Her er vores naboers arktiske forskningsskibe

Polarklassificering går fra 1 til 7 og er et udtryk for, hvor tyk og gammel is et skib kan klare at sejle igennem.
Klasse 1-skibe kan sejle året rundt i alle arktiske have. Det er eksempelvis atomdrevne isbrydere.
Klasse 2-skibe kan sejle året rundt i moderat flerårsis. Det er eksempelvis ikke-atomdrevne isbrydere.
Klasse 3-skibe kan sejle året rundt i is, der er op til to år gammel, og som kan omfatte områder med flerårsis. Det er skibe som eksempelvis Norges Kronprins Haakon.
Klasse 4-skibe kan sejle året rundt i tyk, et år gammel is, som kan omfatte områder med flerårsis.
Klasse 5-skibe kan sejle året rundt i medium tyk og et år gammel is, som kan omfatte områder med flerårsis.
Klasse 6-skibe kan sejle i sommer- og efterårsperioden i medium tyk et år gammel is, som kan omfatte områder med ældre is.
Klasse 7-skibe kan sejle i sommer- og efterårsperioden i tynd, et år gammel is, som kan omfatte områder med ældre is.
Skibe uden polar-klassificering kan sejle i isfrie arktiske have.
Prisen for et nyt forskningsskib vil være i omegnen af 320 - 340 millioner kroner. Der er dog kun behov for omkring 180 millioner kroner i offentlig støtte, da DTU forventer at finansiere resten ved hjælp af egenfinansiering og fondsbidrag.
Det nye skib skal blandt andet kunne bruges i Arktis og skal derfor have en høj isklasse, så man kan komme til iskanten samt ind i løs- og førsteårsis.
Det nuværende havforskningsskib, Dana IV, sejler op til 230 dage om året og benyttes til havforskning for danske forskningsmiljøer, forskning og uddannelse i internationalt samarbejde, fiskeriforskning for Miljø- og Fødevareministeriet og miljømonitering for EU.
Mens de danske politikere tøver med at give de penge, der skal til, for at Danmark også i fremtiden kan have et forskningsskib, der kan sejle i de arktiske egne, så ser det helt anderledes ud i en række arktiske og ikke-arktiske nationer. I blandt andet Norge, Sverige, Finland og Storbritannien har man netop taget helt nye skibe i brug.
Danske arktisforskere kommer sandsynligvis til at stå uden adgang til dansk forskningsskibskapacitet fra 2023 og 12 måneder eller længere tid frem. Det skyldes, at Danmarks eneste nuværende forskningsskib, som kan operere i de arktiske farvande, DTU's Dana IV, står foran pensionering ved udgangen af 2022. Og der er endnu ikke bevilget det statslige tilskud til et nyt skib, Dana V, som DTU har brug for for at få businesscasen til at hænge sammen. Det drejer sig om 180 millioner kroner.
For at Dana V kunne være stævnet ud, så snart Dana IV lagde til kaj for sidste gang, så skulle pengene være bevilget senest ved årsskiftet. Det blev de ikke, og lige nu arbejder et tværministerielt embedsmandsudvalg på at finde pengene. Men for hver måned der går, kommer der til at være en måneds hul mellem, at Dana IV stopper med at sejle, og Dana V kan erklæres operativ.
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge ”dramatisk” havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet



















