Tidl. EU-kommissærer: Det er skrækkeligt, at EU's regeringschefer vil skære i forskningen

DEBAT: Coronakrisen og klimakrisen viser, at vi har et kæmpe behov for forskning og innovation. Derfor er det skrækkeligt, at EU vil skære i det europæiske forskningsprogram, skriver Pascal Lamy og Carlos Moeda. 

Af Pascal Lamy og Carlos Moedas
Hhv. præsident emeritus ved Jacques Delors-instituttet, tidligere EU-kommissær for handel og tidligere generaldirektør for Verdenshandelsorganisationen samt medlem af bestyrelsen i Jacques Delors-instituttet og tidligere EU-kommissær for forskning, innovation og videnskab. 

I 2014 tildelte Europa-Kommissionen en pris på to millioner euro til en på det tidspunkt ukendt tysk biofarmaceutisk virksomhed ved navn CureVac.

På det tidspunkt var prisen en måde at hjælpe virksomheden med at forfølge en helt ny tilgang til vaccineudvikling. Det var en risikabel tilgang, og offentlige midler var derfor den eneste mulighed.

Et år senere investerede The Bill and Melinda Gates Foundation i CureVac, som senere skulle blive noget så sjældent som en europæisk virksomhed i milliardklassen. For Ingmar Hoerr, stifter og CEO, er det svært at glemme, at det havde været en ganske anden rejse uden EU-midlerne.

EU-investeringer er fremsynede 
Vi spoler frem til 2020: CureVacs banebrydende indsats for en covid-19-vaccine betyder, at virksomheden lige nu er travlt beskæftiget med at udvikle nogle af de mest betydningsfulde og værdifulde teknologier i vores levetid.

Mens der ventes på sikre og effektive forsøgsresultater, har EU indledt samtaler med CureVac om at købe mere end 400 millioner doser af COVID-19-vaccinen.

EU-investeringer i forskning, innovation og videnskab har gentagne gange vist sig at være fremsynet og transformerende.

Problemet er, at vi er alt for dårlige til at fortælle vores historier. Selvom det ikke er alle investeringer, der er lige så dundrende en succes som bevillingen til CureVac (man skal kunne tolerere fiasko for at kunne booste innovation), er det rent ud sagt fornuftigt at gøre alt, der står i vores magt, for at støtte forskere, innovatorer og iværksættere, hvis arbejde og opfindsomhed hjælper med at gøre verden til et bedre, sundere og mere velstående sted.

Forud for coronavirussens udbrud var der i Bruxelles og i hovedstæder på tværs af hele det europæiske kontinent bred enighed om, at det var på tide at øge budgettet for Horizon Europe, EU's vigtigste finansieringsform til forskning og innovation.

Vi er derfor yderst stolte af, at Europa-Kommissionen allerede i 2019 foreslog at afsætte 100 milliarder euro til Horizon Europe for perioden 2021-2027.

I denne uge, hvor Det Europæiske Råd, der består af EU's stats- og regeringschefer, mødes til en ekstraordinær session, har vi bare et spørgsmål: Hvorfor i alverden vil EU-Kommissionen skære Horizon Europes budget ned til 80,9 milliarder?

Europas uovertrufne innovationsøkosystem
Denne kovending er en skrækkelig idé. Vi er alle i færd med at tilpasse os helt nye måder at arbejde, gå i skole, købe dagligvarer og tilbringe vores fritid på - for slet ikke at tale om at finde en kur mod en virus, som ikke eksisterede på dette tidspunkt sidste år.

Kombiner dette lettere skræmmende, globale realtidseksperiment inden for pandemirespons med den bekymrende kendsgerning, at kriseramte virksomheder i den private sektor reducerer deres egne forskningsbudgetter, og at behovet for mere offentlig finansiering af forskning og innovation i løbet af de sidste par måneder er blevet mere, ikke mindre, presserende.

I årenes løb har vi arbejdet tæt sammen med kvinder og mænd på universiteter, i virksomheder og regeringer, hvis vision og engagement ligger til grund for Europas uovertrufne innovationsøkosystem.

Uanset om vaccinen kommer fra CureVac eller fra en af de utallige andre lignende bestræbelser, der arbejdes på i øjeblikket, så har vi tiltro til Europas forskere og innovatører. Men selv efter vi har besejret sygdommen, trues vores velbefindende fortsat af klimaforandringer.

Brug for ny teknologi 
I sidste uge gentog Europa-Kommissionens præsident Ursula von der Leyen i sin tale om Den Europæiske Unions tilstand vigtigheden af en grøn, digital økonomi, der kan "drive os fremad mod morgendagens verden".

Hun foreslog, at EU sætter sit reduktionsmål for drivhusgasemissioner til 55 procent under udledningen i 1990 inden for et årti.

Dette er en prisværdig, nødvendig målsætning. Den hjælper med at bringe os på rette spor mod klimaneutralitet inden 2050, som er grundlaget for den europæiske "grønne pagt".

Den øgede målsætning er også en stiltiende anerkendelse af stigende offentlig støtte til klimaindsatser. På fredag er der planlagt en større europæisk og verdensomspændende klimaprotest anført af Greta Thunberg og hendes ligesindede.

Men uden yderligere forskning og innovation forbliver løftet om den europæiske grønne pagt helt sikkert uindfriet og vores børns og børnebørns indtrængende bønner upåagtede.

Ifølge Det Internationale Energiagentur er vi – selvom vi anvender alle de teknologier, som i øjeblikket står til rådighed for os (sol, vind, energieffektivitet og så videre) – stadig ikke i stand til at opnå de emissionsreduktioner, som vi ved, at vi behøver for at kunne reducere klimarisici som skovbrande, tørke, massive storme og smeltende gletsjere

Kynismen vil tiltage 
Præsident von der Leyen har gjort klogt i at godkende, at 30 procent af EU-midlerne udnyttes til forskellige klimaprogrammer.

Tilsvarende ønsker hun at sikre, at omkring 37 procent af midlerne fra EU's økonomiske genopretningsprogrammer anvendes til at nå målsætningerne i den grønne pagt.

Eftersom størstedelen af disse midler går direkte til medlemsstaterne, skal de nationale regeringer holde deres del af aftalen. De skal sikre, at deres egne genopretningsprogrammer hjælper med at indfri presserende EU-prioriteter såsom den grønne pagt.

Lad os ikke lægge fingrene imellem: Vi står over or kolossale udfordringer, der spænder over en global pandemi, der hærger vores folkesundhed, over medlemsstaternes økonomier, der er på sammenbruddets rand, til den rullende klimakatastrofe.

Når EU øger finansieringen af forskning og innovation, signalerer dette i det væsentlige tillid til dens egen evne til at tackle disse udfordringer. Men hvad sker der, hvis EU ikke leverer varen? Folks kynisme vil tiltage, og de vil blive overbeviste om, at EU hverken er opgaven voksen eller gør sig fortjent til deres støtte.

Det har vi absolut ikke råd til. Som Jeremy Farrar, CEO for Wellcome Trust, udtalte for nylig: "Videnskab er den eneste fornuftige vej ud af denne pandemi. Vi vil gå skridtet videre og sige, at den eneste sandsynlige exitstrategi, når det gælder de nuværende globale udfordringer, er videnskab og innovation."

Forrige artikel EVA-forsker: En ny skala løser ikke alle karaktersystemets udfordringer EVA-forsker: En ny skala løser ikke alle karaktersystemets udfordringer Næste artikel Vive-forsker: Er de mange krav til karakterskalaen umulige at opfylde? Vive-forsker: Er de mange krav til karakterskalaen umulige at opfylde?
Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

Rapport: Manglende ligestilling på uddannelser kan skade kvaliteten

BALANCE: I en ny udgivelse har Danmarks Akkrediteringsinstitution indsamlet erfaringer om køn, kønsbalancer og ligestilling fra uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Institutionen finder, at ubalance i kønsfordelingen på uddannelser giver ringere kvalitet og problemer med at forsyne arbejdsmarkedet med færdiguddannede.