Flere unge med handicap strander uden uddannelse

TILBAGESKRIDT: Mens flere almindelige unge får en uddannelse, går det den stik modsatte vej for unge handicappede. Problemet kan blive et varmt tema på finanslovsbordet og ved kommende forhandlinger om en handicapreform.

Fremdriftsreformen, udsultet psykiatri og lange sagsbehandlingstider på hjælpemidler nævnes som årsager til, at færre handicappede får en uddannelse.
Fremdriftsreformen, udsultet psykiatri og lange sagsbehandlingstider på hjælpemidler nævnes som årsager til, at færre handicappede får en uddannelse.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Søren Elkrog Friis

Tusindvis af håbefulde unge har i denne uge klappet den bærbare op og taget hul på en ny uddannelse. Men blandt horderne af nye studerende skal man lede længe efter handicappede.

Mens antallet af almindelige unge med en kompetencegivende uddannelse stiger, går det den stik modsatte vej for unge med handicap.

Det viser en ny analyse, som Det Centrale Handicapråd har foretaget på baggrund af tal fra VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd).

Især for unge med psykiske handicap går det ned ad bakke. Blandt de 21-25-årige havde 40 procent i 2016 grundskolen som den højeste gennemførte uddannelse. Det er dobbelt så mange som for personer uden handicap.

Uddannelse er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, men som situationen er nu, taber vi flere og flere mennesker på gulvet.

Liselotte Hyveled
Formand, Det Centrale Handicapråd

"Det er en dybt bekymrende udvikling. Uddannelse er en adgangsbillet til arbejdsmarkedet, men som situationen er nu, taber vi flere og flere mennesker på gulvet, som det ville være så let at hjælpe," siger Liselotte Hyveled, der er formand for Det Centrale Handicapråd.

Psykisk handicap er stopklods for uddannelse
Generelt halter alle grupper af handicappede bagefter i uddannelsesstatistikken.

For personer uden handicap mellem 30 og 40 år steg andelen med en kompetencegivende uddannelse fra 83 procent i 2011 til 86 procent i 2015.

For personer med mindre fysisk handicap faldt andelen i samme periode fra 80 til 77 procent og for personer med større fysisk handicap fra 59 til 55 procent. For personer med mindre psykisk handicap gik derouten fra 72 procent til 66 procent, mens andelen af personer med større psykisk handicap faldt fra 51 procent i 2011 til 35 procent i 2015.

Kigger man på de yngre målgrupper, er der desværre ikke tegn på forbedringer. Blandt de 26-30-årige med handicap havde 49 procent i 2016 gennemført en kompetencegivende uddannelse, mens andelen for personer uden handicap lå på 80 procent.

Fremdriftsreform får skylden
Blandt de 31-35-årige med handicap havde 56 procent i 2016 en kompetencegivende uddannelse, men andelen i samme aldersgruppe uden handicap lå på 82 procent. Det er en forskel på 47 procent, hvilket er en markant stigning i forhold til de 'ældre generationer', som følges bedre ad i statistikken.

Danske Studerendes Fællesråd er i oprør over udviklingen.

"Det er rystende," siger forkvinde Sana Mahin Doost, som udpeger fremdriftsreformen fra 2013 som den bærende årsag.

Den kontroversielle reform har til formål at få studerende gennem studiet på normeret tid, og betyder blandt andet, at det er blevet sværere at forlænge studiet og få lov at gå til reeksamen.

"Ét er, at man naturligt har nogen udfordringer, men vi har desværre bygget et system op, hvor man gør det meget sværere at gennemføre en uddannelse for studerende med en eller anden form for funktionsnedsættelse. Man burde i det hele taget fjerne fremdriftsreformen, men som et minimum skal man have lempet vilkårene for gruppen med funktionsnedsættelser, som har brug for ekstra tid og fleksibilitet," siger Sana Mahin Doost.

Nedskæringer på psykiatrien kan mærkes
Det Centrale Handicapråd er enige i, at fremdriftsreformen levner for lidt fleksibilitet for studerende med handicap.

Men ifølge Liselotte Hyveled kan nedskæringer på psykiatrien også være med til at forklare, hvorfor faldet er særligt markant for personer med psykiske handicap.

"De nedskæringer, der har været i psykiatrien, det kan man altså mærke. De er færre folk i systemet, som ved noget om forskellige diagnoser, og som kan give reelt input - for eksempel når man skal søge om hjælpemidler eller dispensation fra reglerne," siger Liselotte Hyveled, som selv har en datter med autisme, aspergers og depression.

Formanden for Det Centrale Handicapråd kalder på politisk handling.

"Vi må og skal have rettet op på den nedadgående tendens. Der skal udvikles flere tiltag, der kan gøre studieforløb for personer med handicap mere fleksible. Unge med handicap skal også have hjælp til at komme fra grundskolen, til ungdomsuddannelser og videreuddannelse. Der skal være lettere adgang til hjælpemidler og så skal vi have kulegravet, om manglende tilbud til personer med psykisk handicap er grunden til, at netop den gruppe falder drastisk. Vi kan ikke være andet bekendt. Både af hensyn til de unge og af hensyn til samfundet," siger hun.

DF vil stille krav ved finanslovsbordet
Udviklingen gør indtryk på Christiansborg.

"Det er skidt - både for den enkelte og for samfundet, og det duer ikke," siger Orla Hav, der er handicapordfører for Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne vil presse på for en løsning, når regeringen i løbet af få uger indleder forhandlinger om en reform, der skal få flere handicappede i job.

"Jeg må indrømme, at jeg ikke var klar over, at der ikke fandtes smutveje i fremdriftsreformen. Men det må være en mulighed at lette presset den vej rundt, hvis der foreligger en veldokumenteret diagnose," siger Orla Hav.

Mere kontant bliver det hos Dansk Folkeparti, som er ved at lægge sidste hånd på et løsningsforslag, som partiet agter at løfte ind i finanslovsforhandlingerne.

"Det er jo en ulykkelig tendens, som vi kan og skal gøre noget ved. Det kommer til at indgå i finanslovsforhandlingerne," siger handicapordfører Karina Adsbøl, som på nuværende tidspunkt ikke vil løfte sløret for løsningsforslaget.

Ahlers vil forbedre vilkår for handicappede studerende
Dansk Folkeparti kommer dog muligvis til at sparke en åben dør ind. I hvert fald er regeringen ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i gang med at se på, hvordan man kan forbedre vilkårene for studerende med handicap.

"Vi skal hele tiden se på, om der er rum for forbedring. Derfor er vi i øjeblikket i gang med at se på, hvordan vi kan forbedre vilkårene for studerende med handicap, der går på en videregående uddannelse. Vi er netop nu i gang med at kortlægge, om den gældende praksis for dispensation er hensigtsmæssig i forhold til de studerendes behov," skriver han i en mail til Altinget.

Tommy Ahlers understreger dog, at der allerede i dag findes forskellige ordninger, der skal give studerende med handicap gode vilkår, når de tager en uddannelse.

"Der er for eksempel mulighed for at få mere tid til eksamen. Derudover har studerende med handicap for eksempel rigtig gode muligheder for at få Specialpædagogisk Støtte, som kan hjælpe dem med at klare deres studier," skriver ministeren.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ventes at fremsætte regeringens udspil til at få flere handicappede i job i løbet af de kommende uger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Liselotte Hyveled

Erhvervsleder, Novo Nordisk
leadership diploma (Harvard Business School. 2015), Master of Medical Business strategies (sectorial MBA) (Copenhagen Business School. 2011), MSC.Pharm, pharmacy (Københavns Uni. 1992)

Orla Hav

Fhv. MF (S)
lærer (Aalborg Seminarium 1976)

Sana Mahin Doost

Bestyrelsesmedlem, Fonden Ungdomsøen og Oxfam Ibis, kommunikationsrådgiver, fhv. forkvinde, Danske Studerendes Fællesråd
stud.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00