Forskere: Screening i jobcentrene kan med de rette hensyn aktivere ledige med handicap som værdifuld arbejdsreserve

Anbefalinger

Inden vi ruller en screeningmodel ud i alle de danske jobcentre, vil vi opfordre politikerne og ledelserne i jobcentrene til at overveje, hvordan vi kan gøre det mest hensigtsmæssigt, så jobcentrene rent faktisk hjælper den ledige borger tættere på arbejdsmarkedet eller i uddannelse.

I en tid hvor virksomheder mangler arbejdskraft, ligger der således en skjult arbejdsreserve, vi som samfund skal hjælpe ind på arbejdsmarkedet.

Lena Kjeldsen og Finn Amby
Docent ph.d. og lektor, ph.d., Forskningscenter for ledelse, organisation og samfund, VIA University College

For det første vil vi anbefale politikerne at holde sig tilbage fra en New Public Management-styring gennem benchmarking, hvor jobcentrene bliver målt og sammenlignet på deres resultater.

En målstyring baseret på, at flere kategoriseret med handicap skal i job, vil kunne føre til misrapportering, så også personer uden handicap inkluderes i målgruppen for at skabe pæne resultater, da de statistisk set vil være nemmere at hjælpe i job.

Det er afgørende, at vi får pålidelige data om målgruppen før en eventuel benchmarking kan give mening og danne basis for, at jobcentrene kan lære af hinanden.

Overfør viden til virkelighed

For det andet vil vi gerne advare mod, at der laves en direkte kobling mellem kategorisering og rettigheder til bestemte indsatser. En funktionsnedsættelse skal ses i sammenhæng med de mulige barrierer på arbejdsmarkedet og de individuelle forudsætninger hos den ledige, før der kan tages stilling til, hvad der er brug for.

Det afgørende er, at der bliver mulighed for en samtale om konsekvenserne af funktionsnedsættelsen, og at støtten herefter indrettes efter den enkeltes behov.

For det sidste kan man i jobcentrene med fordel arbejde med at styrke viden om handicap, blandt andet gennem koordinering med diverse handicaporganisationer og specialhospitaler med indgående kendskab til handicap, som jobcentrene af naturlige årsager ikke har.

I Sverige har man siden 1990’erne arbejdet med en screeningsmodel, der, ud over at være blevet kritiseret for de punkter vi lige fremført, også kritiseres for at stigmatisere de ledige som handicappet og fastholde dem i en position som mindre værdige på jobmarkedet. Denne kritik er man også nødt til at forholde sig til i en dansk kontekst.

Intentionerne bag puljerne om det rummelige arbejdsmarked er gode, og der er store samfundsmæssige gevinster i at flytte folk fra arbejdsløshed til beskæftigelse – nu skal intentionerne forløses.