Debat

Forskere: Teknologiske quickfix kan ikke alene lukke Dødens Gab

Teknologiske quickfix er ikke en vej ud af den uddannelsesmæssige knibe, hvor det er vanskeligt at få unge ind på sygeplejestudiet. Der er brug for flere kandidater, der er uddannet i digitale sundhedsteknologier, hvis vi skal lukke Dødens Gab, skriver Henriette Langstrup og Iben Mundbjerg Gjødsbøl.

Flere læger er ikke nok til at lukke Dødens Gab. Der er brug for flere kandidater, der er uddannet i teknologi og sundhed, skriver Henriette Langstrup og Iben Mundbjerg Gjødsbøl.<br>
Flere læger er ikke nok til at lukke Dødens Gab. Der er brug for flere kandidater, der er uddannet i teknologi og sundhed, skriver Henriette Langstrup og Iben Mundbjerg Gjødsbøl.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At der er mangel på hænder og hoveder i det danske sundhedsvæsen er der vist ingen, der er i tvivl om - det er tidens helt store sundhedspolitiske og uddannelsespolitiske hovedpine.

Uddannelsespolitisk har man skruet op for antallet af uddannelsespladser på medicinstudiet, og mens de nye pladser nemt besættes, er det væsentligt mere vanskeligt at få de unge ind på sygeplejerskestudiet. Men selv flere læger er ikke nok til at lukke det, nogle dramatisk har kaldt Dødens Gab: gabet mellem det stigende behov for behandlinger og det faldende antal sundhedsprofessionelle til at udføre dem.

At pege på teknologi som en løsning på den hovedpine kan der være meget fornuft i – men hvem skal udvikle de nye teknologier?

Henriette Langstrup og Iben Mundbjerg Gjødsbøl
Hhv. studieleder og adjunkt på Sundhed og Informatik, Københavns Universitet

Sundhedspolitisk synes svaret på problemet at være teknologi og digitalisering og meget mere af det. Eksempelvis udråbte innovationschef på Rigshospitalet Henning Langberg søndag 30. april på DR i bedste sendetid digitale teknologier som vores værn i mødet med dette Dødens Gab.

Sidste år gik Danske Regioner og Dansk Industri sammen ud med opfordring til at lave en teknologifond for at styrke offentlig-privat samarbejde om udviklingen af kunstig intelligens og automatisering til aflastning af de sundhedsprofessionelle. Selv Lægeforeningen kom i 2022 med et digitaliseringsudspil med fokus på at bruge teknologi til at frigøre lægefaglige ressourcer.

Teknologiske quickfix er ikke en vej ud af kniben
At pege på teknologi som en løsning på den hovedpine kan der være meget fornuft i – men hvem skal udvikle de nye teknologier og sørge for, at de faktisk bidrager til god, sikker og omsorgsfuld behandling?

Vi slipper ikke ud af den uddannelsespolitiske knibe med det teknologiske quickfix. Hvis vi skal lykkes med at udvikle, implementere og anvende innovative teknologier til gavn for patienter, sundhedsvæsen og samfund, så skal vi have uddannet kandidater med viden om de opgaver, kontekster og værdier, som teknologierne skal understøtte.

Sundhedsvæsenet er en hyperkompleks organisation, og resultaterne af patientbehandling har betydning for os alle. Desværre er der talrige eksempler på ny teknologi i sundhedsvæsenet, som har trukket på personalets arbejdskraft og –glæde fremfor at bidrage positivt. Derfor har vi brug for tværfaglige teknologieksperter med domæneviden om sundhedsvæsenet.

Mange tror, at den eneste vej til at gøre en forskel for syge mennesker er ved at blive læge eller sygeplejerske

Henriette Langstrup og Iben Mundbjerg Gjødsbøl
Hhv. studieleder og adjunkt på Sundhed og Informatik, Københavns Universitet

Man kan blive domæne-ekspert i digitale sundhedsteknologier og innovation på mange måder, men en oplagt og effektiv måde er at tage en uddannelse i sundhedsinformatik eller tilsvarende. Her uddannes de studerende i sundhedsvidenskabelige, datalogiske og samfundsvidenskabelige fag og bliver brobyggere mellem det sundhedsfaglige og teknologiske.

En uddannelses- og sundhedspolitisk agenda
Der er rift om de færdiguddannede kandidater blandt både offentlige og private aftagere, men desværre kender de unge ikke nok til de uddannelsesmuligheder og den store forskel, de kan gøre efterfølgende. Mange tror, at den eneste vej til at gøre en forskel for syge mennesker er ved at blive læge eller sygeplejerske – og mens det første er attraktivt og svært opnåeligt, så synes mange unge desværre at det andet er mindre attraktivt.

Endeligt ser uddannelsessektoren ikke tilstrækkelig fremad. Eksempelvis er bachelor- og kandidatuddannelsen i Sundhed og Informatik, som vi underviser på, blevet beskåret som følge af regionaliseringsaftalen. Det kan mildest talt synes selvmodsigende i lyset af de her nævnte sundhedspolitiske udmeldinger om betydningen af digitalisering og teknologi for sundhedsvæsenets funktion og bæredygtighed.

Det må derfor være både en uddannelsespolitisk og sundhedspolitisk agenda at bakke op om uddannelser på dette område og gøre flere unge opmærksomme på, at de kan gøre en forskel for rigtige patienter med en sådan uddannelse inden for sundhedsinformatik og sundhedsteknologi. Kun på den måde kan vi få lukket Dødens Gab.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henriette Langstrup

Lektor, studieleder, afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet
cand.psych. (Københavns Uni. 1999), ph.d. i organisation (CBS 2005)

Henning Langberg

Professor, dr.med., rådgiver, LangbergPLUS
ph.d. og MBA

0:000:00