Efteruddannelse er en investering - ikke en udgift

Af Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Penge til efteruddannelse er en investering – ikke en udgift.

Regeringens foreslåede besparelse på 120 millioner kroner på støtte til kompetenceudvikling af personer med videregående uddannelse – den såkaldte SVU - kan vise sig at blive dyr for samfundet.

Besparelsen kan blive dyr, da den generelt forringer uddannede med f.eks. en sygeplejerske-, lærer-, pædagog- og fysioterapeutuddannelses muligheder for at vedligeholde eller videreudvikle deres kvalifikationer. Samtidig forringer det f.eks. nyuddannedes – som i dag i stigende omfang har fået sværere ved at få job – mulighed for at få fodfæste på arbejdsmarkedet gennem jobrotation, fordi Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), som i dag indgår som en væsentlig måde at finansiere jobrotationsprojekter, forsvinder.

I stedet for regeringens forslag til besparelse på SVU burde vi fremme og understøtte den effektivitet og højere kvalitet og produktivitet på arbejdsmarkedet, som både offentlige og private arbejdsgivere efterlyser.
Svaret på dette er videreuddannelse og kompetenceudvikling.

Erik Knudsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Danske Professionshøjskoler vil derfor opfordre til, at den foreslåede besparelse på SVU på 120. millioner kroner genovervejes.

Som det også fremgår af Produktivitetskommissionens anbefalinger, er opkvalificering af offentligt ansatte en vigtig investering for samfundet, hvis vi skal fastholde både vækst og udvikling, men også for at sikre en opdateret og effektiv arbejdskraft. Det afgørende er, at udviklingen af professionerne og kravene til specifikke kompetencer på både det offentlige og private arbejdsmarked hele tiden udvikler sig.

Derfor er der behov for, at arbejdsstyrken så uhindret som muligt løbende kan kompetenceudvikles til at dække de behov, der efterspørges.

I stedet for regeringens forslag til besparelse på SVU burde vi fremme og understøtte den effektivitet og højere kvalitet og produktivitet på arbejdsmarkedet, som både offentlige og private arbejdsgivere efterlyser. Svaret på dette er videreuddannelse og kompetenceudvikling.

Besparelse på et allerede stramt buget
Besparelsen på SVU vil også ramme områder, hvor der er ekstra stort behov og særlig politisk fokus i disse år. Ifølge en undersøgelse fra FTF i 2012 oplever over halvdelen (54 procent) af FTF's medlemmer, at for lidt penge til efter- og videreuddannelse er en barriere for efter- og videreuddannelse. Dertil kommer en aktuel undersøgelse fra EVA i 2013 om læreres og pædagogers kompetenceudvikling, som også viser, at der mangler penge til kompetenceudvikling.

Lidt under halvdelen (45 procent) af skoleledere og daginstitutionsledere svarer, at det i mindre grad eller slet ikke er økonomisk muligt at give lærerne og pædagogerne den nødvendige kompetenceudvikling. 49 procent af lærerne og 30 procent af pædagogerne mener, at de ikke får den kompetenceudvikling, de har behov for til at kunne løse deres opgaver.

Effektiv kompetenceudvikling
En vigtig pointe i EVA's undersøgelse er, at pædagoger og lærere rent faktisk anvender den nye viden, de får gennem kompetenceudvikling, til at forny eller effektivisere deres arbejde. Over 50 procent svarer, at kompetenceudviklingen medfører, at de arbejder på en ny måde, knap 50 procent føler sig mere kompetente og sikre i deres arbejde, og hver sjette lærer og hver fjerde pædagog mener, at de er mere effektive på grund af den kompetenceudvikling, de har gennemgået.

Begge undersøgelser afspejler situationen, som den er i dag, inden området måske beskæres med 120 millioner kroner. Besparelsen er derfor også dårlig afstemt i forhold til at nå de ambitiøse og rigtige mål, regeringen har sat sig på folkeskolen og for børn og unge, og i det hele taget i forhold til de stigende krav, der er til en fleksibel og opdateret arbejdsstyrke, som i bund og grund er den, der skaber grundlaget for vores velfærd.

De 120 millioner kroner er derfor en besparelse, som meget vel kan blive dyr for samfundet.