Finanssektoren: Uddannelsesminister på rette spor

DEBAT: Et fremtidigt bevillingssystem skal indeholde et beskæftigelsestaxameter for at sikre uddannelsers relevans, skriver FA-direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Mariane Dissing.

Af Mariane Dissing
Administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening 

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) er på rette spor, når han påpeger, at uddannelsernes kvalitet naturligvis skal indgå som et af flere parametre i det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser.

Til gengæld er Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, galt afmarcheret, når hun påpeger, at et fremtidigt bevillingssystem ikke skal indeholde et beskæftigelsestaxameter.

Uddannelsessystemets vel nok fornemste opgave er at uddanne fremtidens arbejdskraft. Det kræver høj kvalitet og stor relevans i uddannelserne. Begge dele skal være opfyldt, før ligningen går op, fordi både kvalitet og relevans er forudsætninger for et præcist match mellem uddannelser og det aftagende arbejdsmarkeds behov.

Derfor er det også yderst positivt, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har meldt ud, at faktorer om egentlig kvalitet i uddannelserne skal indgå i det nye bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det er ganske enkelt en forudsætning for, at det nye bevillingssystem faktisk kommer til at løse opgaven. 

Behov for beskæftigelsestaxameter 
Men lige så opløftende ministerens synspunkt er, lige så nedslående er Camilla Gregersens, formand for Dansk Magisterforening, syn på sagen. I Jyllands-Postens debatspalter 20. februar hilser Camilla Gregersen ministerens udmelding velkommen, men benytter samtidig anledningen til at argumentere for, at fremtidens bevillingssystem ikke bør indeholde et beskæftigelsestaxameter.

Problemet er, at Camilla Gregersen med sin model glemmer hele den ene side af ligningen. Hvad skal vi med høj kvalitet i uddannelserne, hvis de ikke er relevante?  

Det er helt afgørende, at det uddannelsessystem, som vi årligt poster milliarder af skattekroner i, og som de unge investerer flere år af deres liv i, fører til relevant beskæftigelse, når eksamensbeviset er i hus. 

Match mellem uddannelse og arbejdsmarked
Derfor er ikke bare kvalitetsaspektet vigtigt. Det er relevansaspektet også. Set fra arbejdsgiverens synsvinkel er det helt centralt, at dimittenderne fra de videregående uddannelser har kompetencer, som matcher virksomhedernes behov.  

Husk på, at der optages stadigt flere studerende på de videregående uddannelser. Det betyder, at hovedparten af dimittenderne skal finde job i den private sektor efterfølgende. Men sektorens behov ændrer sig løbende. Derfor er det nødvendigt, at universiteterne følger med, så deres uddannelser fortsat er relevante.

Der er simpelthen brug for, at universiteterne får et klart økonomisk incitament til at tilrettelægge uddannelserne, så de matcher arbejdsmarkedets skiftende behov. Og her er et beskæftigelsestaxameter nødvendigt, ellers risikerer vi at skulle famle i blinde. Og så kommer man let ud af kurs.  

Derfor er det helt afgørende, at uddannelses- og forskningsministeren ikke bare forfølger sin egen ide om, at det nye bevillingssystem skal belønne kvalitet, men også holder fast i, at det skal belønne relevans.

Forrige artikel KRONIK: Ny metode skaber viden om viden i politik KRONIK: Ny metode skaber viden om viden i politik Næste artikel DI: Mere brug for nye adgangskrav end filosofikum DI: Mere brug for nye adgangskrav end filosofikum
Sommerdebat: Det gik du glip af

Sommerdebat: Det gik du glip af

DEBAT: Sommeren går på hæld, og Altinget: forskning samler op på debatindlæg med reaktioner på regeringsdannelsen og indspark til kommende forskningspolitik. Læs debattørernes vigtigste pointer her.