Icrofs: Ny forskning skal fremtidssikre økologien

DEBAT: Dansk økologi skal være endnu mere bæredygtigt, hvis vi skal sikre vores internationale førerposition. Derfor er der brug for flere midler til forskning og innovation, skriver Louise Gade og Kirsten Lund Jensen fra Icrofs.

Af Louise Gade & Kirsten Lund Jensen,
Hhv. bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem, Icrofs

Det økologiske jordbrug har været i en positiv og forbrugerdrevet vækst, som bygger på bæredygtighed, forbrugertillid, innovation og stærke værdier.

Samtidig har Danmark været i front internationalt med hensyn til at prioritere forskning, der kan styrke bæredygtigt økologisk jordbrug og fødevaresystemer på et vidensbaseret grundlag.

Forskningen har været med til at gøre økologien markedsegnet, sikret produktivitetsudvikling og styrket bæredygtigheden.

Uden dette grundlag ville det økologiske marked i Danmark ikke være så varieret, konkurrencedygtigt og attraktivt, som det er i dag.

Den nye regering har sat et mål om at fordoble det økologiske areal, eksport og danskernes forbrug. Vil det lykkes?

Forskning og innovation er alfa og omega
Vi mener, at selvom dansk økologi er efterspurgt, så er mulighederne for at bibeholde førerpositionen afhængig af, at der kan sikres midler til forskning i og udvikling af økologisk jordbrug og fødevaresystemer.

Vi skal fortsat investere i forskning, udvikling og innovation for yderligere at styrke økologiens bidrag til samfundet på områder som miljø og klima, biodiversitet, drikkevandsbeskyttelse, dyrevelfærd og sundhed.

Vi har set, at bevillingerne til forskning i økologisk jordbrug under forsknings- udviklings- og demonstrationsprogrammet Organic RDD har været faldende gennem en årrække. I 2013 var der afsat 60 millioner kroner, og i 2019 var bevillingen på finansloven faldet til 30 millioner kroner.

Generelt er ressourcer og bevillinger til økologisk innovation, forskning, markedsudvikling, uddannelse, eksportfremme og omlægning af offentlige køkkener alle sammen enten halveret eller helt afskaffet de senere år. Det kan vi rette op på.

Regeringen lægger i sit finanslovsforslag for 2020 op til, at der under forskningsreserven skal afsættes 38 millioner kroner til økologiforskning.

Det er et vigtigt skridt i den rigtige retning i forhold til at løfte de mange opgaver, som gør Danmark til et foregangsland inden for økologi.

Icrofs' forskningsstrategi
Det økologiske landbrug skal forsyne markedet og opfylde samfundets behov. Derfor har Icrofs (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer) udarbejdet en ny forsknings- og udviklingsstrategi med bred inddragelse af erhverv, industri, organisationer, forbrugere, forskningsmiljøer og myndigheder.

Icrofs ønsker med sin strategi at fortsætte de gode takter, følge op på nye tendenser og behov og at sætte retningen for de kommende år, så Danmark fortsat er med til at udvikle en bæredygtig økologisk fødevareproduktion.

Forskning og udvikling skal skabe basis for erhvervsrettet og praksisnær viden, som understøtter fremtidig vækst og troværdighed.

Dette sikres ved i samspil med sektoren at afdække konkrete aktuelle vidensbehov. Inddragelse af brugere i forsknings- og udviklingsprojekter sikrer desuden kort vej mellem ny viden og dens implementering i praksis.

Forsknings- og udviklingsindsatsen skal styrke primærproduktion, forarbejdning, afsætning og efterspørgsel gennem løsning af konkrete vidensbehov og ved at komme med bud på visionære løsninger, der rækker ud i fremtiden.

Vision om vækst
Visionen for den nye forskningsstrategi er at understøtte dansk, markedsdrevet og bæredygtig økologisk fødevareproduktion i verdensklasse baseret på forskning og innovation.

Gennem seks fokusområder (cirkulær bioøkonomi, klima & miljø, biodiversitet, sundhed & velfærd, fremtidens økologiske forbruger og økologien som levevej) adresserer strategien de centrale udfordringer og potentialer i økologisk jordbrug og fødevaresystemer med henblik på at understøtte en markedsdrevet og konkurrencedygtig økologisektor, imødekomme forbrugernes og samfundets forventninger til sunde kvalitetsfødevarer og ikke mindst bidrage til bæredygtighed og samfundsgoder.

Vækst og udvikling kræver blandt andet viden om:

  • cirkulær bioøkonomi og recirkulering fra samfundet
  • diversitet og synergi i produktionen
  • fokus på hele værdikæden
  • teknologiske løsninger

Økologiens dobbeltrolle
De fire grundlæggende principper for økologien er: sundhed, retfærdighed, økologi og forsigtighed. Målene er tæt knyttede til FN's verdensmål, som anerkender, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling er tæt forbundne og kræver en integreret indsats.

Den økologiske produktion spiller en dobbeltrolle i samfundet, hvor den på den ene side forsyner et specifikt marked, der imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter økologiske produkter, og på den anden side leverer samfundsgoder, der bidrager til beskyttelsen af klima og miljø, biodiversitet, dyrs velfærd samt landdistriktsudvikling.

Vi skal vide endnu mere. Det er en grundlæggende målsætning i den økologiske produktion at holde hus med næringsstoffer og i størst muligt omfang undgå tab af næringsstoffer.

Økologien arbejder for at skabe et samlet system for en bæredygtig helhedsorienteret landbrugs- og fødevareproduktion, hvor der tages særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd.

I det økologiske landbrug skal dyrkningen af jorden virke i samspil med det omgivende miljø, så det påvirker omgivelserne mindst muligt og styrker biodiversiteten, herunder beskytter de vilde planter og dyr bedst muligt.

De økologiske gårde skal holde hus med sine næringsstoffer og ikke fjerne flere næringsstoffer fra gården, end der tilføres. Det er vigtigt at genbruge næringsstoffer og værne om naturens ressourcer.

Målstregen er ikke nået
Hverken økologiske eller konventionelle landbrug i Danmark er i mål i forhold til klimaet i dag.

Vi skal blive endnu bedre til at trække CO2 ud af luften ved hjælp af efterafgrøder og flerårige græsmarker, og vi skal blive endnu bedre til at sikre høj selvforsyning med foder.

Det økologiske landbrug skal være endnu bedre til at trække mere CO2 ud af luften og opbygge kulstof i jorden ved at plante flere træer, læhegn og striber med vilde planter.

Inden for økologisk husdyrproduktion tilstræber man, at opdrætsmetoder og staldforhold imødeser dyrenes udviklingsmæssige, fysiologiske og adfærdsmæssige behov. På én og samme tid arbejder det økologiske landbrug på at reducere miljø- og klimabelastningen. Og vi vil være endnu bedre.

Innovation på alle områder, understøttet af forskningsbaseret viden og en koordineret indsats, er en nødvendighed for at sikre en fortsat afbalanceret udvikling og vækst, hvor øget råvareproduktion og innovativ produktudvikling understøttes af en troværdig økologi, der fortsat skal bidrage til de samfundsmæssige goder.

Forrige artikel Studerende: Husk studietrivslen på finansloven Studerende: Husk studietrivslen på finansloven Næste artikel L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes L&F: Efterslæbet i forskning inden for landbruget skal indhentes
  • Anmeld

    Poul Vejby-Sørensen

    Uden penge gør det ondt i økologien

    "Hverken økologiske eller konventionelle landbrug i Danmark er i mål i forhold til klimaet i dag", hedder det i artiklen.

    Og hvem er længst fra målet? Det er økologerne. Og det vil de fortsat være, for det er en naturlov.

    "Det økologiske jordbrug har været i en positiv og forbrugerdrevet vækst, som bygger på bæredygtighed, forbrugertillid, innovation og stærke værdier", skriver forfatterne.

    Det er simpelt hen ikke rigtigt!
    Det økologiske jordbrug har netop IKKE været forbrugerdrevet, men holdt i live af skattekroner fra godtroende politikere, der ikke kan se forskel på realiteter og propaganda. Det økologiska jordbrug er IKKE bæredygtig sammenlignet med det moderne videnbaserede jordbrug.

    Så det hele går ud på at få snabelen længere ned i statskassen, så den klimabelastende økologi kan udbredes, selv om forbrugerne ikke driver forretningen.

    Demagogi af værste skuffe.

  • Anmeld

    Jørgen Lund Christiansen · Journalist, foredragsholder m.m.

    Staten skal holde sig på måtten

    Det er faktisk groft, når forfatterne lægger sig i læ af FNs 17 verdensmål. Ikke ét af dem nævner organic/økologi. Økologi er ikke bæredygtig. Selvom metoden kan optimeres, vil den aldrig nå det stade, det professionelt, intensive landbrug magter.

    Der var brug for den debat, der fulgte med økologien, fordi landbruget siden 1950 af statens planteavls-forsøgsgårde var blevet belært om nødvendigheden af kritikløs anvendelse af gødning og tidens pesticider, hvoraf mange var noget skrapt skidt.

    Det er jo ikke tilfældet i dag. Det såkaldt konventionelle landbrug, altså de videbaserede, effektive bedrifter, er klart mere bæredygtie end de økologiske. Her grises ikkee med diesel, her grises ikke med jorden i form af så elendige udbytter, at der er minde plads til skovrejsning. Her er der basis for videreudvikling mhp effektiv binding af mere COI2 til kulstof, end der fjernes fra jorden med afgrøderne.

    Selvfølgelig kan også økologien forbedre sig, men den når aldrig det effektive og samtidig bæredygtige stade, som det videnbaserede, intensive landbrug har og får.

    ICROFS-projektet er et forunderligt spild af staspenge, som virker mod regeringsmålet om 70 pct. CO2-reduktion om kun 10 år. Drop det. Det var galt, at staten opofordrede til at vande bladan og andet saftigt ud over landet for 60-70 år siden - og lige så tosset, at man nu agerer énøjet fra modsat vinkel. Staten skal holde sig på måtten.

  • Anmeld

    Allan Christensen · Kemiingeniør

    Økologi, pesticider og disrespekten over for alle der har ydet en indsats for at begrænse den fotosyntesebaserede produktion og dennes forventede ødelæggende konsekvenser for naturen og vore efterkommere.

    Et samfund, der forbyder brugen af syntetiske pesticider til produktion af fødevarer og andre produkter det vælger at kalde økologiske, er et samfund, der hverken interesserer sig for økologi, natur eller sine efterkommere og den fremtid det stiller dem i udsigt.