Prominent historiker: For Mette Frederiksen er fred farligere end krig

Danmarks passive Israel-politik

At ingen i USA på forhånd kendte til Israels nylige angreb på fredsforhandlerne i Qatar, er usandsynligt. Forhandlingerne foregik under amerikanske auspicier. USA kontrollerer luftrummet over Irak og Qatar. Trump misbilligede dog angrebet, men det ligner dobbeltspil, for ministerpræsident Netanyahu truede alligevel med igen at bombe Qatar. Den danske regering burde lægge uforbeholden afstand til Israel.

Israel har angrebet en række nabolande med våben, som også Danmark bidrager til. Netanyahu er anklaget for krigsforbrydelser og beskyldt for folkedrab. Den internationale straffedomstol har udstedt arrestordre på ham. Og en fængselsstraf truer ham i forbindelse med en korruptionssag. 

Danmark er endt i en diplomatisk katastrofe ved at lægge alle æg i den amerikanske kurv.

Tim Knudsen
Historiker

Statsminister Mette Frederiksen støttede symbolsk Netanyahu med et besøg under hans seneste valgkamp. Først nu kritiserer hun ham retorisk. Handling overlader hun dog helst til det splittede EU.

Den selvudråbte børnenes statsminister ramte skævt, da hun ikke lod Danmark lappe sammen på nogle sultende og sårede palæstinensiske børn på WHO's opfordring. Og Danmark har i international sammenligning været sløv med en symbolsk anerkendelse af en palæstinensisk stat.

Fanebærer i Ukraine

Danmark har til gengæld forsøgt sig som fanebærer i Ukraine. Allerede ved krigens begyndelse engagerede Mette Frederiksen sig stærkt i den. Næsten 75 milliarder kroner har Danmark siden brugt på Ukraine.

Mantraet blev, at "Putin" kun bøjer sig for hård magt. Mantraet messes også af Carsten Søndergaard, tidligere ambassadør i Moskva. Uanset at han har vurderet, at der er 10-20 procent risiko for nuklear krig ved et uheld!

Selv med amerikansk våbenstøtte har Ukraine i flere år været på tilbagetog trods imponerende kampvilje og opfindsomhed. Men Ukraine mangler soldater. Ifølge den ukrainske øverstkommanderende, general Syrsky, har Rusland nu tre gange så mange soldater.

Den danske regering burde lægge uforbeholden afstand til Israel.

Tim Knudsen
Historiker

Nogle steder har de fire til seks gange så mange soldater. Ukraine har huller i den 1.250 kilometer lange frontlinje. Man kidnapper på åben gade mænd for at skaffe soldater. Mænd over 60 år inddrages også.

Der har været demonstrationer mod militærtjeneste. Ukraine er ramt af en demografisk katastrofe. Landet har mistet omkring en fjerdedel af befolkningen. Millioner er desuden internt fordrevne. Fødselsraten er blandt de laveste i verden. Kolossale materielle ødelæggelser øges dagligt.

Den amerikanske forsvarsminister udtalte i februar 2025, at Ukraine må afstå land. USA overlader nu gerne krigen til Europa. Men hvordan skal præsident Zelenskyj holdes i politisk live med ren europæisk støtte? Europas befolkninger er svære at mobilisere, de frygter stigende madpriser, men ikke at russerne når Dunkerque.

Det svage kontinent

Europas krigsindustri er svag. Den tyske regering har dårlig økonomi og dårlige meningsmålinger. I Storbritannien og Frankrig har man en enorm statsgæld og voldsom fremgang for partier, som ikke er ivrige efter at støtte Ukraine. I Danmark mener det fremstormende Dansk Folkeparti (DF), at Ukraine må afgive land.

Fred uden forhandlinger er umulig, uanset om vi mener, at russerne er barbariske, paranoide og urimelige. Derfor må vi sætte os ind i deres opfattelse og tale med dem.

Fordømmelser af Ruslands krænkelse af Ukraines suverænitet og formodede russiske krigsforbrydelser er selvsagt rigtige. Og bortførelsen af ukrainske børn for at gøre dem til russere falder formentlig ind under begrebet folkedrab.

Småstaten Danmark kan ikke kun satse på hård magt og slet ikke på offensive våben.

Tim Knudsen
Historiker

Men økonomiske sanktioner har ikke knækket Rusland. Militæret har fået flere våben og opdateret kamperfaringen og teknologien. Undertrykkelsen er øget, lejesoldatlederen Prighosjin sad i det forkerte fly, oppositionsikonet Navalnyj er død, og mange er faldet ud ad vinduer. Oligarker er gjort tavse. Generaler er blevet arresterede.

Der er foretaget udrensninger i Forsvarsministeriet. Kontraspionagen skal være vokset mandskabsmæssigt for at overvåge de væbnede styrker, mindske populære generalers indflydelse og forhindre regimemodstand.

Det styrkede russiske regime er politisk og økonomisk rykket nærmere på Brics-landene. Rusland samarbejder med selv Nordkorea. Og det meste af kloden støtter hellere Rusland end Ukraine.

Putins historiebevidsthed

Rusland er mere kendt for brutalitet og disrespekt for menneskeliv end humanisme og liberalisme. Som andre imperier kan også Rusland have fantomsmerter i tabte territorier. Men landet har rå magt og er en atommagt. Det er virkelighedsflugt at glemme det. Man skal dog også huske, at Rusland aldrig har været i krig mod Danmark. Og Rusland har kun invaderet vest for Polen under modangreb.

Rusland har været invaderet vestfra fem gange. I Sovjetunionen døde mindst 24 millioner mennesker under Anden Verdenskrig, men nok langt flere. Lidelserne har sat sig i russernes kollektive hukommelse. Med nød og næppe overlevede Vladimir Putins mor og far den tyske belejring af Leningrad, hvor omkring én millioner mennesker døde af sult og nød.

Hans bror og flere onkler var blandt de døde. Putin er historiebevidst. Den tidligere amerikanske vicepræsident og forsvarsminister Dick Cheney legede derfor med ild, da han sagde, at han ville splitte Rusland i småstater. 

Krigen i Ukraine har sendt russerne i armene på Kina.

Tim Knudsen
Historiker

I 2007 fastslog præsident Putin, at Moskva ikke ville acceptere yderligere udvidelser af Nato mod øst. Som USA i 1962 ikke ville have russiske raketter på Cuba, ville Rusland ikke have angrebsvåben tæt på. I 2008 åbnede Nato alligevel døren for Ukraine og Georgien.

USA's ambassadør i Moskva havde ellers advaret om, at Ukraines optagelse i Nato ville overtræde "den rødeste af Moskvas linjer". Tidligere CIA-chef og forsvarsminister Robert Gates har senere kaldt beslutningen for en "monumental provokation" af Rusland. Den daværende russiske præsident Medvedev udtalte: "Vi har fået nok".

21. august 2021 offentliggjorde A. Wess Mitchell en artikel, hvori han anbefalede at svække Rusland med en krig med Ukraine. Mitchel er en amerikansk udenrigspolitisk ekspert, som var viceminister for europæiske og eurasiske anliggender i 2017-2019. Ifølge en tidligere CIA-ansat blev idéen drøftet i Pentagon i 2020. Rusland måtte ifølge Mitchel dog gerne ekspandere østpå for at svække Kina. I stedet har krigen i Ukraine sendt russerne i armene på Kina.

Straks efter Ruslands retsstridige overfald på Ukraine i 2022, indledte Rusland og Ukraine forhandlinger. Et ufravigeligt russisk krav var, at Ukraine ikke kom ind i Nato. I april 2022 talte den britiske premierminister Boris Johnson – med støtte fra USA – præsident Zelenskyj fra at fortsætte forhandlingerne.

Rusland indlemmede så de østlige dele af Ukraine, hvor der bor mange russere. Freden er siden blevet dyrere for Ukraine. Et afvæbnet, lemlæstet og neutralt Ukraine vil være langt fra Danmarks drømme om ukrainsk sejr.

Småstaten Danmark kan ikke kun satse på hård magt og slet ikke på offensive våben. Siden briterne i 1807 tog den danske flåde, har diplomati været det vigtigste middel til at sikre Danmarks overlevelse. At glemme det er historieløst.