse før noget andet,” siger han.

Stinus Lindgreen aner en fare ved at have politikere til at prioritere forskningen i detaljer.

Det er ikke politikernes opgave, og pengene risikerer hurtigt at havne det forkerte sted, mener han. Alligevel kan han godt se meningen i at sætte nogle klarere rammevilkår.

Anne Paulin er enig og peger særligt på landbruget som et område, hvor forskningen skal prioriteres. Det er nemlig her, det bliver mest vanskeligt at finde reduktionerne, fortæller hun.

”Landbruget er et af de steder, vi holder mest ud i strakt arm og håber, at vi finder på noget genialt. Derfor er det vigtigt, at vi fra politisk side gør os bevidste om, hvad der er akilleshælen.”