Forbyd studiearbejde på mere end 12 timer om ugen

Den store gevinst ved at få tænkt de studerendes behov for arbejde bedre sammen med deres studie er, at flere studerende hurtigere bliver klar over, hvilken vej deres uddannelse skal gå samtidig med, at de er bevidste om, at deres hovedopgave ikke er at arbejde, men at studere målrettet og ambitiøst.

Bjarne Lundager Jensen
Vicedirektør i DEA

Af Bjarne Lundager Jensen

For nylig offentliggjorde AE-rådet og DJØF en analyse, der viste, at danske studerende på videregående uddannelser bruger næsten lige så lang tid på at arbejde som på at studere. Samtidig har Politiken før påske dokumenteret, at de studerendes erhvervsarbejde i danske ministerier er steget med 19 procent fra 2008 til 2012.

I snit arbejder de kandidatstuderende over 16 timer om ugen, og mange arbejder mindst 20 timer om ugen.

Det omfattende studiearbejde stiller mindst tre relevante spørgsmål, som regeringen må se at få undersøgt: På hvilke fuldtidsuddannelser studerer man så lidt, at man har tid til at arbejde så meget? Hvor stor en del af de studerendes arbejde er studierelevant? Og hvordan påvirker studiearbejdet deres uddannelsesindsats?

Vi ved ganske vist, at studierelevant arbejde øger chancerne for at få et job efter endt uddannelse. Og undersøgelser peger på, at studiearbejde på op til ni-ti timer om ugen mindsker sandsynligheden for at dumpe eksamener undervejs. Omvendt er der undersøgelser, der viser, at studiejob på over 18 timer øger risikoen for at dumpe med 38 procent. Derfor er vi nødt til at stille spørgsmålstegn ved antallet af timer, som de studerende tilbringer på arbejdet.

De studerende bør studere
Selv om vi har brug for mere viden, især om hvilke studier der tilbyder så lidt undervisning, at de studerende i stedet vælger at arbejde, vil jeg komme med tre kontante forslag til, hvordan vi kan kombinere de studerendes behov for at arbejde med det, som vi som samfund reelt betaler dem for, nemlig at studere.

1. Forbyd studiearbejde i den offentlige administration på mere end 12 timer om ugen. Det ville sende et kraftigt signal om, at det er studiet, som bør være førsteprioritet.

2. Graduér SU’en, så dem, der går på studier, hvor de knokler og ikke har mulighed for at arbejde så meget, får mere i SU end dem, der går på studier, hvor de har meget lidt undervisning. Det ville være et incitament til at vælge en uddannelse med meget undervisning og samtidig lægge et gevaldigt pres på ”undervisningsfri” uddannelser.

3. Lad de studerende arbejde så tosset de vil. At være ung og studerende bør for langt de fleste ikke være et 37-timers-job, og mange vil sagtens kunne give den skalle på både arbejde og studiet. Men uddyb alvoren i at studere og afskaf i stedet det såkaldte fjumreår, så de mister retten til SU, hvis de overskrider uddannelsens normerede studietid.

I den blødere ende kan man også lade sig inspirere af de medicinstuderendes FADL-system, hvor de studerende tager visse typer vagter på hospitalerne, tjener penge og opkvalificerer sig samtidig. Hvorfor skulle noget lignende ikke kunne lade sig gøre inden for en række andre – især professionsrettede uddannelser?

Den store gevinst ved at få tænkt de studerendes behov for arbejde bedre sammen med deres studie er, at flere studerende hurtigere bliver klar over, hvilken vej deres uddannelse skal gå, samtidig med at de er bevidste om, at deres hovedopgave ikke er at arbejde, men at studere målrettet og ambitiøst.