Fra 1. februar tiltræder Lars Tønder som studieleder for statskundskab og vice-institutleder ved Københavns Universitet.
Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Lars Tønder får i sin nye stilling blandt andet ansvaret for at styrke bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab, så de studerende er rustet til at løse samfundsmæssige problemstillinger.
"Vi skal blive ved med at styrke og udbygge vores bachelor- og kandidatuddannelser, så vores studerende står bedst muligt rustet til at tackle de mange udfordringer, som vores samfund står overfor," udtaler Lars Tønder og tilføjer:
"Og så skal vi sørge for at afbøde de værste konsekvenser af de økonomiske besparelser, vi står overfor. Det bliver alt sammen helt sikkert meget spændende, og jeg glæder mig til at bidrage så godt som muligt."
Lars Tønder afløser Anders Berg-Sørensen, der med sine 13 år ved Københavns Universitet som blandt andet studieleder, vice-institutleder og professor med særlige opgaver vender tilbage til sit lektorhverv.
Lars Tønder har en lang forskningskarriere bag sig, hvor han de seneste syv år har været ansat ved Københavns Universitet. Derudover har han været assisterende professor ved det amerikanske universitet Northwestern. Han er selv uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har derudover en ph.d. fra Johns Hopkins universitetet.
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Videnskabernes Selskab: Derfor har Folketinget brug for uafhængig videnskabelig rådgivning
- Tænketank: Venstres håndgranat ind i forskningsreserven er noget af det bedste, der er sket for forskningen i lang tid
- DM: Den kommende regering må gøre op med den omfattende politiske detailstyring af universiteterne
- Optagesystemet er en rørt brik, som to regeringer i træk ikke har flyttet



























