Debat

Forsker: Det politiske Danmark massakrerer arbejdsmiljøet

DEBAT: Det kemiske arbejdsmiljø er ikke blevet en snert bedre siden 70'erne. Under mantraet om “et sikkert og sundt arbejdsmiljø” ignorerer man fortsat de nødvendige tiltag, skriver Frode Sørensen, pensioneret kemiingeniør og arbejdsmarkedsforsker. 

Arbejdsgiverne er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, skriver Frode Sørensen, pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker. 
Arbejdsgiverne er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, skriver Frode Sørensen, pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker. Foto: /ritzau/Zero Creatives
Emil Dyrby
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frode Sørensen
Pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker

Forskning i substitution af farlige kemiske stoffer i arbejdsmiljøet med mindre farlige muligheder var i perioder fra 1976 til 1993 politisk muligt at gennemføre på Medicinsk-Kemisk Institut, KU og Institut for Kemiteknik, DTU (læs om det her).

Artiklen herom på Wikipedia har det amerikanske arbejdsmiljøinstitut, NIOSH, redigeret i 2017, men kun tilføjet flere links, for eksempel til Green Chemistry, hvorfra der så er link tilbage. NIOSH har også vedhæftet deres relaterede artikel om "harzard substitution", hvor de under "chemicals" fremhæver vores artikel som hovedartikel med link tilbage, altså en promovering.

Begrænset dansk interesse
I Danmark har vores rapporter om substitution inden for den grafiske branche og jern- og metalindustrien været brugt af den nu nedlagte bedriftssundhedstjeneste. Men ellers har det kun været en begrænset interesse. Selv kræftfremkaldende stoffer, som er forbudt i nabolande, er det umuligt at få forbudt i Danmark, hvor arbejdsgiverorganisationerne har kontrollen over arbejdsmiljøet og de regeringsbærende partier. Ifølge ILO dør der godt 2.000 årligt af dårligt arbejdsmiljø i Danmark, endnu flere bliver invalideret. Samfundsudgifterne løber op på omkring 100 milliarder kroner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet.

Lov uden indhold
Det begyndte med arbejder/akademikerrapporterne i 70’erne, som udstillede det dårlige danske arbejdsmiljø. Medierne omtalte rapporterne, så arbejdsminister Svend Auken gik i forhandlinger med arbejdsgiverorganisationerne. Det blev en lov om arbejdsmiljø med mange flotte formuleringer, men uden reelt indhold. Der kom lidt flere penge, og forskningsudgifter kom op på en tiendedel af, hvad de var per indbygger i Sverige.

Danmark er et foregangsland i at afværge forbedringer i arbejdsmiljøet.

Frode Sørensen
Pensioneret kemiingeniør og arbejdsmiljøforsker

På Medicinsk-Kemisk Institut etablerede vi en gruppe til undersøgelse af det kemiske arbejdsmiljø i den grafiske branche med et forprojekt, et databladsprojekt og et procesteknisk projekt på Institut for Kemiteknik. Herved blev der udarbejdet datablade med en kvalitet til substitution og en procesteknisk metode til at finde teknisk anvendelige og mindre farlige muligheder.

Databladene gav en detaljeret redegørelse om den foreliggende viden om kemiske stoffers langtidsvirkninger som kræft, ændring af arveanlæg, hjerneskader, allergi og hormonforstyrrelser, som det er vanskeligt at beskytte sig imod med de traditionelle sikkerhedsforanstaltninger.

Et forbud er nødvendigt
Hovedproblemet med substitution er at få den gennemført i alle virksomhederne inden for en overskuelig fremtid, hvorfor et forbud er nødvendigt. Således kom forbuddet mod asbest alt for sent, så der stadig dør 130 årligt i Danmark af den lungehindekræft, som asbest forårsager. Denne specifikke viden gælder ikke for andre kræftfremkaldende stoffer, så her må man anvende forsigtighedsprincippet for et forbud, hvis man reelt vil gå ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Samtidig blev der på DTU gennemført projekter inden for jern- og metalindustrien, men med stigende politiske vanskeligheder. Der var to år mellem et forprojekt og et hovedprojekt. Problemerne var, at der kom brugbare resultater ud af vore projekter, og at arbejdsgiverne ikke havde den fulde kontrol. Således blev vores hovedprojekt om substitution af organiske opløsningsmidler forhindret.

Manglende interesse for langtidsvirkninger
Der var modsatte kræfter i gang. Farvelakbranchen fik bevilget penge til et projekt for datablade, hvis udformning også skulle anvendes i andre brancher. LO satte mig ind i følgegruppen. Arbejdstilsynet blev repræsenteret af en fra det daværende Arbejdsmiljøinstitut, som kaldte sig akut toksikolog, og her var han meget kvalificeret, men han interesserede sig kun lidt for langtidsvirkninger og slet ikke for, at databladene også skulle kunne bruges til noget.

Heroverfor krævede jeg, at de kemiske langtidsvirkninger skulle behandles grundigt, og at databladene fik en kvalitet, så de kunne bruges til substitution, således at branchen kunne vælge de mindst farlige råvarer, og brugerne de mindst farlige produkter. Det blev afvist af Arbejdstilsynets repræsentant.

Garanter for det dårlige arbejdsmiljø
Forsigtighedsprincippet og kravet om substitution blev ikke taget alvorligt. På den baggrund mener jeg, at arbejdsgiverne/Arbejdstilsynet er grundlæggende garanter for det dårlige kemiske arbejdsmiljø, som vindmøllevirksomhedernes omgang med kemiske stoffer såsom epoxy er et udtryk for. Det kan her kun løses seriøst gennem substitution.

Et godt eksempel herpå er fra Danfoss, hvor man ved metalaffedtning gennemførte en substitution fra trichlorethylen til vandbaseret affedtning. Vi havde haft et projekt herom, og jeg forsøgte forgæves at overbevise Danfoss om fordelene herved. Men i 1986 indførte Vesttyskland et forbud mod trichlorethylen, og da Danfoss dengang var orienteret mod syd, realiserede de hurtigt denne substitution, som var billigere og gav renere emner, mindre forbrug af vand og energi og et bedre arbejdsmiljø. Men de socialdemokratiske ministre Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget ikke indføre et forbud.

Danmark sakker bagud
En mere detaljeret beskrivelse af behandlingen i Danmark af en arbejdsproces kunne være sandblæsning med krystallinsk kvartssand, som kan give silikose og kræft. Derfor blev det forbudt i England i 1948 og i Tyskland og Sverige i 1970'erne. I 1980'erne havde vi det inde i et projekt og undrede os over, at noget tilsvarende ikke var sket i Danmark.

Det syntes Arbejdstilsynet også, som derefter forsøgte at komme igennem med forbud, men den konservative regering satte en jysk kvartssandsvirksomheds økonomiske interesser højere end arbejdernes liv og helbred.

Passive politikere
Jytte Andersen og Mette Frederiksen ville i svar til Folketinget heller ikke indføre et forbud. Den nuværende beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), har i et mailsvar til mig afvist et forbud. Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen indleder deres svar med at bedyre, at de går ind for et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Under Fogh-regeringen begyndte minimeringen af forebyggelsen med nedlæggelsen af bedriftssundstjenesten med 700 ansatte, som blev gennemført af blå blok, Socialdemokratiet og De Radikale på kraftig inspiration af arbejdsgiverorganisationerne.

En massakre af Arbejdstilsynet
Det næste slag mod forebyggelsen er den igangværende massakre af Arbejdstilsynet med reduktion af tilsynsførende fra 400 til 245 fra 2013 til 2016. De tilsynsførende repræsenterer den positive side af Arbejdstilsynet, idet de i et vist omfang kan begrænse arbejdsgiverens kontrol over arbejdsmiljøet. Der er yderligere forringelser af Arbejdstilsynet på vej i det fremsatte finanslovsforslag.

I arbejdsmiljøhandlingsplanen 2020 indgår ikke det kemiske arbejdsmiljø, men tre andre områder, hvoraf de to, nemlig det psykiske og muskel-/skeletområdet, viser en cirka 20 procent forringelse.

Vi er ikke kommet et skridt videre
Den eneste større forbedring i arbejdsmiljøet i Danmark har været omkring organiske opløsningsmidler og hjerneskader. Den blev hovedsaglig gennemført af græsrodsbevægelser uden om det officielle arbejdsmiljøsystem.

Arbejdsmiljøet var dårligt i 1970’erne, og med den fortløbende minimering af forebyggelsen er vi nået tilbage dertil – under mantraet “et sikkert og sundt arbejdsmiljø”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00