Fagredaktørerne guider: Her er de mest interessante politiske spørgsmål lige nu

MINIANALYSER: Hvordan omstiller Hummelgaard sig fra højkonjunktur og fokus på Arne til at tackle høj arbejdsløshed? Kan regeringen lande en aftale om udligning midt i coronakrisen? Og hvordan går det med planen om minimumsnormeringer? Altingets redaktører giver deres bud på de centrale spørgsmål på hvert deres område i en tid, hvor det meste, men ikke alt handler om corona. 

Det kan føles, som om coronaepidemien fylder alt – også i dansk politik. Og ja, coronaen påvirker stort set alle politikområder, men mange af de politiske dagsordener, der var aktuelle, før krisen ramte, står også stadig på to-do-listen.

Så hvad er de mest interessante politiske spørgsmål på de forskellige områder i øjeblikket?

Altingets redaktører giver dig deres korte analyser her:

Arbejdsmarked 
Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Arbejdsmarked Søren Elkrog Friis:

Den beskæftigelsespolitiske dagsorden indtog i forvejen en nøglerolle for regeringen på grund af ambitionerne om tidlig pension og opgør med kontanthjælpsloftet, men er kun blevet mere central med coronakrisen. 
Regeringen har nu opgivet at forhandle om Arnes otium på denne side af sommerferien, men satser stadig på at kunne sætte punktum for en aftale til efteråret. 
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) får rigeligt at se til med at følge hjælpepakkerne til dørs og sikre en genåbning af arbejdsmarkedet, som samtidig stiller helt nye krav til arbejdsmiljøet. 
Der venter også en akut opgave i at genstarte den aktive beskæftigelsesindsats, som under nedlukningen har været aldeles passiv. 
Når choktilstanden har fortaget sig, og genåbningen af arbejdsmarkedet er gennemført, venter der både Christiansborg og arbejdsmarkedets parter en kæmpe udfordring, når arbejdsmarkedet skal omstilles fra højkonjunktur til en krise, som vi endnu ikke kender omfang og dybde af.

Digital
Chris LehmannRedaktør for Altinget Digital Chris Lehmann:  

Den største ubekendte lige nu er, hvordan den app, myndighederne har lovet skal hjælpe i bekæmpelsen af corona, kommer til at se ud. Den skal måle, hvor mange andre mennesker, man er i kontakt med i løbet af en dag, og om nogle af dem er smittede.
Men den teknologi, der skal lave målinger, går – som Altinget har beskrevet –  i dvale på iPhones, når telefonen ligger i lommen. Både de store techgiganter og forskere har budt sig til med løsninger på det problem, men alle løsninger har også ulemper som for eksempel ringe privatliv, muligheder for overvågning eller dårlig afstandsbestemmelse mellem telefonerne.
Det er endnu uvist, hvilken løsning de danske myndigheder går med.

Forsvar 
Andreas KrogRedaktør for Altinget Forsvar Andreas Krog:

Coronakrisen har givet fornyet ilt til diskussionen om i højere grad at købe danskproduceret forsvarsmateriel og i mindre grad være duks og sende alle indkøb i EU-udbud. Her presses forsvarsminister Trine Bramsen af sin partifælle Bjarne Laustsen.
Inden sommerferien skal anlægsloven om nye kampflyfaciliteter på Flyvestation Skrydstrup vedtages. Her skal Trine Bramsen sikre sig, at naboprotester og enkeltpolitikeres indblanding ikke forplumrer processen for meget, sådan som det skete i forhandlingerne om støjkompensation. Endelig skal ministeren også snart levere den lovede reorganisering af sit ministerium i kølvandet på regnskabsskandalen i december. 

Økonomi 
Kim RosenkildeRedaktør for Altinget Kommunal Kim Rosenkilde:

Coronakrisen har fået regeringen og et enigt Folketing til at uddele store milliardbeløb til virksomheder og lønmodtagere for at holde hånden under den danske økonomi under den store nedlukning. 
Nu er genåbningen i gang, og med det trænger politiske spørgsmål sig på om hjælpepakkernes tidshorisont og tilrettelæggelsen af en finanspolitisk indsats, der kan være med til at sætte damp under dansk økonomi igen.

Ifølge Finansministeriet står dansk økonomi over for et fald i BNP på mellem 3 og 6 procent i 2020 som følge af covid-19. Derfor er der også bred enighed om, at der skal iværksættes særlige finanspolitiske initiativer, men der ikke enighed om hvilke.  
Venstre peger på flere offentlige investeringer, mens blandt andet Radikale gerne vil have investeringer, der understøtte den grønne omstilling. Omvendt peger de økonomiske vismænd på, at det er smartere at give penge målrettet særligt borgere med lave indkomster for at understøtte det private forbrug. 
Regeringens ambition lyder til at være at gøre det hele på en gang.  
I hvert fald bebudede finansminister Nicolai Wammen (S) tirsdag, at regeringen vil sætte ind med ”målrettede økonomisk stimuluspakker, der både skaber arbejdspladser, gør Danmark grønnere og tager fat på klimaudfordringerne”. 

Grønland og Færøerne
Andreas Krog
Redaktør for Altinget Arktis Andreas Krog:

USA’s støtte til Grønland og diskussionen om det dansk-grønlandsk-amerikanske forhold lander midt i arbejdet med en ny arktisk strategi. Det giver øget politisk opmærksomhed til et strategiarbejde, som Udenrigsministeriet og regeringen nok havde håbet kunne foregå i nogenlunde fred og ro. I forvejen er det ikke nogen nem opgave at få rigsfællesskabets interesser til at mødes i ét fælles dokument, der skal sætte kursen for kongeriget de næste ti år. Desuden venter den arktiske forskningsverden utålmodigt på, at politikerne beslutter sig for at bevilge penge til et nyt arktisk forskningsskib.

Udlændinge
Erik HolsteinPolitisk kommentator på Altinget Erik Holstein:

Udlændingepolitikken er kommet i baggrunden under coronakrisen, men for et par uger siden meddelte udlændingeminister Mattias Tesfaye (S), at han opretter en ny styrelse, der skal stå for hjemsendelse af afviste asylansøgere og andre, der opholder sig uønsket i Danmark. Styrelsen skal danne rammerne om hele hjemsendelsesindsatsen, der er et vigtigt element i den socialdemokratiske udlændingepolitik. Hjemsendelsen skal blandt andet effektueres over for de syriske flygtninge, der ikke er personligt forfulgte.

I forhold til coronakrisen er ministeriet i gang med at indsamle oplysninger om smittespredningen fordelt på etnicitet. I andre lande har der vist sig en større forekomst af corona blandt etniske minoriteter, og det skal nu undersøges, om det også er tilfældet herhjemme. Aktuelt er ministeriet også optaget af, at de almindelige forsigtighedsregler mod smittespredning overholdes i forbindelse med ramadanen.

Retspolitik
Erik HolsteinPolitisk kommentator på Altinget Erik Holstein:

Den største politiske sag på Justitsens område er forhandlingerne om et nyt politiforlig, der er et meget højt prioriteret område såvel for regeringen som for de blå partier. Også et parti som SF ventes at bide sig fast i bordet.

Nøgleordet er – som mange gange før – et mere borgernært politi, og S-regeringen har lagt op til en halvering af Rigspolitiet for i stedet at overflytte ressourcer til de lokale politikredse. Et forlig forventes også at indeholde en hævelse af den samlede økonomiske ramme for politiet og ansættelse af flere betjente.

Samtidig spiller Justitsministeriet en aktiv rolle i forbindelse med coronakrisen, eksempelvis ved fordoblingen af strafniveauet ved coronarelateret kriminalitet.

Ældre 
Søren Elkrog FriisRedaktør for Altinget Ældre Søren Elkrog Friis:

Ældre har ligget lavt prioriteret i regeringens politik, men er med coronakrisen blevet katapulteret ind på midten af den politiske dagsorden. 
Mens resten af samfundet gradvist genåbner, kommer ældre til at leve med restriktioner en rum tid endnu for at undgå smitte med covid-19. Balancen mellem at beskytte ældre mod smitte og samtidig sikre mest muligt livskvalitet bliver utvivlsomt et politisk knudepunkt i resten af 2020.
Lige nu arbejdes der på at sikre lempelser af besøgsforbud på plejehjem og ældrecentre, men der vil løbende være behov for tilpasning frem mod en normalisering af forholdene. 

Coronakrisen har også skruet voldsomt op for blusset under allerede eksisterende dagsordener som en ny ensomhedsstrategi, rekrutteringsudfordringer i ældreplejen, øget brug af frivillighed og bedre rehabilitering. 
De særlige forholdsregler på ældreområdet kræver også en særlig økonomi, som på sigt også vil kræve ekstra politisk opmærksomhed. Regeringen har lovet at dække kommunernes coronarelaterede merudgifter. Det bliver spændende at følge, hvor langt den blankocheck rækker. 
Til gengæld har regeringen udsat arbejdet med en ny velfærdslov, som ellers skulle sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, når der bliver flere ældre. 


 
Socialområdet
Simon LesselRedaktør for Altinget Social Simon Lessel:

Hvordan genåbningen skal foregå, er det store spørgsmål på socialområdet. Her landede der for nylig en stor aftale om en række initiativer til sårbare og udsatte. Partierne er enige om, at det sociale område skal åbnes gradvist, men flere spørgsmål er fortsat ubesvarede. Hvordan lemper man eksempelvis besøgsrestriktioner for at bekæmpe ensomhed og isolation på den ene side, mens man på den anden side tager hensyn til de sundhedsfaglige anbefalinger? Hvilke socialt udsatte grupper skal restriktionerne lempes for først? Og hvilke redskaber skal bringes i spil, når restriktionerne ophæves? Det er blot nogle af de svære prioriteringer, der venter forude, hvor beslutningerne skal træffes i krydsfeltet mellem politik, og hvad der er sundhedsfagligt forsvarligt. 

Børn
Simon LesselRedaktør for Altinget Børn Simon Lessel:

Lige før coronakrisen indtraf, skulle det store sværdslag i forhandlingerne om minimumsnormeringer til at gå i gang. Men de politiske forhandlinger blev på grund af covid-19 afløst af planer for nødpasning og den delvise genåbning af dagtilbud og skoler. Senest er der landet aftale om, hvordan forældre, der ikke kan få passet deres børn, kan få økonomisk kompensation. Med det på plads kan den politiske opmærksomhed igen rettes mod de uafsluttede forhandlinger om minimumsnormeringer, som flere håber falder på plads inden sommerferien, så aftalen kan udmøntes ved lov til efteråret. Det store spørgsmål er fortsat, om modellen for minimumsnormeringer skal opgøres som et gennemsnit for kommunen eller på institutionsniveau. Det har covid-19 ikke ændret på. 

Fødevarer 
Sine Riis LundRedaktør for Altinget Fødevarer Sine Riis Lund:

Den politiske dvale i klimadebatten har været et kærkomment pusterum for landbruget og fødevaresektoren. 
Kritikken af erhvervet som klimasynder er for en stund forstummet, mens ordet forsyningssikkerhed har fået en politisk revival. 
Godt nok har flere grønne organisationer sagte luftet deres skuffelse over sektorens klimaanbefalinger, som de kritiserer for at være for meget business as usual. Argumentet har dog svært ved for alvor at få luft under vingerne netop nu, hvor danskerne mere end længe sætter pris på kørende traktorer på markerne, arbejdspladser og indtægtsrig eksport af grisekød. 
Men hvedebrødsdagene kan ikke blive ved, og det bliver interessant at se, hvordan klimadebatten vågner op på den anden side af coronaen. 

Embedsværk 
Sine Riis LundRedaktør for Altinget Embedsværk Sine Riis Lund:

Diskussionen om et embedsvælde er blusset op på ny. Coronapandemien har eskaleret beføjelserne til regeringen og dens embedsmænd med hastelove og bemyndigelser.  
Men mens Folketingets partier i denne tid har travlt med at indhegne beføjelserne, så har lovgiverne de seneste 30 år i al ubemærkethed skubbet stadig mere lovgivningsarbejde væk fra Folketinget. Det viser bogen ‘Når embedsmænd lovgiver’ af professorer ved Aarhus Universitet. 
Selvom udviklingen giver enkelte politikere kuldegysninger og rejser advarsler mod at undergrave folkestyret, så virker det usandsynligt, at politikerne pludselig skulle føle sig vækket af en tornerosesøvn og for alvor begynde at gøre krav på at blive mere herre i eget hus. 
For som folketingspolitiker Bertel Haarder (V) er inde på i sin anmeldelse af bogen, så elsker alle tanken om færre regler og bemyndigelser. Bare ikke på deres område. 

EU 
Rikke AlbrechtsenRedaktør for Altinget EU Rikke Albrechtsen:

Det går ikke så godt med EU. Grænserne er lukkede. Det indre marked er brudt sammen. EU’s statsstøtteregler er sat ud af kraft. Der er enighed om, at vejen gennem krisen er at lade landene åbne for hanerne og sende massevis af penge i omløb i en periode. Det er fint, hvis du er et rigt land og har råderum til at bære dine virksomheder og borgere gennem krisen. Det er mindre fint for de lande, der allerede er dybt forgældede og kan se frem til at skulle svømme tilbage mod overfladen med en endnu tungere møllesten om halsen. Derfor er diskussionen om, hvorvidt de værst ramte lande skal hjælpes med tilskud eller med lån blevet det altoverskyggende dilemma for Unionen. Det skal løses, før EU kan komme på fode igen. 

Kommunal
Kim RosenkildeRedaktør for Altinget Kommunal Kim Rosenkilde:

De netop genoptagede forhandlinger om den kommunale udligningsordning er noget af det, der har fyldt mest på den kommunalpolitiske dagsorden dette forår. 
I hvert fald lige indtil covid-19-krisen ramte Danmark og førte til nedlukningen af store dele af de kommunale velfærdstilbud. Den altdominerende dagsorden de kommende uger vil være, hvordan man bedst muligt i praksis får åbnet igen.  
I forhold til udligningsforhandlingerne er regeringens officielle ambition at få en udligningsaftale på plads inden for de kommende uger, så der kan blive fremsat lovgivning om ændringerne i første halvdel af maj.  
Mest oplagt er det, at en aftale skal indgås med det andet store borgmesterparti, Venstre. Her har man dog ikke helt så travlt som regeringen, men man satser på, at en aftale nok skal komme på plads, inden Folketinget går på forsinket sommerferie ved udgangen af juni. 
De fleste er dog enige om, at det vil være godt at få en udligningsaftale på plads, når der i slutningen af maj skal forhandles om næste års kommuneøkonomi mellem regeringen og KL. Blandt de centrale temaer vil være kommunernes udgifter til håndtering af covid-19-krisen og muligheden for at sætte ekstra gang i byggeriet for at holde samfundsøkonomien i gang. 

Forskning
Chris LehmannRedaktør for Altinget Forskning Chris Lehmann:  

Universiteternes bygninger er fortsat lukkede indtil tidligst 10. maj. Der er dog en delvis genåbning af eksempelvis laboratorier på vej. De fleste studerende og ansatte klarer dog skærene hjemmefra i den udstrækning, det er muligt. Meget forskning og undervisning står reelt stille, og det er forventningen, at mange studerende på alle niveauer bliver forsinkede i en eller anden grad. Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har lanceret forskellige tiltag for blandt andet at understøtte sårbare studerende. Der er også kommet økonomisk hjælp til de studerende, men de er studerende er kritiske, fordi hjælpen kommer i form af en mulighed for ekstra SU-lån i stedet for udbetalinger uden forpligtelser. Samtidig er der sket en hidtil uset stor og hurtig finansiering og igangsætning af forskning fra mange forskellige fagligheder, lige fra vaccineforskning til adfærdsforskning. Læs mere om det her.

Udvikling
Redaktør på Altinget Udvikling Daniel Bue Lauritzen:

Udviklingsministeren har sat et stort beløb i en såkaldt standbypulje, hvorfra de første penge allerede er sendt afsted. Nu venter mange på, hvordan den næste hjælpepakke til verdens fattigste fra den oprindeligt en milliard kroner store pulje kommer til at se ud.

I lidt længere perspektiv er et af de store spørgsmål, hvad coronakrisen kommer til at betyde for størrelsen på Danmarks udviklingsbistand næste år. Den udregnes nemlig normalt som en procentdel af økonomiens størrelse. Derfor frygter flere, at recessionen vil føre til et fald i bistandens størrelse i kroner og øre samtidig med et voksende behov for hjælp til en tredjeverden, der ikke alene er ramt af sundhedskrise, men også hungersnød og arbejdsløshed.

Uddannelse
Tyson W. LyallRedaktør for Altinget Uddannelse Tyson W. Lyall:

Det bliver yderst interessant at følge, hvilke konsekvenser coronakrisen får praktikområdet og erhvervsuddannelserne. Men der var også en række store uddannelsespolitiske sager, som blev fastfrosset med virussens indtog. De vil langsomt finde vej til overfladen igen. Her kommer elevfordeling og tiltag mod stigende segregering i uddannelsessystemet til at fylde godt. 
Særligt på gymnasieområdet opdeler eleverne sig i stigende grad efter etnicitet. Den udvikling skal regeringen og Folketinget have vendt, men det bliver ikke nemt. Løsningerne kan hurtigt blive ”sovjetiske”, som Henrik Dahl (LA) beskriver det, når elever skal flyttes rundt fra central hånd. Der ligger rigeligt med politiske uenigheder og kontroversielle løsningsforslag og venter her. 

Energi og klima
Morten Øyen JensenRedaktør for Altinget Energi & Klima Morten Øyen Jensen:

Hvad betyder coronakrisen for hele klimakøreplanen? Nærmest i samme uge, som alle begyndte at tænke på coronasmitte, holde afstand og nedlukke landet, afleverede regeringens klimapartnerskaber flere hundrede anbefalinger til regeringen. 
Det skulle have været startskuddet til et forår i klimaets tegn kulminerende med regeringens klimahandlingsplan, der skal vise vejen til at nå målet om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Den køreplan er i hvert fald på overfladen kuldsejlet, selvom ambitionen lever videre i regeringens korridorer.
Nu lider virksomhederne i skyggen af coronakrisen, og spørgsmålet er, hvad det betyder for regeringens annoncerede store klimahandlingsplan inden sommer. Det er tvivlsomt, om regeringen når at have et overblik over krisens konsekvenser. Så får vi den store klimaplan, eller forbliver det ved store ord? 

Transport 
Redaktør for Altinget Transport Jeppe Maagaard Holm:

Det skete næsten simultant: Klimarådet præsenterede sin længe ventede rapport, hvor rådet leger med tanken om 1,5 millioner elbiler i 2030, og coronavirussen lukkede Danmark. Men de grønne ambitioner for transportområdet har ikke været glemt, selvom coronakrisen uomgængeligt har fyldt mest på transportområdet.

Der er afsat millioner til elbiler og ladeinfrastruktur og til grøn kollektiv transport. TIl sommer ventes elbilskommissionen at komme med sine anbefalinger til regeringen. Den grønne transport fylder stadig. Og så er det presserende, hvordan man fra politisk hold bedst hjælper en blødende transportsektor tilbage på benene. Senest har SAS varslet massefyringer, og en række partier er klar til at hjælpe flyselskabet, men hvad bliver modkravene. 

Samtidig er anlægsloftet væk, og flere kommuner vil sætte gang i infrastrukturprojekter. Men hvordan skal der investeres? Skal det være grønt, eller må klimaambitioner komme i anden række? Det bliver de store spørgsmål på transportområdet i den kommende tid.

Kultur
Peter Pagh-SchlegelRedaktør for Altinget Kultur Peter Pagh-Schlegel:

Kulturlivet har været hårdt ramt af nedlukningen, og først efter mange justeringer og efterfølgende særpakker er størstedelen af kultursektoren nu omfattet af regeringens kompensationsordninger. 

Det er dog stadig uvist, hvornår museer og andre kulturinstitutioner igen kan lukke gæster ind. Det spørgsmål har kulturminister Joy Mogensen (S) netop indkaldt til møde om, og det bliver afgørende, da mange institutioner har hovedparten af deres årlige indtjening i løbet af sommeren. Hvis de fortsat skal holde lukket over sommeren, vil regeringen møde politiske krav om endnu en hjælpepakke, der også vil omfatte en kompensation for tabte indtægter. 

Dernæst skal regeringen snart finde ud af, hvornår og hvordan de vil indkalde til medieforhandlinger. I forståelsespapiret blev partierne i rød blok enige om, at der skulle forhandles et nyt medieforlig på plads i 2020 ”med det mål at styrke dansk public service”. DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, har før corona-krisen sagt til Altinget, at man regner med, at VLAK-regeringens anden fase af DR-besparelserne ville blive afblæst. Hvis ikke der lander en medieaftale inden årets udgang, er DR tvunget til at effektuere besparelserne. 

Forrige artikel Temadebatten om optagelsessystemet genoptages Temadebatten om optagelsessystemet genoptages Næste artikel Studerende forventer forsinkelser grundet covid-19 Studerende forventer forsinkelser grundet covid-19
Hurtigere genåbning sikrer ikke fremtiden for ph.d.-studerende

Hurtigere genåbning sikrer ikke fremtiden for ph.d.-studerende

UDLØB: Der er fortsat uklarhed om, hvor finansieringen til korttidsansatte forskere, der er forsinket på grund af coronakrisen, skal komme fra. Det kræver handling, mener medunderskriver af åbent brev, der i sidste uge opfordrede til at åbne universiteterne yderligere.