Dania: Nye uddannelsespladser skal matche regionalt behov for arbejdskraft

REPLIK: Aktører debatterer om at være for og imod dimensionering af uddannelser. Sæt fokus på, at der skal gives plads til at agere på den regionale udvikling, skriver Erhvervsakademi Danias rektor.

Af Anders Graae Rasmussen
Rektor, Erhvervsakademi Dania

Flere aktører debatterer i tidligere indlæg i Altinget for og imod dimensionering af uddannelser.

Danske Erhvervsakademier, Dansk Erhverv og Aalborg Universitet argumenterer for at droppe den nationale dimensionering på videregående uddannelser og i stedet bruge blandt andet beskæftigelses- og uddannelsestaxameter til at regulere de videregående uddannelser.

Dansk Industri mener omvendt, at det er vigtigt at fastholde dimensioneringen, men er dog åbne for de regionale udfordringer, som en national model indeholder.

Mere plads til at handle regionalt
Som regional uddannelsesaktør vil jeg især gerne opfordre til, at der gives mere plads til at agere på den regionale udvikling, da det i min optik vil være den måde, vi bedst kan afstemme uddannelse med behovet for arbejdskraft.

I Danias dækningsområde, som er Randers, Hobro, Grenaa, Hedensted, Horsens, Silkeborg, Skive og Viborg, har vi en tæt og god dialog med de virksomheder og andre arbejdspladser, som vi uddanner til.

Vi har derfor en god føling med, hvor mange nyuddannede der er brug for og bliver brug for, og hvad behovet er for efteruddannelse og kompetenceudvikling.

Den professionsbachelor i e-handel, som Uddannelses- og Forskningsministeriet netop har meddelt, at Dania fremover skal udbyde i Skive, er et godt eksempel på en uddannelse, der adresserer et lokalt behov.

Uddannelsen er en blandt 19 nye uddannelser og udbud, hvor de 15 udbydes uden for de fire største universitetsbyer.

Ukendte faktorer en del af ligningen
Et regionalt kendskab er dog ikke lig med garanti for et fuldt match mellem uddannelse og beskæftigelse. Ukendte faktorer vil altid være en del af ligningen.

Nogle gange kan en ny uddannelse være med til at skabe et behov, som erhvervslivet ikke kunne se, før dimittenderne banker på med en ansøgning.

Andre gange får de nyuddannede arbejde et helt andet sted i landet, eller også vil de unge bare gerne flytte til for eksempel Aarhus eller København.

Studerende kan også vælge at stoppe på en uddannelse. Måske fordi motivationen mangler, hvis de for eksempel er blevet pålagt at uddanne sig af beskæftigelsessystemet, eller også vil de bare noget andet.

Nye uddannelser til regionale behov
Der har i mange år været massiv politisk fokus på at skabe et sammenhængende Danmark blandt andet ved at flytte statslige arbejdspladser ud af hovedstaden og placere dem rundt i landet.

Det samme gør sig gældende på uddannelsesområdet, hvor det politisk er vigtigt med regionale muligheder for at uddanne sig.

Det er jeg ikke overraskende også meget enig i, men med den helt afgørende tilføjelse, at nye regionale uddannelsespladser ikke i sig selv er svaret. De skal først og fremmest matche det regionale behov for arbejdskraft.

Derfor må den uddannelsespolitiske debat ikke primært styres af et ønske om at begrænse pladserne i de store byer, men skal styres af, hvad arbejdsmarkedet reelt efterspørger regionalt og lokalt.

Det er den opgave, som vi som uddannelsesinstitutioner er gode til at løse og vil kunne løse bedre, hvis der blødes op for eksempelvis den nationale dimensionering af uddannelser.

Det nytter ikke noget, at den manglende arbejdskraft uddannes et helt andet sted i landet, eller at det lokale erhvervsakademi bruger ressourcer på at uddanne til arbejdskraft, der ikke efterspørges i området.   

Visioner for fremtidens uddannelser
I maj 2019 udkom tænketanken DEA med en analyse, der handler om visioner for fremtidens videregående uddannelser.

Visionerne samles i fire overskrifter, som handler om klarere mål for uddannelsernes virke, en mere sammenhængende sektor, mere fleksible uddannelser og undervisning af høj kvalitet til flest mulige. 

En undersøgelse, som understreger, hvor vigtigt det er, at vi tænker værdikæder og sammenhænge, når det handler om vores videregående uddannelser.

Værdikæder og sammenhænge, der vel at mærke også inddrager lokalsamfundet og de regionale virksomheder mest muligt. 

En enkelt og effektiv måde at gøre det på er at styrke det lokale handlerum for uddannelsesinstitutionerne – uanset valg af styringsinstrumenter og taxametertyper.

Forrige artikel Forskningsfond: Både fonde og universiteter har ansvar for at sikre risikovillig forskning Forskningsfond: Både fonde og universiteter har ansvar for at sikre risikovillig forskning Næste artikel Universiteterne: Vilde forskningsidéer kræver en solid økonomisk bund på universiteterne Universiteterne: Vilde forskningsidéer kræver en solid økonomisk bund på universiteterne
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.