IT-branchen: Teknologipagten er en skåltale uden indhold

Af Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen
For præcis et år siden lancerede regeringen sin Teknologipagt. En pagt, der skulle styrke de unges interesse i it og teknologi og få 20 procent flere til at gennemføre en STEM-uddannelse i løbet af de næste ti år.
For at nå dette mål skal antallet af kandidater øges med 3,7 procent fra 2023 – 2028.
Men virkeligheden er, at væksten i optag af it-studerende i sommeren 2018 overhovedet ikke er vokset i forhold til den forventede naturlige vækst. Vi har med andre ord slet ikke startet rejsen mod de ambitiøse mål.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk
Og det er ikke, fordi de unge ikke søgte uddannelserne. Tværtimod. Igen i år var der rekord i antallet af kvalificerede ansøgere til for eksempel it-uddannelserne på ITU.
Universitetet måtte dog afvise mere end halvdelen, fordi der på trods af Teknologipagten og regeringens flotte ord og ambitiøse mål ikke var sat penge af til, at de begejstrede og dygtige unge rent faktisk kunne komme ind på studierne.
Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder måtte helt opgive at besætte ledige stillinger, fordi de ikke kunne finde de rette kompetencer.
Birgitte Hass
Administrerende direktør i IT-Branchen
Der mangler flere stole
Der er heldigvis igangsat rigtig mange fine initiativer for at øge interessen for tekniske og digitale kompetencer specielt blandt børn og unge. Og vi har også stor succes med at få flere dygtige unge mennesker til at udvise en interesse for at tage en uddannelse inden for det digitale.
For de unge har forstået, at en digital uddannelse er en vej til et meningsfyldt job, som kan bidrage til Danmarks fremtidige vækst, og de vil derfor gerne indløse en billet til en relevant it-uddannelse.
Problemet er bare, at showet allerede er udsolgt.
Der er simpelthen ikke blevet bevilliget penge til at oprette flere pladser på uddannelserne, hvilket resulterede i, at man i sommer blev nødt til at afvise mere end 1.400 førsteprioritetsansøgere på it-uddannelserne.
Teknologipagtens stort opsatte lancering kommer netop af den grund desværre til at lyde som endnu en skåltale uden indhold, og det er ikke bare ærgerligt. Det er et problem.
Danmarks fremtid afhænger af adgang til kompetencer
Det må tørt konstateres, at branchen sagtens kan bruge kandidater. Behovet er der, og det er akut, hvis vi ikke skal sætte en stopper for dansk erhvervslivs vækstpotentiale, arbejdspladser og fremtid.
Næsten halvdelen af de danske it-virksomheder måtte helt opgive at besætte ledige stillinger, fordi de ikke kunne finde de rette kompetencer, og hver tredje måtte sige nej til ordre og opgaver, fordi de ikke havde folk til at løse dem.
Skal vi i mål med Teknologipagtens succeskriterier, er vi derfor nødt til at sørge for, at der kommer flere stole ind på de højere it-uddannelser. Og det kræver prioritering og midler til de rette uddannelser.
Så kære politikere, hvad mente I reelt, da I satte de ambitiøse mål? Vil I sætte handling bag de flotte ord eller fortsætte med at sælge billetter til en fest, I allerede selv har lukket?
Lige nu er det hverken erhvervslivet, universiteterne eller de unge, der forhindrer jer I at leve op til jeres egne succeskriterier, men jer selv.
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Aalborg Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 2026
- Nordforsk: Vi vil gerne åbne for, at flere forskningsmiljøer kan søge støtte til nordisk forskning
- Politikere er for dårlige til at lytte efter forskningen, mener dansk forsker
- Rektor: Fremtidens uddannelser skal ikke kun formes af arbejdsmarkedets behov






















