Erhvervsakademier og Dansk Erhverv: Fusion vil gamble med de erhvervsrettede uddannelser

DEBAT: Vi er bekymrede for, at en politisk bestemt fusion kan føre til, at de privatrettede uddannelser på erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne bliver underprioriteret i en fælles sektor med den meget større professionshøjskolesektor, skriver Mads Eriksen og Charlotte Lundblad.

Af Mads Eriksen og Charlotte Lundblad
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv og bestyrelsesformand, Danske Erhvervsakademier

Debatten er fuld af aktører, der sætter fokus på, hvor meget vi har brug for flere toptalenter fra universiteterne. Og med rette. Det har Danmark.

Alligevel har vi undret os over, hvor lidt fokus der er på anden vital del af den videregående sektor, nemlig erhvervsakademierne. Danmarks erhvervsakademier har nemlig også succes. 

Vi hører fra et bredt udsnit af virksomheder, at kampen om erhvervsakademiernes dygtige dimittender er benhård. Og tallene taler da også deres eget tydelige sprog: Hvor meget er virksomhederne villige til at betale folk med en erhvervsakademiuddannelse?

Gemt væk på side 101 i Universitetsudvalgets rapport fra tidligere i år fremgår det, at erhvervsakademiuddannede har oplevet den relativt set største stigning i årsindkomst de sidste 20 år, hvis man måler på tværs af universitetskandidater, professionsbachelorer og erhvervsakademiuddannede.

Det erhvervsrettede DNA er hemmeligheden
Hos Dansk Erhverv og Danske Erhvervsakademier er vi overbevist om, at hemmeligheden bag successen ligger i erhvervsakademiernes erhvervsrettede DNA.

Erhvervsakademierne samarbejder årligt med over 10.000 virksomheder over hele landet og er Danmarks største partner inden for voksen- og efteruddannelse til det private erhvervsliv. Omkring halvdelen af bestyrelsesmedlemmer er repræsentanter fra det private arbejdsmarked. De studerende kommer i praktik og har praksisnær undervisning. Og de studerende ved, hvor de skal vende blikket hen, når de er færdige med deres uddannelse. Over 90 procent af dimittender i beskæftigelse arbejder nemlig i det private.

Fokus på manglende dimittender er positivt
Selvom fokus på successen er begrænset, er der en stigende politisk erkendelse af, hvor vigtigt området er.

Senest har Socialdemokratiets Uddannelses- og Forskningspolitiske Dialogforum sat fokus på området med MF og formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, Christine Antorini, i spidsen.

I rapporten ”Vi lever af viden i Danmark” skriver de, at privatrettede uddannelser skal styrkes, og at vi vil mangle dimittender fra korte og mellemlange videregående uddannelser i fremtiden. Det fokus er vi glade for hos Dansk Erhverv og Danske Erhvervsakademier.

Og der er da også en række gode forslag til at styrke erhvervsakademiuddannelserne i Socialdemokratiets Dialogforum rapport. For eksempel at der ved dimensionering skal tages højde for forskellige regionale arbejdskraftbehov frem for blot one-size-fits-all national dimensionering. Der skal tænkes mere i samlede campusser med ungdomsuddannelser, da det vil kunne få flere med en erhvervsuddannelse til at læse videre på erhvervsakademierne. Samtidig skal der endnu mere fokus på e-learning og fjernundervisning, så vi kan sikre flere uddannelsestilbud uden for de større byer.

Smid ikke barnet ud med badevandet
Vi bliver dog også nødt til at rejse et flag i forhold til Socialdemokratiets Dialogforums forslag om at fusionere professionshøjskoler, erhvervsakademier og maskinmesterskoler.

For os at se, er det udtryk for, hvor overset erhvervsakademiernes succes er.

Vi er nemlig helt enige i, at samarbejde er godt, og at det kan give mening for institutioner at fusionere lokalt, hvis de professionelle bestyrelser ønsker det.

Men vi er bekymrede for, at en politisk bestemt fusion kan føre til, at de privatrettede uddannelser på erhvervsakademierne og maskinmesterskolerne bliver ”lillebrødre” i en fælles sektor med den meget større professionshøjskolesektor.

Derudover er det også en udfordring, at det politiske fokus ikke kun har tendens til at favorisere universiteternes toptalenter, men også de vigtige velfærdsuddannelser til lærer, pædagog, sygeplejerske med videre – snarere end for eksempel VVS-installatør, jordbrugsteknolog og logistikøkonom.

Vi frygter, at denne tendens bliver styrket, hvis erhvervsakademierne over en kam bliver en lille del af en stor sektor.

Derfor er opfordringen fra os i Dansk Erhverv og Danske Erhvervsakademier klar:

Vi er meget positive over for alle gode ideer til at styrke erhvervsakademierne, så der kan komme fokus på successen, og så endnu flere udnytter mulighederne for at tage en kort eller mellemlang privatrettet uddannelse med god løn til følge.

Men vi skal ikke smide barnet ud med badevandet og gamble med den erhvervsrettede DNA, som Danmark i høj grad har brug for mere af.

Forrige artikel Lykke Friis: Udenlandske studerende kan styrke Danmark Lykke Friis: Udenlandske studerende kan styrke Danmark Næste artikel Lederne: Danmark er sørgeligt bagud med kvindelige STEM-studerende Lederne: Danmark er sørgeligt bagud med kvindelige STEM-studerende
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.