Bliv abonnent
Annonce
Om  
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk
Per Borghammer
Poul Fritz Kjær

Her er årets modtagere af EliteForsk-priserne

Kronprinsesse Mary ved sidste års overrækkelse af EliteForsk-priserne. I år er det 17. gang, at priserne bliver uddelt.
Kronprinsesse Mary ved sidste års overrækkelse af EliteForsk-priserne. I år er det 17. gang, at priserne bliver uddelt.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
20. februar 2023 kl. 08.26

Fem yngre forskere modtager EliteForsk-priserne 2023 for deres afgørende bidrag til international forskning.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Priserne uddeles ved en ceremoni i Skuespilhusets foyer i dag, mandag 20. februar, hvor de fem forskere vil blive hyldet, og hver især vil modtage en million kroner til videre forskningsaktiviteter samt 200.000 kroner som en personlig hæderspris.

"Når man som forsker tør stille nye spørgsmål, også ved det etablerede, er der større chance for at komme nye steder hen. Det har årets fem prismodtagere gjort, og det er det, der indrammer hele essensen i EliteForsk-initiativet. At man også som yngre forsker tør gå forrest," udtaler Christina Egelund i pressemeddelelsen.

De fem vindere af EliteForsk-priserne 2023 er:

  • Dorthe Bomholdt Ravnsbæk, professor i materialekemi ved Aarhus Universitet. Hun forsker i mere bæredygtige, genopladelige batterier. I sin forskning har hun blandt andet fundet, at batterier, der i dag laves på litium, også kan fungere på natrium, der er et mere bæredygtigt materiale.
  • Per Borghammer, professor i nuklearmedicin og neurovidenskab ved Aarhus Universitet og overlæge ved Aarhus Universitetshospital. Han forsker i hjernen og har udviklet en scanningsmetode, der har betydet et nybrud i forståelsen af Parkinsons Sygdom.
  • Eline Lorenzen, professor, Globe-instituttet, Københavns Universitet. Hun forsker tværfagligt i feltet mellem molekylærbiologi og arkæologi, biogeografi, klimaforandringer og palæoøkologi. Forskningens omdrejningspunkt er samspillet mellem dyr, mennesker og natur, særligt i konteksten af klima- og miljøændringer den sidste halve million år.
  • Poul Fritz Kjær, professor, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, Copenhagen Business School. Han er kendt for sin alternative teori om Den Politiske Økonomis Ret, der undersøger, hvordan juridiske perspektiver kan bidrage til den økonomiske og politiske verden.
  • Alexander Kai Büll, professor, Danmarks Tekniske Universitet. Forsker i proteinsammenklumpningers rolle i en række hjernesygdomme, fx Parkinsons Sygdom.
Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026