EU afviser krav om dyreforsøgsforbud fra 1 million borgere

BRUXELLES: Der er stadig brug for dyreforsøg i forskningen, og det vil være overilet og forfejlet at forbyde dem. Sådan lyder konklusionen fra EU-Kommissionen efter at have behandlet et krav fra 1,173,130 EU-borgere om en udfasning af alle dyreforsøg i Unionen.

”Et fuldstændigt forbud vil være forhastet og indebære en fare for at jage den biomedicinske forskning ud af Europa,” lyder det fra næstformand i EU-Kommissionen Jyrki Katainen.  

Kravet kom fra gruppen ”Stop Vivisection” via et såkaldt borgerinitiativ, der giver mulighed for at rejse en sag i EU-regi, hvis der kan findes opbakning fra over en million europæere.

Kan ikke bruges på mennesker
Ifølge gruppens initiativtagere er der så store forskelle mellem mennesker og dyr, at det ikke giver mening at bruge dyr i medicinsk forskning, og at det tværtimod står i vejen for udviklingen af mere effektive forskningsmetoder.

Det afviser Kommisionen i sin begrundelse for ikke at gå videre med deres opfordring.

”På trods af forskellighederne fra mennesker har dyreforsøg været en vigtig forskningsmæssig drivkraft i udviklingen af næsten alle eksisterende effektive og sikre medicinske behandlingsformer og forebyggende tiltag for menneske- og dyresygdomme,” skriver EU-Kommissionen i sit svar til gruppen.

Til gengæld lover Kommissionen, at den vil holde fokus på at finde alternative metoder, og at den vil blive bedre til at holde medlemslandene i ørerne, hvis de nationale forskningsmiljøer ikke lever op til EU-reglerne om, at dyreforsøg kun må bruges, hvor der ikke findes alternativer.

Stor skuffelse
Kontaktgruppen bag Stop Vivisection tygger nu på den 14 sider lange meddelelse fra Kommissionen, før den vil komme med en officiel udmelding. Hos den danske afdeling, der samlede 4,610 underskrifter ind til initiativet, gør koordinator Silvana Pellegrini Adam dog klart, at hun rent personligt er skuffet over Kommissionen håndtering af sagen og ikke mener, at argumenterne fra gruppens videnskabelige komité er blevet taget alvorligt.

"Det virker, som om de videnskabelige fakta bliver undermineret i forhold til det, der er er rentabelt. Enten er det manglende viden, eller også er det på grund af økonomiske interesser," siger hun og understreger, at det for gruppen ikke kun handler om dyrenes velfærd, men om menneskers. 

"De værdsætter ikke, at brug af dyreforsøg til human medicin også er til skade for den menneskelige sundhed," siger Silvana Pellegrini Adam.

Ødelæggende virkning
I videre forskningskredse vækker beslutningen derimod lettelse.

”Det er glædeligt at EU-Kommissionen udtrykker en nuanceret indstilling til ikke at forfølge initiativet som foreslået. Det ville have haft en fuldstændig ødelæggende virkning for mulighederne for at drive biomedicinsk forskning og farmakologisk udvikling til glæde for europæiske borgere samt mennesker og dyr i resten af verden,” siger formand for Det Frie Forskningsråd | Sundhed og sygdom, professor og overlæge Jørgen Frøkiær.

Hos Science Europe, der samler europæiske forskningsråd, gør forskningschef Bonnie Wolff-Boenisch klart, at der er fokus i forskningsmiljøet på, hvordan man kan blive bedre til at klare sig uden dyrene.

”Man kan helt sikkert forbedre dyreforsøgsmodeller, så man kan reducere antallet af dyreforsøg og bruge nye teknologiske udviklinger, og der har forskningsverdenen noget at lære,” siger hun, men understreger, at det ikke er ensbetydende med, at man helt kan undvære dem.

”Hvis der var nogen, der havde fundet en teknisk løsning, der eliminerede dyreforsøg, så ville den være udbredt allerede, alene fordi det koster en masse penge at holde dyrene og følge alle de regler, der omgiver dem,” siger hun.

”Jeg kan forstå følelsen. Men lige nu virker det bare ikke,” siger Bonnie Wolff-Boenisch.

Stadig en slags succes
Det er tredje gang ud af tre mulige, at et såkaldt borgerinitiativ formår at rejse en million underskrifter for derefter at blive helt eller delvist hældt ned ad brættet af EU-Kommissionen.

Tidligere har Kommissionen afvist at nedlægge forbud mod at bruge EU-midler til at støtte stamcelleforskning og andet, der ledte til destruktion af befrugtede ægceller, ligesom de har afholdt sig fra at forbyde liberalisering af vandsektoren i Europa. Begge dele var godkendte borgerinitiativer, som hentede over en million EU-borgeres støtte.

Alligevel mener adjunkt ved Roskilde Universitetscenters Institut for Samfund og Globalisering Carina Saxlund Bischoff ikke, at alt er tabt for initiativtagerne. Hun mener, at borgerinitiativet kan bruge som løftestang og fokuspunkt for organisationerne for at få skabt opmærksomhed omkring sager, som ellers ikke ville komme i offentlighedens søgelys.

”Der er store økonomiske interesser på spil, hvis man forhindrer europæiske medicinalvirksomheder i at bruge dyreforsøg, så det er virkelig ikke noget, der ligger til højrebenet rent politisk. Derfor vil det også undre mig, hvis dem, der har startet kampagnen, faktisk troede, at der ville komme mere ud af det. Men det, at de overhovedet har fået en kanal til at tale om deres sag, kan være med til at skabe en folkestemning på området. Det giver en mobiliseringsanledning, hvilket er godt for sådanne sager, som ellers nemt kan være meget diffuse for folk,” siger demokratiforskeren.