Flere forskningsmilliarder kræver mere innovation

Der er ingen automatisk forbindelse mellem forskning og innovation. Den forbindelse skal skabes, plejes og have lov til at udfolde sig gennem nytænkning af rammevilkår i både virksomhederne og på universiteterne.

Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør i DEA

Af Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør i tænketanken DEA

Regeringen skal øge de offentlige forskningsinvesteringer med flere milliarder kroner. Det er både erhvervsliv og universiteter enige om. Men hvis vi skal investere så meget mere, er vi nødt til at få mere innovation ud af pengene.

AC, DI og Danske Universiteter peger i fællesskab mod nye horisonter for de danske forsknings- og udviklingsinvesteringer. Mere præcist foreslog de i Berlingske for nylig, at Danmarks offentlige investeringer i forskning og udvikling (FoU) skal øges, så de i 2020 udgør 1½ procent af BNP. Der er dog ikke kun tale om større ambitioner for de offentlige investeringer. DI's direktør, Lars Goldschmidt, understreger, at de private investeringer også skal øges, hvis ambitionerne skal lykkes.

Men før vi beder de danske skatteborgere og virksomheder om at åbne tegnebogen, er vi nødt til at love dem, at vi ikke vil bruge pengene på samme måde, som vi har gjort hidtil. I DEA er vi enige i ambitionsniveauet. Faktisk anbefalede vi i 2011, at man øgede de offentlige og private FoU-investeringer, så de samlet set udgjorde 4 procent af BNP i 2020 og 5 procent i 2030. Investeringsmæssigt vil det bringe os på niveau med de vækstregioner, der bliver fremhævet som forbilleder af AC, DI og Danske Universiteter.

Faktum er, at vi ikke har fået tilstrækkelig vækst ud af de massive midler, der er investeret i forskning i de seneste år. I 2006 lancerede Anders Fogh Rasmussen (V) den såkaldte globaliseringsstrategi. Strategien skulle skabe ”fremgang, fornyelse og tryghed” gennem en historisk stor saltvandsindsprøjtning på 43 milliarder kroner til forskning, innovation og uddannelse. Slutmålet var lige så enkelt, som det var ambitiøst: Danmark skulle være verdens mest konkurrencedygtige nation i 2015.

DEA har kortlagt udmøntningen af de 43 milliarder kroner i globaliseringspuljen. Kortlægningen viser, at vi faktisk kun investerede cirka 7 procent af midlerne i innovationsfremmende tiltag. Selv om vi ikke skriver 2015 endnu, så udløb globaliseringspuljen i 2012, og vi kan konstatere, at vi ikke er kommet tættere på målet. Tværtimod er vi siden 2008 faldet fra en 3. til en 12. plads på World Economic Forums rangliste over verdens mest konkurrencedygtige lande.

Forskningens rammevilkår skal nytænkes
Det skyldes naturligvis flere forhold. Men faktum er, at vi har investeret store mængder af offentlige penge i forskning ud fra en forventning om, at dette automatisk ville føre til innovation og vækst. Denne antagelse har alt for længe været vores kompas i forskningspolitikken. Lad os ikke lave den samme fejl igen. Der er ingen automatisk forbindelse mellem forskning og innovation. Den forbindelse skal skabes, plejes og have lov til at udfolde sig gennem nytænkning af rammevilkår i både virksomhederne og på universiteterne.

Der skal stilles meget mere håndfaste krav til samspillet mellem universiteter og virksomheder. Og det er bestemt ikke kun universiteternes ansvar. Det er også vigtigt, at virksomhederne bliver tydeligere på, hvad de efterspørger og har behov for, når de deltager i offentligt finansierede forsknings- og innovationsprojekter.

I DEA gennemfører vi i løbet af foråret en større undersøgelse af dette spørgsmål, så vi kan blive klogere på, hvordan vi stimulerer sammenhængen mellem investeringer i forskning og innovation i virksomhederne.

Det hele skal naturligvis ikke handle om innovation. Forskningen sikrer det langsigtede fundament for Danmarks evne til at optage viden og teknologi fra udlandet og ikke mindst til selv at være med til at drive forskningsfronten frem, der hvor vi har forskningsmiljøer i verdensklasse. Vi er dog nødt til skabe større sammenhæng mellem offentlig og privat FoU og dermed sørge for, at erhvervslivet er klædt ordentligt på til at udnytte den viden, der kommer ud af investeringer i forskning.

Hvis vi ønsker, at Danmark skal blive bedre til at omsætte forskning til vækst – og dermed ultimativt jobskabelse – så skal vi træde nye stier. Mere af det samme vil ikke bringe os derhen, hvor vi ønsker.