Erhvervslivets forskningsindsats er undervurderet

Man må ikke håbe, at politikerne skæver for meget til tallene fra Danmarks Statistik for erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats, når de i disse dage fordeler forsknings- og udviklingsmidler. Statistikken er nemlig efter vores overbevisning groft misvisende.

For det første undervurderer statistikken helt den forsknings- og udviklingsindsats, der foregår i serviceerhvervene. For det andet tager den slet ikke højde for den store forsknings- og udviklingsindsats, der sker i samarbejde med Undervisningsministeriets institutioner.

Manglende fokus på videnservice
Efter vort skøn burde forsknings- og udviklingsindsatsen inden for videnservice/forretningsservice være dobbelt så stor, som den seneste statistik viser.

Ifølge statistikken skulle fremstillingsindustrien tegne sig for 65,4 procent af erhvervslivets forsknings- og udviklingsindsats, mens videnservice står for 27,1 procent.

Fra de mere kvalitative undersøgelser, som VTU i de senere år har lavet i samarbejde med Aalborg Universitet, ved vi imidlertid, at virksomhederne i de to sektorer forsker og udvikler i stort set samme omfang. Samtidig viser andre tal fra Danmarks Statistik, at der er ca. 400.000 ansatte i fremstillingsindustrien og 325.000 ansatte i forretningsservice.

Problemet er, at spørgeskemaet fra Danmarks Statistik afspejler en proces, der primært bruges i fremstillingsindustrien. I videnservicebranchen foregår en stor del af udviklingsaktiviteterne gennem konkrete opgaver, der løses i et samarbejde med kunderne. Den situation tager spørgeskemaet ikke højde for i tilstrækkeligt omfang.

Manglende fokus på videncentre og institutioner
En anden alvorlig svaghed ved spørgeskemaet - og dermed også ved statistikken - er, at man slet ikke spørger ind til de udviklingsaktiviteter, der foregår i samarbejde med erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler. Mange mindre virksomheder samarbejder ikke med universiteter, men mere med erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler i deres nærområde.

Udover det løbende samarbejde med erhvervslivet har erhvervsakademier og professionshøjskoler oprettet mere end 30 videncentre, der som mål blandt andet har at lave innovations- og udviklingsprojekter sammen med erhvervslivet. Denne indsats bliver virksomhederne slet ikke bedt om at rapportere.

Disse to svagheder ved skemaerne kan være en af forklaringerne på, at det ifølge den officielle statistik er de mindre virksomheder, der innoverer, forsker og udvikler mindre i disse år.

Vi er bedre, end vi selv tror
Det betyder, at Danmarks Statistik efter vores bedste overbevisning kommer til at undervurdere erhvervslivets samlede forsknings- og udviklingsindsats. Så måske har videnskabsminister Helge Sander ikke grund til at være så bekymret. Vi er måske i virkeligheden her i Danmark langt tættere på de to procent, end politikerne hidtil har troet?

Vi må håbe, at de politikere, der i disse dage fordeler globaliseringsmidler til forsknings- og udvikling, også prioriterer de områder, der ikke afspejles i statistikken. Og at Danmarks Statistik snarest tager initiativ til at løse problemerne.