Debat

Som et skib uden kaptajn?

KLUMME: På erhvervsuddannelser er hovedforløbene og adgangen hertil underlagt en arbejdsmarkedslogik, der i udgangspunktet bestemmes af udbud og efterspørgsel. I sidste ende kan det betyde, at færre unge gennemfører en erhvervsuddannelse. 

Det er problematisk, at erhvervsuddannelserne fungerer som et oplæringssystem, der primært styres af arbejdsmarkedslogikker og ikke af uddannelseslogikker, mener Peter Koudahl.
Det er problematisk, at erhvervsuddannelserne fungerer som et oplæringssystem, der primært styres af arbejdsmarkedslogikker og ikke af uddannelseslogikker, mener Peter Koudahl.Foto: NIels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Katrine Skov Sørensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Peter Koudahl
Seniorforsker, Vive 

Der tales og skrives meget om erhvervsuddannelserne. Arbejdsmarkedets repræsentanter frygter mangel på faglært arbejdskraft.

I nogle dele af landet forlyder det, at dette allerede er en realitet, og manglen vil blive endnu større til skade for produktionen, væksten og eksporten.

Det politiske svar på erhvervsuddannelsernes krise har været at gennemføre nye reformer. Og dette med stadig større hyppighed.

Fakta
Deltag i debatten!

De seneste tre reformer blev gennemført på 14 år. Her kan selv ikke folkeskolen være med. Men de ventede effekter udebliver. Det har de gjort i mange år. Men hvordan kan det være?

En afgørende og upåagtet forklaring handler om, den måde erhvervsuddannelserne styres på. Eller måske netop ikke styres på. Følg med her:

Derfor vil dette system aldrig kunne opfylde de politiske ambitioner, der er stillet til det: at flere skal søge, og at flere skal gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Peter Koudahl
Seniorforsker, VIVE

Kort fortalt er erhvervsuddannelserne opdelt i skoledele, der foregår på en erhvervsskole, og praktikdele, der foregår i en virksomhed på arbejdsmarkedet.

Typisk begynder eleven sin uddannelse med et grundforløb på erhvervsskolen, der afhængig af elevernes forudsætninger under de gældende regler kan have en varighed på 20 til 40 uger.

Elever over 18 kan få SU på grundforløbet.

Efter afsluttet grundforløb overgår eleven til hovedforløbet. Det vil sige: hvis eleven kan finde en praktikplads. Alternativt kan uddannelsen fortsættes i skolepraktik på erhvervsskolen.

Hovedforløbet kan have varierende længde afhængig af fag, men udgør tidsmæssigt langt den største del af den samlede uddannelsestid.

Inden for typiske håndværksfag op til tre fjerdedele af den samlede uddannelsestid.

Der findes ikke en samlet styring af uddannelserne
Hovedforløbet er et ansættelsesforhold, hvor eleven indgår en kontrakt med virksomheden – og modtager elevløn, der er aftalt ved de almindelige overenskomstforhandlinger.

Der er altså tale om, at eleven både er under oplæring og på arbejde i virksomheden. Og her kommer det med styring af uddannelserne ind i billedet:

Mens det er lovgivningen (Undervisningsministeriet), der styrer adgangen til grundforløbet, er det alene arbejdsmarkedets parter, repræsenteret ved de faglige udvalg, der styrer adgangen til – og indholdet i – hovedforløbet.

Som det fremgår af Ministeriets hjemmeside, er hver af de mere end 100 erhvervsuddannelser styret af et udvalg sammensat af repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere inden for det jobområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Det fremgår videre, at (citat) "De faglige udvalg bestemmer uddannelsernes varighed og struktur, herunder fordelingen af skoleundervisning og praktikuddannelse på de forskellige uddannelser.

De faglige udvalg bestemmer også uddannelsens mål og eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, for eksempel eventuelle niveaukrav og bestemmer indholdet i reglerne for praktikuddannelsen".

Dette selvfølgelig med udgangspunkt i overordnet lovgivning og bekendtgørelser.

I praksis indebærer denne opdeling af styringsretten, at der ikke findes én samlet overordnet styring af erhvervsuddannelserne.

Styringen af grundforløbene og adgangen hertil styres efter en uddannelsespolitisk logik med udgangspunkt i politisk vedtaget lovgivning, mens hovedforløbene og adgangen hertil er underlagt en arbejdsmarkedslogik, der i udgangspunktet bestemmes af udbud og efterspørgsel.

Et eksempel herpå er, at en virksomhed ikke tager elever i praktik, hvis der ikke er noget at lave.

Og hvis der er alt for meget at lave, kan det at have en elev i praktik være problematisk for virksomheden, fordi der ikke er tid til at varetage den nødvendige oplæring.

Et fald i praktikpladser 
Et andet eksempel på, at arbejdsmarkedslogikker er den grundlæggende drivkraft i uddannelsernes styring, repræsenteres af resultaterne af den trepartsaftale, der blev indgået i august 2016. Her forpligtede arbejdsgiverne sig på at oprette 8 – 10.000 ekstra praktikpladser hvert år.

Status er, at der halvandet år efter aftalens indgåelse kan konstateres et fald i antallet af praktikpladser godt 9 procent jævnfør Undervisningsministeriets tal.

Man kunne tro, at de (minimale) sanktioner, der blev aftalt ved samme lejlighed, ville kompensere for praktikpladsmanglen.

Men i praksis overtrumfer arbejdsmarkedslogikker alle andre logikker, når det kommer til erhvervsuddannelsernes hovedforløb.  

Der er ingen tvivl om, at den praksisnære oplæring, eleverne får i de danske erhvervsuddannelser, er omdrejningspunktet for, at de kan gå direkte fra uddannelse til arbejde uden at opleve det praksischok, som andre faggrupper oplever.

Den praksisnære oplæring er ligeledes afgørende for det høje faglige niveau, eleverne opnår.

Men samtidig er det en konsekvens, at erhvervsuddannelserne bliver efterladt som et oplæringssystem, der primært styres af arbejdsmarkedslogikker. Ikke af uddannelseslogikker.

Derfor vil dette system aldrig kunne opfylde de politiske ambitioner, der er stillet til det: at flere skal søge, og at flere skal gennemføre deres erhvervsuddannelse.

Dimensionering og indhold forbliver en konsekvens af arbejdsmarkeds logikker.

NB: Efter ønske fra klummeskribenten er rubrikken på dette indlæg blevet ændret.

Dokumentation

TEMA - Fokus på forskerne

På Altinget: uddannelse sætter vi nu endnu mere fokus på den viden og forskning om uddannelse, der eksisterer rundt om i landet.

Derfor bringer vi hver mandag de kommende måneder en eller flere klummer fra forskere eller fagpersoner.

Klummeskribenterne tæller professorer, lektorer, ph.d.-studerende og andre, som gennem deres specialviden kan gøre os klogere på uddannelsesområdet. 

Denne uge er det Peter Koudahl, der skriver klummen. 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Koudahl

Lektor, Malmö Universitet
ph.d. (RUC 2001)

0:000:00