Debat

Erhvervsakademier: Tiden er ikke til SU-debat

DEBAT: Debatten, om hvordan SU'en bør skrues sammen, skal ikke tages, samtidig med at uddannelsessektoren står over for store forandringer. Det skriver Niels Egelund, formand for Danske Erhvervsakademier.

Timingen for debatten om ændringer af SU-området er uheldig, mener Niels Egelund, formand for Danske Erhvervsakademier.
Timingen for debatten om ændringer af SU-området er uheldig, mener Niels Egelund, formand for Danske Erhvervsakademier.Foto: PR-foto/Danske Erhvervsakademier
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Egelund
Formand, Danske Erhvervsakademier

Med jævne mellemrum debatteres det, om vi har det rigtige system og det rigtige niveau for økonomisk støtte til Danmarks mange studerende. Statens Uddannelsesstøtte fordeler årligt i omegnen af 15 milliarder kroner. Det udgør omtrent halvdelen af de samlede udgifter til de videregående uddannelser. Beløb i den størrelsesorden påkalder sig naturligt finanspolitisk interesse fra andre end det ansvarlige ressortministerium.

Den danske uddannelsesstøtte er i enhver international sammenligning meget generøs. Både i størrelsen og varigheden af ydelserne. Den nuværende model er den foreløbigt sidste i rækken af forskellige udgaver, som løbende er udviklet til erstatning for ringere fungerende systemer. Mange vil sikkert huske den periode med statsgaranterede banklån, som førte en del studerende ud i dyb gæld og efter nogles opfattelse forgyldte långiverne, uden at disse behøvede at påtage sig nogen nævneværdig risiko.

I Danmark skal SU sikre, at de studerende får rum til at studere, samt at alle skal have mulighed for at tage en uddannelse uanset deres eller deres forældres økonomiske formåen. Dermed er SU blevet til en central velfærdsydelse på linje med gratis undervisning, gratis sygesikring, økonomisk understøttelse ved ufrivillig arbejdsløshed, sygdom osv. Gennem de senere år er SU-systemet blevet justeret ved flere lejligheder, fordi det nu også skal tjene andre formål som fx at give de studerende incitamenter til at gennemføre deres studier hurtigere end ellers.

Den videregående uddannelsessektor har gennem de seneste par år bevæget sig fra at være løsningen på en lang række af samfundsproblemer til også at blive opfattet som et problem i sig selv.

Niels Egelund
Formand, Danske Erhvervsakademier

Fra løsning til problem
Den videregående uddannelsessektor har gennem de seneste par år bevæget sig fra at være løsningen på en lang række af samfundsproblemer til også at blive opfattet som et problem i sig selv. Tidligere var uddannelse svaret på samfundets behov for vækst og udvikling. På det seneste er det dog derudover italesat som et udgiftspolitisk problem. De samlede udgifter til uddannelsesområdet er steget, fordi der er blevet optaget mange flere på de videregående uddannelser. Dog hører det med i billedet, at udgiften pr. studerende til gengæld er faldet år for år.

Omkostningerne til SU og uddannelse fluktuerer med det årlige optag af studerende, og man mærker et klart ønske fra Finansministeriet om at få ”sat prop i” de samlede omkostninger til uddannelse. Over de kommende år skal udgifterne reduceres med 2% om året, og det sætter uddannelsesinstitutionerne under et vist pres for enten at finde billigere måder at undervise på eller for at skaffe nye indtægter.

Set fra et snævert institutionsperspektiv kunne det være en løsning at overføre midler fra SU til institutionernes drift. Disse midler kunne bruges til at give højere studieintensitet, bedre uddannelseskvalitet og - afhængigt af hvordan beskæringen af SU implementeres - også give et større incitament til de studerende om at gøre sig færdige på normeret tid. Det er som bekendt en udfordring i dele af den videregående uddannelsessektor.

Tankesættet bag en sådan løsning baserer sig på en sikker overbevisning om, at besparelserne i stort omfang overføres til uddannelsesinstitutionerne i stedet for at blive brugt til skattelettelser, flygtninge, kampfly eller andre formål. Lige præcis denne forudsætning har vi svært ved at tro på.

Tværtimod er vi overbeviste om, at provenuet ved en besparelse vil blive brugt til andre gode formål, jf. ovenfor.

De studerendes interesse
Set fra de studerendes perspektiv vil en begrænsning af SU’en uden tvivl blive karakteriseret som røveri ved højlys dag. De vil givetvis ikke opfatte det som et relevant incitament at beskære SU’en, og de vil med en vis ret kunne spørge, hvad institutionerne egentlig har gjort for at stimulere studieintensiteten med de midler, de har til rådighed. Samtidigt med at timetallet er faldet, og egentlig feedback opleves som begrænset, kan de pege på at institutionernes egenkapitaler er steget med baggrund i fornuftige økonomiske resultater. Set fra deres synspunkt er det ikke en overførsel af ”deres” SU-midler, men en anderledes prioritering på institutionerne, der skal til.

I sig selv er disse positioner ikke gunstige for en seriøs drøftelse af ændringer på SU-området. Dertil kommer, at den nye diskussion om størrelsen og varigheden af SU er startet nogenlunde samtidigt med en række andre tiltag, som får væsentlig betydning for uddannelsesinstitutionernes virke som selvstændige enheder i mange år fremover:

  • Bevillingssystemet er under omkalfatring, og en af bivirkningerne kan blive et mindre råderum for institutionernes ledelser
  • Styringssystemerne skal under lup og vil sikkert blive ændret
  • Kontoplanerne skal ensrettes for at muliggøre sammenligninger og muligvis tættere økonomisk styring fra centralt hold
  • Institutionernes muligheder for større investeringer vil blive styret stærkere end i dag

I denne situation vil det i praksis blive vanskeligt at sikre, at diskussionen om SU’ens størrelse og institutionernes økonomi og selvstyre holdes ude fra hinanden. Timingen er derfor også uheldig.

Det vil være bedre at diskutere SU-systemet på baggrund af solid viden om den nye virkelighed, som den videregående uddannelsessektor skal leve med efter 2017.

Dokumentation

Fra 12. maj og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på SU.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Egelund

Formand, Danske Erhvervsakademier, rektor, IBA Erhvervsakademi Kolding

0:000:00