Frit Forum: Kritikken af den akademiske frihed fortjener at blive taget alvorligt

I Frit Forum er vi stærke tilhængere af den humboldtske universitetsmodel og Chicagoprincipperne, hvor fri forskning og fri tanke går hånd i hånd.

Universitetet skal være et sted, hvor studerende og undervisere i fællesskab udfordrer viden gennem kritisk tænkning – ikke en institution for dogmatisk vidensoverførsel.

Ideologisk ensretning 

At undersøge strukturel ulighed, køn, race eller kolonialisme er ikke i sig selv udtryk for ideologisk ensretning – det er derimod et udtryk for, at videnskaben udvikler sig og tør udfordre tidligere forståelser.

Paradokset i Mitchells indlæg er, at han kræver større pluralisme – men samtidig forkaster hele forskningsområder, som netop bidrager til den pluralisme, han efterlyser. Det bliver tydeligt, når han for eksempel afviser queer-teori eller feministiske perspektiver som irrelevante for international politik.

Akademisk frihed handler ikke kun om retten til at tænke konservativt – men også om retten til at udfordre det konservative.

Niklas Stentoft Mogensen
Landsformand, Frit Forum

Her overser han, at kritisk teori netop skal udfordre de eksisterende forståelser – også af klassiske emner som magt og sikkerhed. Tænk bare på Danmarks nuværende sikkerhedspolitiske situation.

For når Donald Trump tilbyder at købe Grønland og senere truer med at annektere landet, er det svært at forstå den diplomatiske og politiske dynamik, hvis man ikke samtidig forstår det postkoloniale spændingsfelt, der præger forholdet mellem Danmark og Grønland.

Postkolonial teori er derfor ikke et akademisk sidespor – det er nødvendig forskning for at kunne navigere klogt i en kompleks geopolitisk virkelighed.

Kritisk og åben debat

Det er gennem den kritiske og åbne debat, det bliver klart, hvilke teorier der holder – og hvilke der ikke gør. Og her er jeg faktisk enig med Mitchell i, at nogle forskningsretninger til tider kommer til kort og bør mødes med skarp faglig kritik.

Mitchell peger også på en oplevet mangel på konservative stemmer i undervisningen. Det er en vigtig debat – men den bør føres med blik for, at universitetet ikke er en politisk balanceøvelse, men en søgen efter viden – båret af faglighed, metode og argumenter.

Hvis konservative idéer ikke fylder meget, må man spørge: Er det på grund af censur – eller fordi de ikke i samme grad som tidligere byder ind med nye, relevante perspektiver?

Og er det i virkeligheden ikke netop de konservative intellektuelles ansvar at bidrage med fagligt og kritisk modspil – frem for blot at afvise teorier som queer- eller postkolonial teori?

Fri tanke og fri forskning

Universiteter og forskning skal ikke beskytte følelser – de skal udfordre idéer.

Derfor kræver det, at vi møder forskning og holdninger med argumenter – ikke med afvisning, som Mitchell ofte gør i sit indlæg. Og netop her vender vi tilbage til Humboldt.

Universiteterne er ikke bare læreanstalter. De er demokratiets hjerte for viden, kritik og forandring.

Niklas Stentoft Mogensen
Landsformand, Frit Forum

For akademisk frihed handler ikke kun om retten til at tænke konservativt – men også om retten til at udfordre det konservative.

Hvis debatten om akademisk frihed forfalder til et ideologisk slagsmål om, hvilke perspektiver der må være til stede, har vi glemt, hvad universitetet egentlig er sat i verden for. Så bliver det ikke længere et sted for fri og kritisk tænkning – men for tro.

For universiteterne er ikke bare læreanstalter. De er demokratiets hjerte for viden, kritik og forandring. Gør vi dem til kamppladser for kulturelle magtkampe i stedet for rum for intellektuel nysgerrighed og faglig uenighed, svækker vi den dømmekraft og dannelse, som vores demokrati bygger på.

Derfor må kampen for akademisk frihed aldrig blive et skalkeskjul for ideologisk ensretning – uanset om den kommer fra højre eller venstre.

For akademisk frihed har aldrig været – og skal aldrig være – retten til at stå uimodsagt.