Foreninger: Gør op med pædagogernes ulogiske taxametersystem

Af Lasse Bjerg Jørgensen, Marie Sonne og Peter Møller Pedersen
Henholdsvis medlem af forretningsudvalget i BUPL, forbundsnæstformand for Socialpædagogerne og uddannelseschef hos VIA
Pædagoguddannelsen skiller sig ud på to væsentlige punkter. Den er Danmarks største uddannelse med over 15.000 studerende. Og så er undervisningstaxameteret i særklasse Danmarks dårligste blandt professionsuddannelserne.
Vi er stolte af, at pædagogfaget er så populært, at de studerende år efter år søger ind på professionshøjskolerne i tusindvis. Men det er forstemmende, at de kommende pædagoger har så lavt et timetal og får så sparsom feedback.
Fokus på pædagogfaget
Lige nu er der politiske forhandlinger om et nyt bevillingssystem, der skal fordele pengene til de videregående uddannelser på en ny og anderledes måde. Uddannelsesminister Søren Pind (V) har allerede varslet, at pædagoguddannelsen får et løft, hvilket glæder os meget, og vi vil sikre os, at det ikke bare bliver et symbolsk løft. De pædagogstuderende skal mærke en reel opkvalificering i undervisningen.
Send en mail til debat@altinget.dk
Betydningen af det pædagogiske arbejde er dokumenteret gang på gang. Og senest har regeringen præsenteret en dagtilbudsreform, der stiller nye og skærpede krav til pædagogerne. Børneminister Mai Mercado (K) fremhæver, at børnene har brug for fagligt stærke pædagoger. Ligeledes stilles der i KL's nylige udspil om fremtidens socialpolitik høje krav til den socialpædagogiske faglighed i de indsatser, der skal fremme livskvaliteten hos mennesker, der har særlige udfordringer. Vi siger tak for anerkendelsen – og nu peger pilen på ministerkollega Søren Pind, der skal ruske op i det ulogiske taxametersystem.
Taxameteret på pædagoguddannelsen er i dag markant lavere end på for eksempel lærer- og ergoterapeutuddannelsen og halvt så stort som på sygeplejerskeuddannelsen. Det lave taxameterbeløb skyldes blandt andet, at pædagoguddannelsen for 20-30 år siden havde ganske få akademisk uddannede undervisere og generelt en helt anden profil end i dag.
Taxameteret på pædagoguddannelsen er i dag markant lavere end på for eksempel lærer- og ergoterapeutuddannelsen og halvt så stort som på sygeplejerskeuddannelsen.
Politisk vilje er til stede
Skiftende regeringer har lovet handling, når de har besøgt de pædagogstuderende ude på professionshøjskolerne. Også den daværende SR-regering med Sofie Carsten Nielsen (R) som uddannelsesminister. Efter et besøg hos University College Lillebælt i 2015 lovede Sofie Carsten Nielsen ”at følge området meget tæt”. Så der er altså politisk vilje fra flere partier til at rette op på de pædagogstuderendes ulogiske efterslæb.
I udspillet fra regeringen fremgår det også, at der bliver indført et såkaldt grundtilskud på 20 procent af de samlede bevillinger. Her er det vigtigt, at grundtilskuddet bruges på uddannelsernes kerne. Nemlig en kvalificeret og målrettet undervisning – der sikrer den nødvendige viden og styrker fagligheden hos fremtidens pædagoger.
Indsigt
Julio E. Celis85 årI dag
Professor, rådgiver, det videnskabspolitiske udvalg under European Academy of Cancer Sciences
Torben Kylling Petersen51 årI dag
Fhv. adm. direktør, Destination Vesterhavet
Anne Merrild51 årI dag
Professor og institutleder, Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg Universitet

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling



















