Hollandske universiteter afskaffer måltal for forskere

RADIKALT: Det er et interessant, men radikalt træk, at offentlige forskningsfonde og universiteter i Holland ikke længere vil bruge måltal til at vurdere ansøgere til stillinger og finansiering, siger formand for dansk forskningsråd.

Forskere bliver målt og vejet i et hav af indekstal og svært gennemskuelige faktorer. Det gør den hollandske forskningsverden nu op med. I toppen af den danske forskningsverden vækker tiltaget interesse, men ikke et stormløb mod at følge efter hollænderne. <br>
Forskere bliver målt og vejet i et hav af indekstal og svært gennemskuelige faktorer. Det gør den hollandske forskningsverden nu op med. I toppen af den danske forskningsverden vækker tiltaget interesse, men ikke et stormløb mod at følge efter hollænderne.
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Chris Lehmann

Det hollandske forskningsmiljø fik sidste år helt nye og radikalt anderledes rettesnore for, hvilke forskere der får finansiering og stillinger.

Universiteter og offentlige funding-institutioner vil i fremtiden se meget mindre på måltal som ansøgeres såkaldte impact factor og mere på kvalitative faktorer som evner til at undervise, kommunikere sin forskning og ansøgerens integritet som forsker. Det skriver de i en fælles erklæring.

Det kommer af, at universiteterne og finansieringsorganerne har forpligtet sig til at underskrive og følge de såkaldte DORA-principper.

Dokumentation

DORA-principperne kort fortalt
DORA-principperne blev nedfældet ved det årlige møde for The American Society for Cell Biology i San Francisco i slutningen af 2012. Principperne skal med forfatternes ord forbedre, hvordan forskningsfonde og -institutioner evaluerer videnskabelig kvalitet.

Den generelle anbefaling fra DORA-principperne er, at man ikke skal bruge tidsskriftbaserede impact factors i stedet for at se på kvaliteten af enkelte forskningsartikler, når man skal vurdere en forskers bidrag eller i ansættelse, forfremmelse eller finansieringsbeslutninger.

Dernæst anbefaler principperne, at finansieringsintstitutioner tydeligt beskriver, hvordan de evaluerer forskningen fra ansøgerne, og at de lægger vægt på, at det videnskabelige indhold er vigtigere end navnet på tidsskriftet, det udgives i.

Desuden er anbefalingen til funding-institutioner, at man måler på flere faktorer end bare på den videnskabelige artikel. Man kan for eksempel overveje værdien af frigivne datasæt fra forskningsprojektet samt se på indflydelse på politik og praksis.


Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00