Birgitte Egeskov Jensen
Michael E. Caspersen
Berit EikaUniversiteter finder ny chef til it-samarbejde

Tilbage i februar kunne Michael E. Caspersen fortælle, at han ikke ville søge den nyoprettede stilling som sekretariatschef for It-vest, når hans åremålskontrakt som direktør udløb.
Derfor skulle It-vest, der er et uddannelses- og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet, finde en ny chef til at sætte sig for bordenden.
Og det har de nu gjort. Birgitte Egeskov Jensen starter 1. maj som sekretariatschef i It-vest.
Det oplyser It-vest i en pressemeddelelse.
”I takt med at samfundet bliver stadig mere digitaliseret, er det både en vigtig og meningsfuld opgave at bidrage til udviklingen af It-vest,” siger Birgitte Egeskov Jensen.
It-vest blev oprettet i 1999 og har siden haft til formål at sikre udvikling i it-uddannelserne på de tre vestdanske universiteter og styrke det tværfaglige samarbejde inden for it. En opgave, som Berit Eika, prorektor på Aarhus Universitet, har tiltro til, at Birgitte Egeskov Jensen er den rigtige til at føre videre.
”Birgitte Egeskov Jensen er med sin indsigt i universitetssektoren, sine ledelseserfaringer og en solid indsigt i it-området den helt rigtige person til at sørge for, at It-vest også i fremtiden er med til at støtte udviklingen af de fremmeste it-uddannelser i Vestdanmark,” siger Berit Eika.
Birgitte Egeskov Jensen har en kandidat fra Aalborg Universitet i udvikling og internationale forhold. I 2018 færdiggjorde hun en ph.d. om demografi og social forandring i Kina.
Omtalte personer
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet
- CBS-forskere: Det er på tide, vi gentænker samarbejdet med afrikanske universiteter
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne



























