Om  
Helen Bernt Andersen
Dorthe Gylling Crüger

Her er den nye formand for Kræftens Bekæmpelse

Helen Bernt Andersen, der er tidligere sygeplejedirektør på Rigshospitalet, bliver ny formand for Kræftens Bekæmpelse. Hun overtager posten efter Dorthe Crüger.

Katrine Skov Sørensen

På Kræftens Bekæmpelses repræsentantskabsmøde i weekenden blev Helen Bernt Andersen valgt som ny formand. Hun overtager posten efter administrerende sygehusdirektør Dorthe Crüger, der har været formand for Kræftens Bekæmpelse i tre år.

Det skriver Kræftens Bekæmpelse.

"Jeg er beæret og taknemmelig over den tillid, der er vist mig. Jeg ser frem til, at jeg sammen med de mere end 47.000 frivillige skal være med til at tegne Kræftens Bekæmpelse som en medmenneskelig og stærk patientforening," siger Helen Bernt Andersen i pressemeddelelsen.

Den nye formand er uddannet sygeplejerske og var fra 2002 til 2017 sygeplejedirektør på Rigshospitalet, hvor hun også sad i direktionen. I dag arbejder hun som sundhedsfaglig direktionskonsulent samme sted.

Hun har desuden arbejdet som kræftsygeplejerske på Finseninstituttet. Her så hun, hvor stor betydning det har at bruge den nyeste viden fra forskning til bedre behandlingsmuligheder. Hun vil derfor bruge formandskabet til at arbejde for en større forskningsindsats.

"Det er alt sammen noget, der heldigvis i dag er i rivende udvikling, og som jeg ser frem til at styrke yderligere sammen med Kræftens Bekæmpelse," siger Helen Bernt Andersen i pressemeddelelsen.

Derudover ønsker hun blandt andet at udbygge samarbejdet med landets kræftafdelinger, kommuner og almen praksis for at sikre, at kræftpatienter og pårørende i højere grad oplever at blive inddraget og føler, at deres behandlings- og rehabiliteringsforløb er velkoordinerede.

Som formand vil hun desuden arbejde for at mindske risikoen for at få kræft ved at udbrede viden om risikofaktorer til den danske befolkning med særligt fokus på, at børn og unge ikke begynder at ryge. Hun ønsker også at styre behandlingsmulighederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Helen Bernt Andersen

Formand, Kræftens Bekæmpelse, sundhedsfaglig direktionskonsulent og konstitueret vicedirektør, Rigshospitalet
sygeplejerske (Bispebjerg Hospital 1981), cand.cur. (Aarhus Uni. 2007)

Dorthe Gylling Crüger

Fhv. koncerndirektør, Region Hovedstaden
cand.med. (Aarhus Uni. 1992), ph.d. (Aarhus Uni.)

0:000:00