Gigtforeningen støtter 24 nye forskningsprojekter

Syddansk Universitet Overlæge Anders Jørgen Svendsen, Forskningsenheden for Epidemiologi, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 84.000 kroner til at undersøge, hvilke gener der er aktive ved kronisk leddegigt, og om behandlingen virker ved at ændre aktiveringen af vores gener. Ny viden tyder på at forskelle i epigenetik kan være med til at forklare forekomsten af mange sygdomme og helbredsfænomener. Forskere har tidligere fundet væsentlige forskelle i epigenetikken hos en gruppe tvillinger, hvor kun den ene har leddegigt. Det vides endnu ikke, om forskellen skyldes sygdommen i sig selv eller den behandling, der er givet mod gigten. Derfor ønsker forskerne nu at undersøge, om de kan finde nogle af de sammen forskelle i epigenetikken mellem personer der netop har udviklet leddegigt men endnu ikke er sat i medicinsk behandling, og så raske mennesker, der heller ikke har fået en lignende behandling. Fysioterapeut Hanne Rasmussen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til et projekt, der skal undersøge, om patienter med diskusprolaps i nakken kan opnå lige så gode resultater med teknologiunderstøttet hjemmebehandling, som de gør gennem et forløb på en hospitalsafdeling. Formålet er at sikre patienter en mulighed for at få større kontrol over egen behandling. Samtidigt er det forventningen, at der er penge at spare for sundhedsvæsenet. Læge Heidi Lausten Munk, Reumatologisk afdeling, Odense Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at studere SP-D, et protein fra immunforsvaret, hos personer med hvirvelsøjlegigt og psoriasisgigt sammenlignet med raske kontrolpersoner. Ændringer i det arvemateriale, der regulerer dannelsen af SP-D eller forskelligheder i størrelsesfordelingen af SP-D i blodet, har betydning for funktionen af SP-D og dermed dets evne til at forsvare kroppen mod skadelige virkninger. Forskellige fund i de to sygdomsgrupper vil kunne anvendes til tidlig diagnostik og mere målrettet behandling af hvirvelsøjlegigt og psoriasisgigt. Overlæge, lektor Vibeke Andersen, Organ Center, Sygehus Syd Aabenraa, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til et projekt med det overordnede mål at bidrage til at forudsige resultatet af medicinsk behandling med lægemidler, der er rettet mod betændelses-fremmende stoffer i kroppen (anti-TNF præparater). Herved kan den medicinske behandling tilrettelægges, så kun de patienter, der forventes at have effekt, behandles. Derimod kan de patienter, der forventes ikke at have effekt af behandlingen, behandles med et andet præparat og dermed undgå en udsigtsløs behandling og også undgå eventuelle bivirkninger til behandlingen. Det vil være til gavn for patienten, som vil modtage en målrettet behandling tilrettelagt efter den enkelte patient, og for samfundet i form af forventet bedre behandlingsresultater og reducerede udgifter. Forsker, ph.d.-kandidat Bodil Al-Mashhadi Arnbak, Forskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til den diagnostiske og prognostiske værdi af MR-skanninger i forhold til lændesmerter, herunder spondylartrit. Der eksisterer kun få studier med gentagne MR-skanninger af rygpatienter, og dette studie vil derfor give en unik ny viden om forløbet af lændesmerter til gavn for de mange patienter, der rammes af rygsmerter. Aalborg Universitet Professor Ole Kæseler Andersen, Center for Sanse-Motorisk Interaktion, Aalborg Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 60.000 kroner til at undersøge, om det er muligt at skelne mellem raske forsøgspersoner og patienter med slidgigt i knæet ved hjælp af elektrisk stimuli under foden og måling af afværgerefleksen. Projektet giver mulighed for at beskrive smertesystemets tilstand uden subjektiv vurdering. Bedre diagnose af smertesystemets følsomhed kan muliggøre en mere korrekt behandling af patienter samt mindske risikoen for udvikling af kroniske smerter. Aarhus Universitet Reservelæge Anne Margrethe Troldborg, Reumatologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 100.000 kroner til at undersøge den del af det medfødte immunforsvar, der hedder lektinvejen, hos patienter med SLE (lupus), for at belyse mekanismer, der fører til udviklingen af sygdommen. Lektinvejen er en del af komplementsystemet, som beskytter mod invaderende mikroorganismer, og som bortskaffer dødt cellemateriale. Det er meget begrænset, hvad der findes af forskning om lektinvejen og lupus. Da netop den nedsatte evne til at fjerne cellehenfald formodes at være én af sygdomsmekanismerne ved lupus, synes det yderst relevant at undersøge lektinvejen hos lupus-patienter. Læge Lene Rahr Wagner, idrætssektoren, Aarhus Universitetshospital har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 25.000 kroner til at undersøge årsagen til, at der er fundet dårligere resultater ved en ny operationsmetode under korsbåndsoperation. I et tidligere studie støtte af Gigtforeningen er der fundet en dobbelt så stor risiko for at skulle opereres igen, hvis man bruger en ny metode til at lave femur-kanalen under en korsbåndsoperation. Dertil er der fundet dårligere kliniske resultater i den gruppe, der har fået den nye operationsmetode. Målet med studiet er at forbedre operationsresultaterne efter korsbåndsoperation og dermed nedsætte risikoen for slidgigt. Forskningsårsstuderende Troels Seerup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 90.000 kroner til et projekt, der har fokus på at forbedre gendannelsen af ledbrusken ved hjælp af nedbrydelige implantater. Trods mange behandlingsmetoder; brusk-, celletransplantationer og benyttelse af nedbrydelige implantater, er det hidtil ikke lykkedes at gendanne ødelagt ledbrusk på tilfredsstillende vis. I stedet dannes arvæv eller ledbrusklignende væv, der ikke besidder de nødvendige egenskaber for smerte- og gnidningsfrie bevægelser, hvilket kan føre til tidlig udvikling af slidgigt. Tidligere har tilføjelse af stam- eller bruskcelle til implantaterne været anset som nødvendig for bruskgendannelse. Nyere forskning tyder dog på, at kroppens egne celler har samme potentiale. Professor, overtandlæge Thomas Klit Pedersen, Kæbekirurgisk afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at undersøge, hvilke betændelsesstoffer der dominerer i kæbeleddet hos børn med børneleddegigt. Målet er at kunne målrette behandlingen. Følgerne af gigt i kæbeleddet er en vækstafvigelse af kæbeleddet og underansigtet, som kan føre til svær deformitet af kæber og tandstilling. Gigtaktiviteten har en ødelæggende effekt på den vækstzone, der er ansvarlig for underkæbens vækst. Gigtaktiviteten kan dæmpes medicinsk, men dette har ikke fuldstændig effekt på genetablering af normal vækst. Ved anvendelse af binyrebarkhormoner kan der muligvis være en negativ påvirkning af væksten. Stud.med., Research Year Student Morten Lykke Olesen, Ortopædisk Forsknings Laboratorium, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 40.000 kroner til et projekt, der har til formål at gendanne ledbrusk. Ledbruskskader har en meget begrænset evne til at hele, hvilket medfører smerte og hævelse i knæet og kan føre til tidlig slidgigt. Endnu har ingen behandling vist en fuldstændig gendannelse af det skadede brusk. En ny behandlingsmulighed er at indoperere et nedbrydeligt implantat til cellerne, som yder mekanisk støtte. Fokus i projektet er et bionedbrydeligt implantat´bestående af fibre med nanoskum, som bruskcellerne kan vokse i. Som noget helt nyt yder implantatet ligeledes støtte, når der kommer vægt på knæet. På denne måde kombineres attraktive vækstforhold for bruskcellerne med et mekanisk stabilt miljø og en fremtidig mulighed for funktionalisering med nanopartikler. Forskningsassistent Signe Kierkegaard, Ortopædkirurgisk Forskning, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 50.000 kroner til at undersøge effekten af kikkertoperation i hoften til behandling af lidelsen femoroacetabulær indeklemning (FAI). Der hersker i behandlings- og forskningskredse usikkerhed om, hvad der er den optimale behandling af FAI, og derfor er der et stort behov for forskningsprojekter, der på systematisk vis evaluerer effekten af forskellige behandlingsstrategier. Når disse studier er gennemført og publiceret, er der basis for at igangsætte randomiserede studier til undersøgelse af, hvilken type behandling der har størst effekt. Seniorforsker Annette Ladefoged de Thurah, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til at udvikle og teste en telemedicinsk overvågning af sygdomsaktiviteten hos leddegigtpatienter, som er effektiv, brugervenlig og inkluderer pålidelige, selvrapporterede beslutningsstøttesystemer. Projektet skal give mulighed for at ændre på den ambulante kontrol af kroniske leddegigtpatienter ved overgang til systematisk telemedicinsk monitorering kombineret med opgaveglidning fra læger til sygeplejersker. Reservelæge Anne-Birgitte Garm Blavnsfeldt, Reumatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 120.000 kroner til at belyse sammenhængen mellem leddegigt og knogleskørhed og til at undersøge konsekvensen af ophør med forebyggende behandling af knogleskørhed. Projektet vil bidrage til forståelse af sammenhængen mellem leddegigt og knogleskørhed og belyse, hvorvidt de nuværende anbefalinger om at stoppe den forebyggende behandling mod knogleskørhed efter 5 år kan overføres til patienter, der også lider af leddegigt, og om CT-skanning er at foretrække til monitorering af leddegigt. Læge Mia Glerup, Børnereumatologisk afdeling, Århus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget et Forskningsstipendium til at undersøge, hvordan det går børn med børneleddegigt 15 år efter, at de har fået sygdommen. Projektet vil desuden fokusere på at finde målbare stoffer i blodet, som kan være med til at forudsige sygdomsforløbet og dermed kan være vejledende for, hvornår patienterne skal tages ud af den medicin, de får. Derudover vil der være fokus på at undersøge kæbeleddene og beskrive, hvor mange og hvilke skader der ses 15 år efter sygdomsdebut. Reservelæge Caroline Marie Andreasen, Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget et Forskningsstipendium til at undersøge, om MR-helkropsskanning med kontrast kan give flere og bedre oplysninger om kronisk knoglebetændelse hos børn og voksne, herunder vurdere aktivitet eller ro i sygdommen. Sygdomsaktiviteten måles også på patienternes egen rapportering af smerte og livskvalitet og på måling af betændelse og knogleomdannelse i blodet. Resultaterne fra studiet vil blive anvendt i et studie af børn, unge og voksne med kronisk knoglebetændelse, der behandles med stoffet pamidronat. Københavns Universitet Forskningssygeplejerske Anne Villadsen, Klinik for gigt- og rygsygdomme, Gentofte Hospital, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 55.000 kroner til at undersøge træthed hos patienter med SLE (lupus). Træthed er et dominerende symptom ved mange kroniske sygdomme og særlig udtalt hos patienter med SLE. Trætheden dækker formentlig over komplekse interaktioner mellem biologiske og psykosociale faktorer. Ved at interviewe SLE-patienter om træthed og dets betydning for livskvaliteten kan ny viden opnås. Denne viden kan omsættes til bedre klinisk praksis, større tilfredshed hos patienterne og ikke mindst bedre behandling af patienternes træthed. Reservelæge Christoffer Tandrup Nielsen, Klinik for Infektionsmedicin og Reumatologi, Rigshospitalet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 100.000 kroner til en undersøgelse, der skal sikre helt ny indsigt i mekanismerne bag den tidlige åreforkalkning hos patienter med gigt- og bindevævssygdomme. Samtidig vil undersøgelsen belyse, om interferonmålinger kan bidrage til at identificere patienter med høj risiko for blodpropper i fremtiden og dermed fremme forebyggelsen af blodpropper. Lektor Åsa Andersson, Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 70.000 kroner til at undersøge, om specifikke gener har betydning for udvikling af leddegigt. Identificering af gener, som påvirker modtagelighed for kroniske betændelsessygdomme, er meget vigtig for forståelsen af, hvilke biologiske og molekylære mekanismer som leder til, at visse mennesker udvikler leddegigt. Det vil åbne op for muligheden for at finde nye lægemidler for sygdommen.

 Post.doc. Monika Lucia Bayer, Institut for Idrætsmedicin, Ortopædkirurgisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, har modtaget støtte fra Gigtforeningens forskningsråd på 50.000 kroner til at bestemme, i hvilket område af musklen en skade hovedsageligt opstår, samt at undersøge om den væskeakkumulation, der finder sted efter en skade, er positiv eller negativ for helingsprocessen. Akutte muskelskader udgør et stort klinisk problem for både professionelle idrætsudøvere og motionister, og risiko for gentagende skadesforløb efter en første skade er stor. Håbet er, at projektet kan åbne for en anbefaling af behandling af akutte skader. Research assistant Marta Jadwiga Bauerek, Institute of Preventive Medicine, Frederiksberg, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget støtte på 75.000 kroner til en undersøgelse af betydningen af vitamin D i fosterlivet for senere sundhed og sygdom, herunder udviklingen af gigt. Det forventes desuden, at resultaterne kan bidrage til den aktuelle debat om at genoptage vitamin D-berigelse i Danmark. Klinisk assistent Daniel Erik Malm, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget et Introduktionsstipendium til en undersøgelse af, hvilken rolle sene- og bruskinvolvering spiller for smerte, funktionsevne og sygdomsprogression ved leddegigt. Studiet baserer sig på spørgeskemaer, klinisk bedømmelse og billeddiagnostik. Forskningsårsstuderende René Lindholm Cordtz, Klinik for Gigt- og Rygsygdomme, Medicinsk Afdeling, Gentofte Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget et Introduktionsstipendium til en undersøgelse af risikoen for komplikationer ved indsættelse af et kunstigt led hos patienter med leddegigt, samt en undersøgelse af, hvilken betydning forskellige medicinske gigtbehandlinger har i denne forbindelse. Studiet vil belyse forhold, der på sigt kan bidrage til bedre og mere sikkert forløb for de leddegigtpatienter, der skal have et kunstigt led. Læge, klinisk assistent Mads Ammitzbøll Danielsen, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Glostrup Hospital, har fra Gigtforeningens forskningsråd modtaget et Forskningsstipendium til at videreudvikle ultralyd (UL)-skanning og optisk skanning som værktøj til diagnostik og monitorering af led og sener hos patienter med tidlig og etableret leddegigt. Leddegigt er den hyppigste kroniske gigtsygdom, og behandlingen og opfølgningen af denne er markant forbedret bl.a. ved introduktion af nye billedmetoder, såsom MR-, og UL-skanning.