Debat

Erhvervsakademier: Uddannelser skal ikke spredes tankeløst ud

DEBAT: Det er sværere end tidligere at få unge til at søge uddannelser uden for de store byer. En løsning kunne være oprettelse af såkaldte uddannelsesstationer, men etablering og udvikling af disse skal ske med tanke for økonomi og kvalitet, skriver Niels Egelund. 

Der ligger et stort udviklingspotentiale i uddannelsesstationer, hvilket måske ville kunne lokke unge mennesker til provinsen, når de skal uddanne sig, skriver Niels Egelund. 
Der ligger et stort udviklingspotentiale i uddannelsesstationer, hvilket måske ville kunne lokke unge mennesker til provinsen, når de skal uddanne sig, skriver Niels Egelund. Foto: /ritzau/Martin Zakora
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Niels Egelund
Rektor, Erhvervsakademi Kolding, og formand for Rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier

Da den første lovgivning om erhvervsakademiuddannelser blev vedtaget i starten af 80'erne under en dengang helt ny undervisningsminister – Bertel Haarder – var den grundlæggende tankegang, at det måtte være muligt at skabe videregående uddannelser, som på en anderledes måde knyttede uddannelse og praksis sammen.

Modellen var inspireret af den tyske tradition, hvor erhvervslivet i meget høj grad deltager og tager ansvar for uddannelserne på blandt andet ”berufsakademierne”, som i virkeligheden er en slags vekseluddannelser på videregående niveau.

Tankegangen er i høj grad stadig en del af det, som med et lidt fortærsket udtryk kan kaldes erhvervsakademiernes DNA.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Selvom uddannelserne har ændret sig, udbudsstrukturen ligeså, er det stadig sådan, at det tætte samspil med virksomhederne, måske i særlig grad med de små og mellemstore af slagsen, er en væsentlig del af sektorens eksistensberettigelse.

Og det har naturligvis med den meget decentrale erhvervsstruktur, som præger Danmark, den konsekvens, at uddannelserne må være spredt bredt ud over hele landet.

Uddannelsesstationer giver mulighed for at etablere udbud af bestemte uddannelser uden for de eksisterende udbudssteder efter en nærmere redegørelse for behov og studentergrundlag. Det er en model, som erhvervsakademisektoren støtter op om.

Niels Egelund
Rektor og formand for rektorkollegiet, Danske Erhvervsakademier

De unge styrer mod storbyer 
Selvom løsningen – at sikre en solid spredning af uddannelser – synes enkel, er der adskillige udfordringer. Den første er de unge mennesker, som efter at have fuldført deres ungdomsuddannelser søger efter den rigtige uddannelse og det rigtige sted at gennemføre denne.

De stemmer som bekendt med fødderne. Og selv om der er restgrupper af studenter rundt omkring i landet, som ikke kommer i gang med en videregående uddannelse, fordi udbuddet lokalt er utilstrækkeligt, er det et faktum, at trenden blandt unge er gået mod de større byer, i særlig grad Århus og København.

Hvor det for ikke så forfærdelig længe siden var muligt at lokke både københavnere og århusianere til en større provinsby i det østjyske, hvis bare uddannelsen og studiemiljøet var tilstrækkeligt attraktivt, er det ganske vanskeligt i dag.

Blandt andet også fordi uddannelserne er blevet meget mere ”uniformerede” end tidligere og udbydes i stort set samme format hos alle udbydere. Det er et ønske ikke mindst fra arbejdsgiverne, som gerne ser et enkelt og transparent uddannelsesudbud.

Kan man styre de unge? 
Er det muligt at styre de studerendes valg af studieby? Den mere radikale løsning kunne bestå i en egentlig udflytning af uddannelser, hvor udflytningen til ”provinsen” indebærer en lukning – eller en kraftig dimensionering – af udbud i de store byer.

Det er jo i virkeligheden det, som finder sted på visse kreative uddannelser allerede.

Udfordringen i denne model er selvfølgelig, at den strider mod det nærhedsprincip, som er omtalt i indledningen, og ser stort på den behovs- og efterspørgselsstyring, der i dag ligger til grund for placering af uddannelser.

Og det kunne meget vel åbne en slagmark for politiske slagsmål og studehandler. Placeringen af den vestdanske politiskole er et glimrende eksempel på dette.

Uddannelsesstationer i stedet 
En anden mulighed er oprettelse af de såkaldte uddannelsesstationer, som der blev åbnet mulighed for i 2017, og som regeringen selv benyttede i forbindelse med de store udflytninger af adskillige styrelser i januar 2018.

Uddannelsesstationer giver mulighed for at etablere udbud af bestemte uddannelser uden for de eksisterende udbudssteder efter en nærmere redegørelse for behov og studentergrundlag.

Det er en model, som erhvervsakademisektoren støtter op om, når beslutningen om etablering af en uddannelsesstation sker på et sagligt og oplyst grundlag.

Det betyder, at der må være en høj grad af dokumentation for, at virksomhederne har et behov for uddannelserne, at der er potentielle studerende i et tilstrækkeligt antal, og at det kan sikres, at der ikke bliver givet køb på faglighed, niveau og kvalitet.

Der er efterhånden opbygget et relativt objektivt og transparent system, som har til formål at sikre den rigtige uddannelsesdækning. Det må ikke ødelægges. Hvis det sker, vil det åbne for mange spændende lokal- og regionalpolitiske slagsmål.

Kalder på udvikling
Uddannelsesstationerne med de særlige krav, der er til, at udbuddene er nært knyttet til udbuddene på ”hovedcampus”, kan være en kilde til nytænkning af den pædagogiske praksis på erhvervsakademiernes uddannelser.

Hvordan får man sikret, at udbuddene er ensartede uanset afviklingssted? Decentrale og små udbud er dyre – kan der udvikles nye afviklingsformer, som er billigere, uden at give køb på intensitet og kvalitet?

Umiddelbart ser en øget digitalisering af undervisningen ud til at være en løsning. Men det er det kun, hvis undervisning og feedback bliver mindst lige så god som den traditionelle. Så der ligger en stor udviklingsopgave foran.

Lykkes den, vil det til gengæld kunne være en inspirationskilde til innovation i hele sektorens udbud og for eksempel levere et godt bidrag til udvikling af undervisningsformer, der øger engagement og studieintensitet hos de studerende.

Det er der behov for på de fleste uddannelser.

Ikke bevidstløs spredning 
Endelig er det vigtigt, at der stadig er plads til at udvikle de formelle rammer omkring uddannelsesstationerne.

En succesfuld indfasning af de udbud, der nu er givet plads til, ville motivere, at større dele af uddannelserne kunne gennemføres på stationerne. Måske i sidste ende hele uddannelsesforløb.

Konklusionen er således, at der skal være et så bredt udbud af uddannelser, som det er muligt at etablere på en i alle sammenhænge bæredygtig måde – med hensyn til kvalitet, økonomi og attraktivitet.

Det betyder ikke en bevidstløs spredning af disse. Udbudsplacering skal bygge på de politikker og principper, der over en årrække er blevet opbygget.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Niels Egelund

Formand, Danske Erhvervsakademier, rektor, IBA Erhvervsakademi Kolding

0:000:00