Bliv abonnent
Annonce
Om  
Anneline Larsen

Forperson for lærerstuderende er ny næstforperson i Dansk Ungdoms Fællesråd

Anneline Larsen er ikke ny i Dansk Ungdoms Fællesråd. Hun har været formand for organisationens lokalforeningspuljeudvalg siden 1. marts 2024.
Anneline Larsen er ikke ny i Dansk Ungdoms Fællesråd. Hun har været formand for organisationens lokalforeningspuljeudvalg siden 1. marts 2024.Foto: Ida Guldbæk Arentsen
12. december 2024 kl. 22.33

Dansk Ungdoms Fællesråd har valgt Anneline Larsen som næstforperson.

Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Dansk Ungdoms Fællesråd er en paraply- og interesseorganisation for 78 børne- og ungdomsorganisationer, der arbejder for at fremme demokratiske fællesskaber for børn og unge i foreningslivet.

"Jeg brænder for, at alle unge oplever værdien af at være en del af et forpligtende fællesskab. Derfor vil jeg arbejde for, at DUF fortsat er en stærk og mangfoldig paraply, der bidrager til at skabe stærke fællesskaber for børn og unge," lyder det fra Anneline Larsen.

Læs også

Anneline Larsen har de sidste to år været forperson for landets lærerstuderende, men det stopper hun som 15. januar. Hun er derudover bestyrelsesmedlem i Danmarks Lærerforening.

"Det er helt grundlæggende for mig som lærerstuderende, at jeg gerne vil styrke unges demokratiske selvtillid og engagement. Jeg har desværre set alt for mange eksempler på, at børn og unges stemme ikke tages seriøst. Det skal vi ændre på. Hvis demokratiet skal styrkes, skal alle børn og unge opleve, at de har indflydelse på deres egen hverdag og verden omkring dem," siger Anneline Larsen.

Anneline Larsen har været formand for Dansk Ungdoms Fællesråds lokalforeningspuljeudvalg siden 1. marts 2024.

 

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026