
Peter Parbo, der tidligere har været presserådgiver for Morten Helveg Petersen (R) og Jens Rohde (V) i Europa-Parlamentet, er ny pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Han forlader dermed Justitsministeriet, hvor han har været presserådgiver det seneste halvandet år.
Det skriver han på LinkedIn.
"Et lukket kapitel betyder som ofte også starten på et nyt. I mit tilfælde betyder det, at jeg fra april starter som pressechef i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Der skal nok blive rigeligt at se til," skriver Peter Parbo i sit opslag.
Foruden sit rådgivende virke for de to Radikale EU-parlamentarikere i perioden fra 2016 til 2019, har den nye pressechef også været aktiv i en årrække for Europabevægelsen.
Peter Parbo er uddannet i europæiske studier og international markedskommunikation fra Copenhagen Business School.
Han tiltræder sin nye stilling 1. april.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























