Interview: KU-rektor om byggeri, #259 og forskning i tredje potens

INTERVIEW: Den nye KU-rektor Henrik Wegener vil undersøge nye veje for at få mere indflydelse på universitetets byggeri, profilere sig internationalt og styrke forskningen i uddannelserne.

Henrik Wegener får hele tiden at vide, at han er rektor nummer 259 på Københavns Universitet. En oplysning, som er med til at sætte Wegeners tiltrædelse i den nok mest prominente stilling i Universitetsdanmark i perspektiv.

”Jeg er bare et sandkorn i en ørken af rektorer,” siger Henrik Wegener og tilføjer:

”Et 500 års perspektiv kan gøre dig en smule ydmyg, men det kan også animere til, at man fanden-gale-mig skal stramme sig an, hvis man vil gøre en forskel.”

Og det vil den 58-årige mikrobiolog, som har haft ledelsesposter både som prorektor på DTU og i sektorforskningen.

”Det har jeg altid bestræbt mig efter, så det ikke bare er business as usual. Jeg insisterer på, at vi kan, skal og vil udvikle os, og gør noget helt konkret for at komme dertil,” lyder credoet fra den nye rektor.

Han fortæller, at det mest overraskende ved rektorposten er hvor let det har været at skifte fra et monofakultært universitet som DTU til et flerfakultært, altfavnende universitet som Københavns Universitet. Ledelsesmæssigt er det de samme spørgsmål, der stilles.

”Det handler om vores forhold til omverdenen. Det handler om, hvordan man udvikler et universitet i en tid, hvor internationalisering, digitalisering og efterspørgsel hele tiden flytter omverdenens forventninger,” siger Henrik Wegener.

Københavns Universitet er også et større universitet rent geografisk, og den nye rektor forklarer, at han har hæftet sig ved, at der er længere ud til forskerne og de studerende, end han har været vant til på DTU.

”Der kunne jeg åbne døren og træde lige ud i universitetet. Det kommer jeg nok til at savne.”

Profilen i midten
Den nye rektor er landet midt i en debat om at de danske universiteter måske i højere grad skal supplere hinanden og profilere sig skarpere i stedet for at konkurrere internt.

En tanke den nye KU-rektor bifalder, men han mener samtidig, at Københavns Universitets rolle er at være det universitet, som de andre profilerer sig ud fra.

”Vi skal være Danmarks store flerfakultære, helhedsorienterede og altfavnende universitet. Det ligger i vores historie,” siger Henrik Wegener og peger på, at hovedstadsuniversitetet skal måle sig op mod store internationale universiteter som Oxford i England.

”Det er fint, at alle andre profilerer sig. Men Københavns Universitet vil og skal altid være det store universitet, som måler sig med de store i udlandet,” siger Henrik Wegener.

Han betoner, at samarbejde mellem de danske universiteter er vigtigt for at løse de fælles samfundsopgaver.

Mursten og penge
Den nye rektor tog i marts over efter Ralf Hemmingsen, som har stået i spidsen for Københavns Universitet i en periode, hvor universitetet er vokset markant. Og det store universitet har en række byggerier i gang, som skal forbedre de fysiske rammer for forskere og studerende.

Henrik Wegener har overtaget en liste over store byggeprojekter, som blandt andet tæller det nye Naturhistoriske Museum og Niels Bohr Bygningen.

”Bygningsstyrelsen har flere store byggerier i gang, som af mange forskellige grunde ser ud til at blive voldsomt forsinkede og bliver ganske fordyrede. Det er ikke nogen hensigtsmæssig situation, at det er universiteterne, der alene betaler regningen,” siger Henrik Wegener.

Derfor vil Henrik Wegener også fortsat arbejde for større indflydelse og ejerskab over universitetets bygninger. Den melding kommer selvom Københavns Universitet sidste år fik et klart afslag på at købe bygningerne. Det var ellers en mulighed i universitetsloven.

”Det vil vi kigge på, og se om der findes andre veje end selveje,” lyder det fra rektoren, som konstaterer, at problemet kunne løses med flere penge fra Christiansborg.

”Man kunne i teorien bare give os større bevillinger til at dække meromkostningerne, så ville det ikke være noget problem. Men det er et dumt  sted for samfundet at bruge sine penge, når det kunne være bedre og billigere med byggestyring på universiteterne,” siger Henrik Wegener.

Han vil ikke direkte sige, at byggeprojekterne kommer til at gå ud over uddannelser og forskning.

”Men pengene kommer jo til at gå fra noget,” konstaterer Henrik Wegener.

Forskning i tredje potens
Det seneste år er diskussionen af kvalitet i uddannelser og forskning trængt i baggrunden af den uddannelsespolitiske dagsorden af blandt andet uddannelsesloft, besparelser og styringsmodeller.

Det er dog en diskussion, som den nye KU-rektor gerne vil fortsætte, og han vil gerne diskutere definitionerne af kvalitet i uddannelse. Især fordi definitionen varierer meget afhængigt af, hvem man spørger.

Henrik Wegener er optaget af, hvordan universitetet kan arbejde med endnu stærkere uddannelse, som er forankret i forskning.

”På et universitet skal du tage en uddannelse, som gives af aktive forskere, indholdet er præget af den nyeste forskning, og de didaktiske og pædagogiske principper er forskningsbaserede. Forskningsbasering i tredje potens, kan man kalde det,” siger Henrik Wegener og tilføjer:

”Hvis vi kan det, så har vi leveret. Det er noget, vi skal og kan forbedre på. Det er jeg klar over.”

Ikke dekoblet
Interviewet med Henrik Wegener fandt sted inden uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) indgik en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en ny model for ledelse af universiteterne.

KU-rektoren mener, at der er en meget vigtig balance i forhold til at forskningsinstitutionernes frihed, som altså blev rykket i det oprindelige forslag fra ministeriet. Samtidig peger han på, at politikerne allerede før de foreslåede ændringer af lovgivningen har indflydelse på stort og småt på universiteterne gennem en stribe love.

”Vi er underlagt lovgivningen, og der er blevet lovgivet meget i nyere tid. Vi ønsker faktisk ikke at leve dekoblet, men der er ikke behov for at stramme båndet yderligere,” siger Henrik Wegener.

Forrige artikel Overblik: Her er Pinds styringsaftale Overblik: Her er Pinds styringsaftale Næste artikel Fra fond til forsker: Egmont Fonden støtter integrationsprojekt Fra fond til forsker: Egmont Fonden støtter integrationsprojekt